Spillested
Event location

Studio

Spilledato
1. - 30. sept
Spilletidspunkter
Denne forestilling spiller ikke længere på Aarhus Teater
Varighed
90 min uden pause

anmeldelser

Den 4. væg / “Simon og Olivia spiller røven ud af bukserne! De er dygtige og hippe skuespillere, og deres spil er utrolig intenst og ægte. ... Teksten er skrevet af forfatteren Caspar Eric; en fremragende ... Normalt kan jeg have rigtig svært ved performanceteatrets meget fysiske og abstrakte univers, men #AMLET er et eksempel på, at dette kan udfolde sig med mening og succes.”

mortenhede.dk / “Hvilken performance! ... Det er nemlig, som om man er i en anden verden – og det sker ikke så ofte i dansk teater, som man skulle tro. ... Skuespillerne, eller performerne, er dog forestillingens største aktiver ... en stærk, udholdende og udtryksfuld præstation fra Mathew ... ! (Olivia Joof Lewerissa) Olivia Joof Lewerissa.”

Kulturkongen / “#Amlet er en fantastisk oplevelse ... Jeg vil klart anbefale at gå ind at se stykket (Freja Linea Faarup). Vigtig, velspillet og valgfri. ...En ubehageligt god, stærk og nødvendig samfundskommentar af et "teater"stykke, der vigtigst af alt er ægte i sin fortælling. (Benedicte Christensen)”

Ungtteaterblod.dk / “’#AMLET’ er et stykke, der sætter menneskekriser ud på den yderste spids og lader dem udfoldes på en måde, som jeg ikke er vant til at opleve i teateret. Det er eksperimenterende og vanebrydende – og man skal som publikum være klar på at blive forarget, forvirret og rørt, hvis man træder ind i Casper Erics fortolkning af den ikoniske historie om Hamlet. Af smukke ord og opdagelsen af, hvor smukke og forfærdelige vi mennesker kan være.”

Teaterkikkerten / “Den eksperimenterende teaterproces er tydelig at mærke i rummet, og man kommer som publikum igennem et hypnotiserende mekka af sanseindtryk, som vikler én ind i den tragiske historie. Denne fortolkning af klassikeren i helt nye klæder, giver Shakespeares universelle problematikker nyt liv.”

Kristeligt Dagblad / “Den prisvindende unge digter Caspar Eric debuterer som dramatiker med sin trodsige og formmæssigt vildt spændende destillation af Shakespeares tragedie ... Det unge hold kunstnere, anført af instruktør Sargun Oshana, har skabt en modig og udfordrende forestilling, der vil være noget, vi ikke har set før. ”

Læs hvad anmelderkorpset mener om forestillingen på GENTÆNK TEATERANMELDELSEN

#Amlet

Caspar Eric smelter Hamlet om på højt blus

Sorg, svigt, hævnfølelse og den sugende ensomhed, man mærker, når den, man elsker, forsvinder ud af ens liv. I et medrivende, filterløst spoken word-univers går vi tæt på de dybe menneskelige dilemmaer, som Hamlet og Ofelia står overfor.

Lyrikeren Caspar Eric teaterdebuterer med dette spin-off til Hamlet som mytisk figur. Caspar Eric har flere roste digtsamlinger bag sig, blandt andet ”Nike” fra 2015, som han modtog Michael Strunge-prisen for.

Han er en af tidens mest markante poeter og skriver med humor og alvor om ungdomsliv, kærlighed, handicap og popkultur.

Aarhus Teaters Simon Mathew er Amlet, og Felia spilles af Olivia Joof Lewerissa, der er studerende ved Den Danske Scenekunstskole, Aarhus.

Af Caspar Eric / Iscenesættelse Sargun Oshana / Scenografi David Gehrt / Medvirkende Simon Mathew og Olivia Joof Lewerissa* 

*Studerende ved Den Danske Scenekunstskole, Aarhus 

Caspar Eric i filterløs fortolkning