Stiklingen

Stiklingen

Spilleperiode

Forestillingen spillede i sæson 20/21


100 Sange

Oplev seks nye skuespiltalenter

Med 100 Sange har Aarhus Teater danmarkspremiere på anmelderrost stykke om øjeblikkets tilfældighed og terrorens ofre

Klokken 8:52, en togperron, mennesker på vej til og fra. Fire minutter efter blæser konduktøren i sin fløjte – i banegårdscaféen taber servitricen Sally en kop, der går i tusind stykker mod gulvet, og i samme øjeblik ser hun gennem caféens vindue toget eksplodere. Radioen spiller pop – Bette Davis Eyes.

100 Sange er et rekviem skrevet af tyske Roland Schimmelpfennig, der er den mest spillede moderne dramatiker i sit hjemland og en af Europas førende. Hans anmelderroste stykke er et korværk af stemmer, der folder livet ud – både det levede og det ulevede – for de skæbner, der skulle med toget eller tog afsked på perronen.

Det hele udspiller sig i de fire minutter inden braget. Medrivende fortæller personerne om deres drømme, kærlighed og tvivl, om håbefulde møder og en verden af muligheder spejlet i et enkelt øjeblik. Stemmerne fletter sig ind i hinanden og gentager sig selv som i omkvædet til de popsange, der kører. 

Her kommer du helt tæt på de nye talenter, når seks skuespillere fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus præsenterer deres afgangsforestilling. 100 Sange sættes i scene af svenske Viktor Tjerneld, der har instrueret i hele Norden, og Katrine Gjerding, der senest gæstede Aarhus Teater som scenograf på præsentationsforestillingen Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed, skaber rummet til det bevægende epos om terrorens ofre.

Forlag Colombine Teaterförlag

 

 

Mortenbuckhoj.dk

Alle [levererer], uden undtagelse og uden forbehold, gribende og formfuldendte præstationer i Viktor Tjernelds ualmindeligt smukke opsætning

Teateranmeldelse.dk

Legende og usentimental iscenesættelse, der virkelig giver plads til, at samtlige medvirkende får vist deres talent og spændvidde

Scenekanten

Jeg var blæst bagover og er sikker på, at vi kommer til at se meget mere til de seks skuespiltalenter i fremtiden

Out & About

Forestillingen og skuespillernes fine spil, efterlader os som publikum med en stor eftertænksomhed, en klump i halsen

Århus Stiftstidende

”100 sange” er både underholdende, bevægende, tankevækkende og overraskelsesfyldt teater.

Sceneblog

En fuldbyrdet flot iscenesættelse af Schimmelpfennigs smukke requiem.

CPH Culture

Forestillingen fungerer ikke kun som præsentation af Aarhus Teaters nye talenter, men også som selvstændigt kunstværk

En slags ønskekoncert til verdens undergang
Tysk anmeldelse fra urpremieren på stykket
Holdet bag
Roland Schimmelpfennig
Af
Peter Weiss
Oversættelse
Viktor Tjerneld
Iscenesættelse
Katrine Gjerding
Scenografi
Anders Kjems
Lysdesign
Kim Engelbredt
Lyddesign
Medvirkende
Alle er studerende på Den Danske Scenekunstskole, Skuespil, Aarhus
Amalie Drud Abildgaard
Ane Stensgaard Juul
Joachim Bach Rosendal
Ludmilla Faber Striim
Martin Ivan
Ulrik Windfeldt-Schmidt

Forestillingen præsenteres i samarbejde med

DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE