”Josefine Klougart har med bare to bøger markeret sig som en af de vigtigste forfattere ikke blot i sin generation men i sin tid. Varmen og kulden mødes i hendes sprog” Kronprinsesse Mary ved overrækkelsen af en, af de to Stjernedryspriser 2011 til forfatter Josefine Klougart

Begær og kærlighed, magt og ydmygelse
En kvinde ser sig selv og sin krop som store, rungende, tomme haller, der venter på at blive fyldt ud. En mand kredser om hende. Forholdet mellem manden og kvinden er seksuelt udfordrende, undersøgende, grænseoverskridende. Fra en bar overfor kastes blikke mod den scene, som parrets lejlighed bliver. Blikkene - publikums, mandens og kvindens - tegner et rum. Et rum for udforskning af begær og kærlighed, magt og ydmygelse. Aarhus Teaters husinstruktør, Annika Silkeberg, står bag dramatisering og iscenesættelse af Hallerne. Sidste år bearbejdede og instruerede hun Lars von Triers Antichrist til scenen og iscenesatte Engel og Mens vi venter på Godot på Aarhus Teater.

Nok høre, men ikke se ... det hele!
I romanen er sexscenerne meget eksplicitte og voldsomme, men publikum skal ikke vente, at alt ender i samlejer og fysisk vold på scenen. “Man kan godt opleve, at ting og episoder er fx skræmmende uden at se dem tage fysisk krop på scenen - teater er meget en tankens kunstform”, fortæller Annika Silkeberg, der både har bearbejdet romanteksten til scenen og instrueret forestillingen. Et af de greb, Annika Silkeberg benytter sig af, er, at der udover de tre skuespillere på scenen medvirker yderligere seks stemmer, som er indspillet på forhånd. Det gør det muligt at “fortælle” noget, som publikum ikke “ser” på en anden måde”, siger Annika Silkeberg. Én af stemmerne er Josefine Klougarts egen. Stemmerne suppleres af Fredrik Arsæus’ nykomponerede musik for mandskor og printere samt projiceret tekst på væggene. Alt sammen tekst fra Klougarts roman - intet er skrevet til.

”At se sin roman omsat til dramatik er som at dreje prismet endnu engang og se verden spejle sig på nye måder.Dramatikken lægger sig til romanen som et selvstændigt kunstværk - og det er min overbevisning, at de tanker, der ligger nedfældet i romanen, vil få nyt liv, skabe ny erkendelse og bringe endnu flere mennesker i kontakt med følelser og tanker, der kan bevæge dem som mennesker. Og dét bevæger mig i sig selv. Jeg glæder mig til at se Hallerne i en dramatisk iscenesættelse; jeg tror i al ydmyghed, at det bliver et væsentligt værk.”
Josefine Klougart

Forfatteren
Den kun 26-årige Josefine Klougart er blevet sammenlignet med så forskellige
kulturpersonligheder som Lars von Trier og Jens Christian Grøndahl, og blev allerede med debutromanen Stigninger og fald (2010) nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2011. Romanen Hallerne udkom i januar 2011.

Læs mere om Josefine Klougart
Ene Øster Bendtsen
Thomas Bang
Theresa Sølvsteen

Medvirkende
Hun ENE ØSTER BENDTSEN
Han THOMAS BANG
Den fremmede THERESA SØLVSTEEN

Modstemme THERESA SØLVSTEEN
Stemme PETER FLYVHOLM
Københavner-stemme JENS ALBINUS
Medstemme JOSEFINE KLOUGART
Barstemmer KIM VEISGAARD, JACOB MADSEN KVOLS
Flerstemmigt HELLE ROSSING

Dramatisering og iscenesættelse
ANNIKA SILKEBERG

Scenografi og lysdesign
JENNY ANDRÈ

Komponist og lyddesign
FREDRIK ARSÆUS NAUCKHOFF

Kostumedesign
REBEKKA BENTZEN

Varighed
Ca. 1 time og 25 min.

Pris
100-220 kr. Inkl. gebyr

 
KONTAKT AARHUS TEATER BILLETSERVICE TLF. 70 21 30 21
NYHEDSBREV
AARHUS TEATERS HOVEDSPONSOR: MEDIEPARTNER:
www.aarhusteater.dk er udarbejdet af og i