Spillested
Event location

SCALA

Spilledato
27. jan - 25. feb
Spilletidspunkter
Man - fre kl. 19.30
Lør kl. 16.00
Priser
Man – tors 50-230 kr.
Fre – lør 50-270 kr.
Varighed
90 min uden pause

OBS! Bemærk at der i salen pga. det opvarmede vand er en meget høj luftfugtighed.

Anmeldelser

Aarhus Stiftstidende / “Med præstationen som Medea må hun (Mette Døssing, red.) kandidere til en pris for bedste kvindelige hovedrolle! (Reumert, red.) ...Vandet e r et clou ... Mette Døssing spiller topprofessionelt Medea i det gamle Graske drama, som i Aarhus Teaters vand-impressive opsætning fremstår både universel og aktuel.”

Aarhus Update / “Det vanvittige og utilregnelige i Medea-rollen har Mette Døssing i øjnene. Og det er derfor helt rigtigt set, at hun skulle være Medea. ... en iscenesættelse og manuskriptmæssige bearbejdelse, som gør alt det rigtige ...”

finespind.dk / “Hele vejen igennem forestillingen sidder man opslugt med tilbageholddt åndedræt, og indimellem har man også en knude i maven. Den på mange måder minimalistiske scenografi med det levende vand kombineret med et nærvær hos Mette Døssing, der spiller Medea får hele forestillingen til at balancere på en knivsæg mellem at være original og oprindelig og på samme tid direkte relaterbar og nærværende for nutiden.”

Politiken / “Mette Døssing brillerer som modermonstret Medea på Aarhus Teater.”

Tjeck Magazine / “Et absolut anbefalelsesværdigt stykke på Aarhus Teater, og dette kan ses frem til 25. februar. Teatret har med Medea budt det Europæiske Kulturbyår velkommen på fornem vis.”

Kristeligt Dagblad / “En gysende teaterthriller om svigt og sorg ... (Mette Døssing) har på det seneste udmærket sig på Aarhus Teater, og i 2016 vandt hun en Reumert for sin rolle som Kristin i " Frøken Julie". Som Medea er hun dyster og utilregnelig. Hun har mørke, intense øjne, der er godt gemt under en dyb, rynket pande. Døssings skildring er vellykket, fordi hun får os til at balancere mellem afsky og sympati, og man er konstant urolig i hendes selskab.”

Ungtteaterblod.dk / “Generelt er skuespilpræstationerne flotte. Mette Døssing i titelrollen som Medea og Jacob Madsen Kvols som Jason leverer begge rigtig flotte præstationer med den rette mængde præcision, nerve og følelse. Bifigurerne imponerer, og viser bredden i Aarhus Teaters ensemble. ”

Kulturkongen / “ Medea spreder ringe i vandet og får én til at overveje, reflektere og se ting i et nyt lys. Det er en fornøjelse at se et teaterstykke, hvor hvert eneste element, lige fra lyddesign til skuespillere, scenografi rekvisitter etc. går op i en højere enhed. Der er kun et at sige - tag i teatret og se Medea. (Katrine Søgaard Lübben)”

Græsk drama i særklasse

Reumert-vinder Mette Døssing som den oprindelige forsmåede kvinde

Hvad er vi i stand til, når den, vi elsker overalt på jorden, forlader os til fordel for en anden fremtid? Kan vi forstå og tilgive et menneskes handlinger, når de fører til den mest grusomme form for hævn? MEDEA er der, hvor livet gør mest ondt. En skilsmissehistorie i sin mest klagende og nedrige udgave. En klassisk tragedie om vores evne til at vende verden ryggen og tage skæbnen i egen hånd.

Medea opgiver sin familie og sit land for sin store kærlighed, Jason. Sammen med deres to sønner flygter de til Korinth, hvor Kong Kreon giver dem eksil. Her svigter Jason Medea og gifter sig i stedet med kongens datter. Medea er ikke længere velkommen i landet. Hun er med ét en fremmed. Skærende ensomhed, sorg og vrede får en uudslukkelig hævntørst til at flamme i Medea. Og den driver hende ned ad en tragisk vej belagt med had, blod og bitre tårer.

Selv om stykket har 2.500 år på bagen, går MEDEA lige i hjertet med sine universelle, menneskelige temaer om kærlighed og had, hævn og forsoning, flugt og fremmedhed.

Oplev Mette Døssing i den hjerteskærende hoved rolle som Medea iscenesat af den prisvindende instruktør Rune David Grue, der siden 2008 har været hus instruktør ved Det Røde Rum på Det Kongelige Teater. Han har høstet stor ros for sin evne til at få klassikerne til at gnistre, senest Dostojevskijs ”Kældermennesket” og Ibsens ”Hedda Gabler”. På Aarhus Teater har han skabt ”TV- 2 Teater koncert” og ”Idioten”.

 Reumert Nomineret

Mette Døssing blev i 2016 tildelt en Reumert for sit portræt af Kristin i Frk. Julie. 

Franciska Zahle, som er scenograf på MEDEA, blev også i 2016 tildelt Reumerts Talentpris med begrundelsen: "Hun er en sanselig og billedstormende stærk scenograf og kostumedesigner. En visuel storyteller"

Medeas hævn

Af Euripides / Iscenesættelse Rune David Grue /  Scenografi Franciska Zahle / Lysdesign Jonas Bøgh / Lyddesign Kim Engelbredt

Medvirkende Mette Døssing, Jacob Madsen Kvols, Bue Wandahl, Kim Veisgaard, Jesper Dupont, Mikkel Becker Hilgart, Anne Plauborg, Luise Skov*, Sandra Tùrell Henningsen*

*Studerende ved Den Danske Scenekunstskole, skuespil, Aarhus

Del din oplevelse på Instagram - brug: 

#medea  #aarhusteater