For lærere

Lærerkursus Se Dagens Lys

Tirsdag 17. september 2019

Se Dagens Lys

Få inspiration og konkrete redskaber til at arbejde med Svend Åge Madsens bevægende, lattermilde og tankevækkende roman Se dagens lys fra 1980. En syret fantasi om systemets hensigtsmæssige harmoni, der pludselig rystes – og om det dyrebareste af alt: Den menneskelige frihed.

På lærerkurset præsenterer vi undervisningsmaterialet til forestillingen, udarbejdet af Sissel Worm Glass, lektor i dansk og dramatik, Favrskov Gymnasium. På kurset hører du om Svend Åge Madsens roman Se dagens lys og om opsætningen og dramatiseringen af den på Aarhus Teater. Henrik Skov Nielsen, litteraturprofessor fra Institut for Kommunikation og Kultur - Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet, og Svend Åge Madsen vil tale om Madsens forfatterskab og om romanens placering i det.
De vil ligeledes komme ind på aktualiteten af fortællingen og stykket og tale om science fiction samt om, hvordan fiktion både kan fungere som model af og model for virkeligheden. 

Kurset er anlagt således, at deltagerne kan bruge både romanen og stykket i deres undervisning. Der vil ligeledes være oplæsning ved Madsen og et oplæg og samtale om, hvad vi som mennesker overhovedet bruger fiktion og romaner til. Se dagens lys handler bl.a. om en tid uden romaner.
I løbet af dagen vil vi derfor også tale om romanens fødsel i fortidens virkelighed i 1700-tallet og fiktionens fremtid, hvor hovedpersonerne sætter sig for at skrive, hvad der viser sig at være en roman. Romanens mulige død og undergang vil også blive diskuteret og problematiseret. 

Atl Underside Laererkursussedagenslys

TID Tirsdag 17. september 2019 kl. 14.00 – ca. 18.00. Herefter spisning og teaterforestilling kl. 19.30 – ca. 22 på Scala 
MÅLGRUPPE Lærere med bl.a. Dansk, Drama og Filosofi i ungdomsuddannelserne og folkeskolens ældste klasser
FORPLEJNING Der vil være kaffe, te og vand undervejs samt en sandwich og en øl, vand eller vin kl. 18. Det er en god idé at spise frokost inden kurset.
FORESTILLING Deltagerne får hver en billet til Se dagens lys kl. 19.30 på Scala
PRIS 400 kr. pr. deltager. I prisen indgår oplæg, forplejning og teaterforestilling.
ONLINE TILMELDING atskolebooking.billetten.dk

Lærerkursus Pagten

Onsdag 13. november 2019

Pagten Titel

Særlig relevant kursus for lærere i Dansk og Drama i indskoling og mellemtrin samt præster med konfirmationsforberedelse.

Aarhus Teater inviterer til et fagligt lærerarrangement, som afsluttes med spisning og forpremieren på forestillingen PAGTEN kl. 19.00.

På kurset vil du få præsenteret undervisningsmaterialet og selv afprøve dramaøvelser fra materialet. Efter dette kursus er du klædt på til at bruge forestillingen i din undervisning. Mange af øvelserne kan også bruges på andre forestillinger, så du får hermed en generel inspiration til at inddrage teaterforestillinger i din danskundervisning.

Oplægsholdere:

  • Maya Ilsøe, prisbelønnet manuskriptforfatter, som udover PAGTEN på DR bl.a. har stået bag DRs julekalender Absalons Hemmelighed (2006) og de tre sæsoner af dramaserien Arvingerne (2014-16)
  • Helle Krogh Madsen, sognepræst og leder af Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksberg og København
  • Præsentation af undervisningsmateriale (Stine Guldborg og Trine Anja Petersen) og teaterworkshop med ATL-teamet

Atl Underside Laererkursuspagten

TID Onsdag 13. november 2019 kl. 13.30-18 Herefter spisning og teaterforestilling kl. 19 - ca. 21
STED Aarhus Teater
MÅLGRUPPE Lærere i bl.a. Dansk og Drama i folkeskolens indskoling/ mellemtrin
FORPLEJNING Der vil være kaffe, te og vand undervejs samt en
sandwich og en øl, vand eller vin kl. 18. Det er en god idé at spise frokost inden kurset.
FORESTILLING Deltagerne får hver en billet til forpremieren på Pagten kl. 19.00 på Store Scene
PRIS 350 kr. pr. deltager. I prisen indgår workshop, forplejning og teaterforestilling.
ONLINE TILMELDING atskolebooking.billetten.dk

Lærerkursus Ordet

Mandag 17. februar 2020

Ordet

Få inspiration og konkrete redskaber til at arbejde med Kaj Munks oprørende drama Ordet fra 1925 om tro og mirakler. Stykket er med i Kulturministeriets Kanon for Scenekunst, blandt andet fordi ”det er skrevet med en vildskab, der får en til at sluge det scene for scene.”

På lærerkurset præsenterer vi undervisningsmaterialet til forestillingen, udarbejdet af Peter Kennebo, lektor i dansk, Aarhus Katedralskole. På kurset møder du også to oplægsholdere, der på hver sin måde har arbejdet indgående med Kaj Munks Ordet.

Per Stig Møller, fhv. medlem af Folketinget og udenrigsminister og forfatter til flere bøger om Munk, viser i sit foredrag, hvad der er kernen i Munks liv og virke, hans forfatterskab og indsats under besættelsen, der hviler på det samme, kristne grundsyn: den eksistentielle kristendom. Derfor er den centrale figur hos ham ikke, som man normalt fremstiller det, heroen, men kvinden og kærligheden. I Ordet og Kærlighed gennemspilles det uden heroen, og her forenkler mange miraklet i Ordet. 

