Ansøgning
Næste optagelsesprøve har deadline d. 1. februar 2013.
Optagelse sker gennem en tredelt optagelsesprøve med skriveopgaver og personlige samtaler.
Ansøgningens indhold
En ansøgning til Dramatikeruddannelsen skal indeholde:
- Uddrag af et teaterstykke med 20-30 siders dialog
- En monolog af 5-10 sider
Opsætning
3 cm margin til alle sider,
Skriftype Times New Roman.
Skriftstørrelse 12 pkt.
Linjeafstand: 1,5
Ansøgningen skal derudover indeholde et kort cv (max. 2 sider) med oplysninger om din baggrund, tidligere uddannelse, arbejde etc.
Ansøgningen skal indeholde adresse og telefonnummer. Ansøgningen kan indsendes elektronisk (som worddokument) eller som almindeligt brev (materialet skal fremsendes i 1 kopi, samlet med en klips og må ikke hæftes, da det skal fotokopieres).
Bedømmelse
Optagelsesjuryen lægger vægt på:
- dramatiske situationer
- karakterer
- dialog
- sprog
- erfaringer med dramatik og teater
På grundlag af det fremsendte udvælges ca. 20 aspiranter til 1. prøve.
Der gives ingen begrundelse for afslag.
1. prøve
vil finde sted en dag ultimo marts/primo april 2013. Der vil være en grundig information om uddannelsen og dens vilkår, et længere personligt interview og en individuel opgave.
Medio april vil du modtage brev om, hvorvidt du er indstillet til 2. prøve. Der gives ingen begrundelse for afslag.
2. prøve
På baggrund af 1. prøve udvælges 12 aspiranter til den afsluttende prøve, som består af en række skriftlige opgaver og improvisationer på stedet. Prøven varer tre fulde dage inkl. aftener og ligger i starten af juni 2013. Der udvælges herefter 6 elever til uddannelsen. Du skal selv sørge for overnatning. Resultatet af prøven sendes i brev umiddelbart efter optagelsesprøven. Der er kun mulighed for mundtlig begrundelse for afslag.