Du skal downloade den nyeste flash for at kunne se dette indhold
Den østrig-ungarske dramatiker Ödön von Horváths stykker regnes som klassikere – det gælder også Kasimir og Karoline. Stykket er skrevet i lyset af Depressionen, 1930’ernes verdensomspændende økonomiske krise. Men forestillingen lægger sig ikke mindst elegant – og særdeles aktuelt – i slipstrømmen af den nuværende finanskrise.

I stykket møder vi Kasimir og Karoline, to unge elskende, der sammen er taget til Oktoberfest; den årligt tilbagevendende store, tyske folkefest. Kasimir har netop mistet sit job, og det får ham til at tvivle på, om Karolines kærlighed vil holde. Hans tvivl og anklager får hende til at trække sig bort – og vrede, stolthed og misforståelser kommer på tværs af de gensidige forsøg på forsoning.

KUNST OG KETCHUP
Vi har lagt stykket i hænderne på et stærkt internationalt hold. Den norske instruktør Runar Hodne har vundet flere Reumert priser og har i en årrække været tilknyttet den norske nationalscene. Han har tidligere oplevet stor succes på Aarhus Teater med sin opsætning af Slottet baseret på Franz Kafkas roman.

Scenografien kombinerer en stor kunstinstallation med grillpølser og fadøl. Installationen består af en række spejle i konstant bevægelse, hvor publikum hele tiden kan se sig selv – i et evigt skiftende perspektiv. Hermed giver den internationalt ankerkendte arkitekt og scenograf, schweizeren Serge von Arx, publikum på Aarhus Teater mulighed for en enestående æstetisk oplevelse.
Thomas Bang
Ene Øster Bendtsen
Inge Sofie Skovbo
Mette Døssing
Jens Zacho Böye
Jacob Madsen Kvols
Jesper Dupont
Lars Høy
Marie -Lydie Nokouda
Andreas Nikolai Petersen
Henriette Dinesen
KONTAKT AARHUS TEATER BILLETSERVICE TLF. 70 21 30 21
NYHEDSBREV
AARHUS TEATERS HOVEDSPONSOR: MEDIEPARTNER:
www.aarhusteater.dk er udarbejdet af og i