AT Læring

Undervisnings-
materialer

Til flere af vores forestillinger udarbejder vi fagrelevante undervisningsmaterialer, som du kan bruge i din undervisning i forskellige fag. Foruden vores egen ekspertise allierer vi os altid med fagpersoner uden for teatret, som har et specifikt kendskab til den mål- og aldersgruppe, som materialet henvender sig til. Materialerne er gratis og kan løbende downloades herunder. Vi offentliggør de nye materialer i vores skolenyhedsbreve

Undervisningsmaterialer

Materialerne kan også bruges som inspiration til din undervisning uden tilknytning til Aarhus Teater Læring

Aktuelle og kommende forestillinger

ORDET
SPILLEPERIODE: 4. sep. - 9. okt 2021
SCENE: Scala
RELEVANT FOR: Dansk og Dramatik på ungdomsuddannelserne
DOWNLOAD: Download Undervisningsmateriale til ORDET her 

NÅR VI DØDE VÅGNER 
SPILLEPERIODE: 16. sep. - 16. okt 2021
SCENE: Studio
RELEVANT FOR: Dansk og Dramatik i udskolingen og på ungdomsuddannelserne
DOWNLOAD: Download Undervisningsmateriale til NÅR VI DØDE VÅGNER her 

ALICE I EVENTYRLAND 
SPILLEPERIODE: 11. nov. - 22. dec. 2021
SCENE: Store Scene 
RELEVANT FOR: Dansk og Drama i indskolingen og på mellemtrin 
DOWNLOAD: Kan downloades i ultimo september  

MAN VOKSER OP
SPILLEPERIODE: 12. nov. - 4. dec. 2021 
SCENE: Stiklingen 
RELEVANT FOR: Dansk og Dramatik i udskolingen og på ungdomsuddannelserne (anbefales fra 15 år) 
DOWNLOAD: Kan downloades fra primo oktober 

KAGEFABRIKKEN
SPILLEPERIODE: 19. nov. - 18. dec. 2021 
SCENE: Scala 
RELEVANT FOR: Dansk og Dramatik i udskolingen og på ungdomsuddannelserne
DOWNLOAD: Kan downloades fra primo oktober 

ROMEO & JULIE 
SPILLEPERIODE: 3. feb. - 10. mar. 2022 
SCENE: Store Scene  
RELEVANT FOR: Engelsk, Dansk og Dramatik på ungdomsuddannelserne (anbefales fra 15 år) 
DOWNLOAD: Kan downloades fra primo januar 

Pædagogisk Materialebank

Materialerne kan downloades og bruges gratis uanset øvrig tilknytning til Aarhus Teater Læring

Goyles hjemmeskole

Aarhus Teater Læring har i samarbejde med Goyle udviklet GOYLES HJEMMESKOLE, hvor eleverne kan udvælge forskellige øvelser og gi’ den gas derhjemme.
Formålet er at fremme elevernes kreativitet og kendskab til drama æstetiske metoder og holde dramagnisten tændt.
Eleverne kan evt. sende tekster/billede/videoer af deres skabte værker til dig og resten af klassen, så de kan dele disse kreative og legende oplevelser, som er hårdt tiltrængt i denne tid.

Nogle af øvelserne kan også bruges når I kommer skole igen - enten som hjemmearbejde eller sammen i klassen. 


Inspirationshæfte

Formålet med materialet er at give dig inspiration og redskaber til at arbejde med den
teaterforestilling, du skal opleve sammen med dine elever og/eller det teaterværksted, I skal deltage i på Aarhus Teater.

Materialet er tilrettelagt, så det kan bruges både før og efter jeres besøg i teatret.
Det knytter sig ikke til en bestemt forestilling, men favner bredt, så det vil kunne bruges
til at åbne for mange forskellige typer af teateroplevelser, fra små intime forestillinger til
musicals og store opsætninger

Teaterkort

Gå på opdagelse i jeres teateroplevelser. Hvert kort indeholder et teaterspørgsmål, som du
kan stille i plenum til klassen, eller I kan kopiere og klippe dem ud som kort og dele dem ud til
makkerpar, små grupper eller hele klassen.

Kortene kan bruges til alle klassetrin. Vælg evt. særlige kort ud – afhængig af elevernes alder og dine valg omkring samtalens indhold


Refleksionskort

Kortene bruges som et refleksionsredskab, når du har arbejdet med indlevelsesmetodersom f.eks. ”Gå som…”, ”Iscenesættelsen”,”Sanserejse” eller ”Visningsopgaver”.

De bruges til at udforske elevernes refleksioner og oplevelsen af ”den æstetiske fordobling”, altså dobbeltheden i at spille en rolle og samtidig ’være sig selv’.

Piktogrammer

Piktogrammerne kan hjælpe dig og klassen med at få flere teaterøvelser ind i undervisningen.

Hæng et udvalg af piktogrammerne op og brug dem løbende i undervisningen. På bagsiden
står en kort øvelsesbeskrivelse, så I hurtigt kan komme i gang.


Feedback-plakat

Feedbackplakaten er til ophæng i klassen, og er en hjælp til eleverne, når de skal give kammeraterne feedback på visninger med krop og drama. Eleverne bliver mere bevidste om publikums rolle og arbejdsindsatsens betydning (at gøre sig umage) for visningens se- og troværdighed.

Samtidig skabes et rum til elevernes refleksioner over forskelle og ligheder mellem den fiktive figur, de spiller, og dem selv som personer.

Teaterplakat

Hæng plakaten ”Min teateroplevelse” op og snak sammen om jeres oplevelser fra den konkrete forestilling.

Fin teaterspørgsmål, som kan være med til at ’åbne’ den forestilling, I har set. Vælg frit mellem dem – afhængig af tidsforbrug og målgruppe.


Aarhus Teaters Arkiv

I Aarhus Teaters online arkiv kan du søge i teaterhistorien. Vi har digitaliseret mange tusinde arkivalier, som du kan finde på aarhusteater.dk/arkivonline (husk at læse søgevejledningen - klik på ”Sådan søger du” på arkivets forside).

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at til at skrive til arkivar Marianne Philipsen på arkivar@aarhusteater.dk

Lydbibliotek

Vi har samlet et lille lydbibliotek, der indeholder eksempler på lyd, musik og underlægning,
som du kan bruge direkte ind i din undervisning.

Du finder lyde, der understøtter de fiktive universer, som du skaber med eleverne; du finder også musik og underlægning, der skaber stemninger og således har betydning for helhedsoplevelsen i eksempelvis en visningsopgave

Lyskasse

Vi har i samarbejde med en lysdesigner sammensat en basis lyskasse, som indeholder to teaterlamper, en master samt tilhørende ledninger. Med lyskassen kan du hurtigt og nemt sætte lys til en visningsopgave i klasselokalet.

Lyset er med til at skabe fokus på det, der foregår på scenen og understøtter de fiktive universer på scenen. Pris 8.000 kr. ex moms. For bestilling kontakt trine.petersen@aarhusteater.dk

Katalog over teaterøvelser

Vi har samlet et udvalg af teaterøvelser, som du kan bruge ind i din undervisning.

Brug dem i forhold til tekstarbejde, begrebsafklaring, tekstfortolkning eller andet. Til hver øvelse får du formål og en ’brugsanvisning’.