Cafe Hack

Gå tørskoet fra bordet til teatret

Cafe Hack ligger i Teatergaden, i samme bygning som Aarhus Teater, lige ved Bispetorv og Århus Domkirke. Cafeen har fået sit navn efter arkitekt Hack Kampmann, som har tegnet Aarhus Teater. Cafe Hack er et fransk inspireret brasserie med et højt gastronomisk niveau. Interessen for det nordiske køkken og råvarer er også afspejlet i menuerne. Ud over at kunne opleve den hyggelige atmosfære kan du fra restaurantlokalet gå tørskoet til og fra teatret. Læs mere på www.cafehack.dk

TEATERMENU
Cafe Hack serverer specielle teatermenuer inden teaterforestillingerne og lette anretninger efter teatertid for Aarhus Teaters gæster. Læs mere nedenfor eller på cafehack.dk/menukort/teatergaest.

Gør en god aften bedre

Cafe Hack dækker op for dig

Hack1

BESTIL MENUEN HJEMMEFRA
Som noget nyt kan du allerede ved dit online billetkøb tilkøbe Aftenens menu på Cafe Hack, så du kan nyde en middag samme dag, som du skal i teatret. Menuen sammensættes dagligt af køkkenchefen og kan tilkøbes på udvalgte aftener. Middagen nydes på Cafe Hack, og når Aftenens menu er købt via hjemmesiden,er der samtidig reserveret bord i restauranten. På hverdage kan du nydes en toretters menu serveret inden forestillingen fra kl. 17.30. På lørdage, når der spilles eftermiddagsforestilling, serveres en fireretters menu efter endt forestilling.


Der ydes en rabat på Aftenens menu ved køb online. Menuen købes på udvalgte datoer via dette link her. Der er endvidere kun et begrænset antal middage til salg pr. aften.

Se mere om aftenens menu på: cafehack.dk/menukort


TEATERTALLERKENEN
Til dig, der har lyst til at nyde en let anretning efter forestillingen på hverdage, serverer Cafe Hack den populære Teatertallerken. Anretningen skal forudbestilles og nydes i Cafe Hacks hyggelige lokale.

Pausebaren

Pausebar

I forestillingerne på Aarhus Teater er der ofte pause midtvejs. Undgå køen til baren i pausen ved at forudbestille dine drikkevarer i baren inden forestillingen – den bestilte vare serveres i teatrets lokaler, og sparer dig altså for at tilbringe pausen i en kø.

PAUSEBAREN.DK
Pausebaren.dk er desværre lukket ned, og det er ikke muligt at bestille drikkevarer og snacks til forestillingernes pause gennem sitet.

I stedet henviser vi til at bestille pause-serveringen, når du ankommer til teatret, på aftenen for forestillingen. Her vil barerne være åbne en 30 min. inden forestillingsstart. Større bestillinger (til mere end 20 gæster) kan ske på info@cafehack.dk