Spillested
Event location

STUDIO

Spilledato
28. apr - 24. maj
Spilletidspunkter
29/4 – 13/5
Man - fre kl. 18.00
Lør kl. 19.30

15/5 - 24/5
Man - fre kl. 19.30
Lør kl. 16.00
Priser
95 kr.
Varighed
Oplyses efter premieren

En absurd Sci-Fi

"Jeg drømmer om ikke at bekymre mig om andet end at være til"

Tre mennesker sidder med deres grill og nogle solstole på en ferieø og taler om det gode liv, mens de søger en stærk leder. De har skabt deres egen ø af lykke, mens alt, hvad der er galt i denne verden sniger sig ind på dem.

Den sidste bølge er en kamp for at ha’ noget at tro på i en verden, der føles mere og mere gal. Folk drømmer om Mars og er deprimerede og bange for ensomheden og døden og hinanden.

Den sidste bølge er en absurd science fiction om at kolonisere en anden planet.

“Nogle gange har jeg bare lyst til at tage billetten”

Peter-Clement Woetmann har skrevet et stykke, der med udgangspunkt i vores klimakrise-tid, i vores flygtningekrise-tid, i vores militariserede tid med Putin, Trump, Assad og Erdogan som krigens fire konger, drømmer om at finde noget at tro på i det store univers.

DEN SIDSTE BØLGE er Peter-Clement Woetmanns andet stykke som husdramatiker ved Aarhus Teater. I sæson 15/16 debuterede han med forestillingen ”Til mine Brødre”. Han er også digter med flere digtsamlinger bag sig.

Nu blander han poesi og sammenbrud i et scenisk sprog, der sætter kurs mod Mars.

 

Af Peter-Clement Woetmann / Iscenesættelse Johan Sarauw* /Scenografi Ida Grarup Nielsen / Medvirkende Christian Hetland, Bue Wandahl, Mette Døssing

*Studerende ved Den Danske Scenekunstskole, København

Del din oplevelse på Instagram - brug: 

#sidstebølge  #aarhusteater