Hassan Preisler, skuespiller, dramatiker, forfatter, debattør og radiovært på Radio 24Syv med udsendelsen ”Det Næste Kapitel”, skrev i 2017 stykket Martyren Munk - et helligt raseri, der blev livsforandrende for ham. Hør bl.a. om hans livs rejse gennem to hyldemeter materiale om og af Kaj Munk, tilblivelsen af et teatermanuskript på to hundrede sider kogt ned til firs og mødet med Munks ældste barnebarn.

Atl Underside Laererkursusordet

TID Mandag 17. februar 2020 kl. 14.00 – ca. 18.00 Herefter spisning og
teaterforestilling kl. 19.30 – ca. 22 på Scala
MÅLGRUPPE Lærere med bl.a. Dansk, Drama, Historie og Filosofi i ungdomsuddannelserne og folkeskolens ældste klasser
FORPLEJNING Der vil være kaffe, te og vand undervejs samt en sandwich og en øl, vand eller vin kl. 18. Det er en god idé at spise frokost inden kurset.
FORESTILLING Deltagerne får hver en billet til Ordet kl. 19.30 på Scala
BESTILLING at.skolebooking.dk

Undervisningsmateriale

Til flere af vores forestillinger udarbejder vi fagrelevante undervisningsmaterialer, som du kan bruge i din undervisning i forskellige fag. Foruden vores egen ekspertise allierer vi os altid med fagpersoner uden for t teatret, som har et specifikt kendskab til den mål- og aldersgruppe, som materialet henvender sig til. Materialerne er gratis og kan løbende downloades herunder. Vi offentliggør de nye materialer i vores skolenyhedsbreve.

Se Dagens Lys

SPILLEPERIODE 13. sep – 12. okt 2019 SCENE Scala UDARBEJDES AF Sissel Worm Glass, lektor i Dansk og Dramatik, Favrskov Gymnasium RELEVANT FOR Dansk, Drama og Samfundsfag i ungdomsuddannelserne og folkeskolens udskoling  DOWNLOAD Ultimo august 2019

Pagten

SPILLEPERIODE 14. nov – 21. dec 2019 SCENE Store Scene UDARBEJDES AF Stine Guldborg & Trine Anja Petersen, Aarhus Teater Læring RELEVANT FOR Dansk og Drama i indskoling / mellemtrin DOWNLOAD Ultimo september 2019

Deungewerthers Lidelser

SPILLEPERIODE 13.-21. dec 2019 & 6.-24. jan 2020 SCENE Studio UDARBEJDES AF Peter Kennebo, lektor i Dansk, Aarhus Katedralskole RELEVANT FOR: Dansk, Drama, Samfundsfag og Filosofi i ungdomsuddannelserne og folkeskolens udskoling DOWNLOAD Medio november 2019

Lyden Af De Skuldre Vi Staar Paa

SPILLEPERIODE 31. jan – 7. mar 2020 SCENE Store Scene repremiere UDARBEJDES AF Sissel Worm Glass, lektor i Dansk og Dramatik, Favrskov Gymnasium RELEVANT FOR Dansk, Drama, Musik, Historie og Religion i ungdomsuddannelserne og folkeskolens udskoling DOWNLOAD Primo oktober 2019

Ordet

SPILLEPERIODE 13. feb – 21. mar 2020 SCENE Scala UDARBEJDES AF Peter Kennebo, lektor i Dansk, Aarhus Katedralskole RELEVANT FOR Dansk, Drama, Religion og Samfundsfag i ungdomsuddannelserne og folkeskolens udskoling DOWNLOAD Medio jan 2020

4 Ever

SPILLEPERIODE 18.-29. feb 2020 SCENE Stiklingen UDARBEJDES AF Opgang2 RELEVANT FOR Dansk og Drama i folkeskolens udskoling DOWNLOAD Se inspirationsmateriale på www.opgang2.dk

Ej blot til lyst

— et partnerskabsprojekt i Den åbne skole

Ej blot til lyst er et partnerskabsprojekt i Den åbne skole mellem 5 folkeskoler i Aarhus Kommune og Aarhus Teater. Projektet handler om efteruddannelse af dansklærere til at inddrage teaterpædagogiske redskaber i den fagfaglige danskundervisning – ikke som et afbræk af undervisningen, men som en del af den.

Vi arbejder med mesterlæreprincippet, hvor læreren som hovedperson er i lære hos ATLs teaterpædagoger sammen med lærerens elever. Både ude på skolerne og på Aarhus Teater. 

Aarhus Universitet har fulgt Ej blot til lyst-projektet i tre år (2015-18) og udarbejdet forskningsrapporten ”Skolen i lære på teatret. Mod krop og drama i danskfaget” (april 2018). Rapporten konstaterer - og giver evidens for - at et varigt og systematisk arbejde med teater og teaterpædagogiske værktøjer i danskundervisningen kan styrke folkeskoleelevers læring, trivsel og dannelse.

Følgende partnerskabsskoler deltager i Ej blot til lyst i sæson 2019/20:
· Solbjergskolen
· Gammelgaardsskolen
· Kragelundskolen
· Frederiksbjerg Skole
· Lisbjergskolen

Du kan læse mere om Ej blot til lyst og Aarhus Universitets
forskningsrapport her