Aarhus Teater Ekstra Arrangementer
Josefine Klougart
Mød Josefine Klougart
Torsdag den 9. februar
Vi er stolte af, at præsentere verdenspremieren på sceneverionen af Josefine Klougarts anmelderroste roman Hallerne. Forestillingen spiller fra 24. februar, men allerede torsdag 9. februar kan I få et ekstra perspektiv på Josefine Klougarts forfatterskab. Ugen før udgivelsen af romanen "Én af os sover" kan I opleve hende på helt tæt hold, til en snak om sit forfatterskab. Josefine Klougart er blevet sammenlignet med så forskellige kulturpersonligheder som Lars von Trier og Jens Christian Grøndahl. Hun har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris og fået tildelt Kronprinseparrets Stjernedryspris 2011.

I løbet af aftenen vil Josefine Klougart give en kort introduktion til sit forfatterskab og læse op fra hendes tre romaner, inklusiv den endnu ikke udkomne roman, Én af os sover. Hun vil fortælle om sin vej til et liv som forfatter på fuld tid, om tiden på Forfatterskolen og om tiden efter debuten. Hun vil også komme ind på dramatiseringen af Hallerne og mødet med teateret.

Arrangementet foregår på Cafe Hack, bemærk at der er begrænset antal pladser! Prisen er 110 kr. inkl. en teatertallerken, når du har købt billetter reserverer vi pladserne til dig. Det er også muligt at købe ståpladser, hvis du ikke ønsker at nyde en let anretning, så er prisen for koncerten 60 kr. (begge priser er inkl. gebyr).

Der vil være mulighed for at købe signerede romaner af forfatteren i pausen (husk kontanter).
Dørene åbnes kl. 20 - oplæsningen begynder kl. 20.30 og varer ca. 1½ time inkl. pause

Name of the next song
Gratis introduktion til NAME OF THE NEXT SONG
7. 9. og 10. februar kl. 19-19.15
Oplev koreograf og instruktør Örjan Andersson introducerer danseforestillingen NAME OF THE NEXT SONG. Introduktionen er gratis og foregår i Kampmannsalen kl. 19.00.

DE KOMMER GÅENDE
27. januar til 11. februar
AFGANGSFORESTILLING FRA SKUESPILLERSKOLEN VED AARHUS TEATER 2012
- Et drømmespil om døden og alt det, der kommer før.

De kommer gående er en vågen drøm, hvor man kan høre de inderste tanker og hemmelige følelser hos mennesker, der går forbi, på en gågade, et torv eller en station i myldretiden.

De kommer gående er en mosaik af skyggestemmer, monologer, bønner, sange, dialoger, digte og besværgelser fra Peer Hultbergs roman Requiem.

De kommer gående udspiller sig i et fysisk og visuelt ekspressivt univers, hvor tekst og krop mødes på en ny måde: i krydsfeltet mellem skuespil, dans og musik.

Skramlende march, støjrock, skrig og skrål og glimt af humor flænser den melankolske skønhed.
Forestillingen spiller på Granhøj Dans, Klosterport 6, Aarhus C. og på Københavns Musikteater.

Iscenesættelse: Eva Jørgensen
Koreografi: Kasper Ravnhøj
Scenografi/lysdesign: Kisser Rosenquist
Kostumier: Diana Strele
Lyddesign: James Brook
Frisør og sminke: Sofie Stenholt

Skuespillere: Sargun Oshana, Kristine Elmedal, Ulla Vejby Kristensen, Niclas Vessel Kølpin, Stig Reggelsen Skjold, Iza Mortag Freund, Kasper Ørum

Billetservice
Spørg stumtjeneren
9. marts til 28. marts 2012
En standup-cabaret med Ejnar Hans Jensen.
Ved tangenterne sidder Pia Hessner og sørger for, Ejnar ikke taber tråden.

Ejnar kommer omkring H.C.Andersen, Holberg, Benny Andersen, Sigfried Pedersen, Jørgen Ryg, døde som nulevende, sange og historier, - på dansk, frisisk, svensk, finsk. Et fyrværkeri af historier fra Ejnars 50 år på de skrå brædder. Publikum inviteres til at vælge, hvad de vil se og høre udfra de nummererede rekvisitter og kostumer på stumtjeneren

Forestillingen starter kl. 10.30
Cabareten varer ca. 1 time
Medvirkende: Ejnar Hans Jensen og Pia Hessner.
Instruktør: Victor Marcussen

 
.. mere end penge
Foråret 2012
Store scene 7. feb 12 - 10. feb 12
Scala 11. feb 12 - 10. mar 12
Studio 24. feb 12 - 17. mar 12
Store scene 30. mar 12 - 19. maj 12
Scala 20. apr 12 - 19. maj 12
Studio 3. maj 12 - 19. maj 12
 
KONTAKT AARHUS TEATER BILLETSERVICE TLF. 70 21 30 21
NYHEDSBREV
AARHUS TEATERS HOVEDSPONSOR: MEDIEPARTNER:
www.aarhusteater.dk er udarbejdet af og i