Store Scene
Spilleperiode

Forestillingen spillede i sæson 19/20


SIMON KVAMMS REUMERT-VINDENDE REMIX AF SANGSKATTEN ER TILBAGE

Anmelderne jublede, billetterne blev revet væk, og mange gik forgæves. Nu har du chancen for at opleve eller genopleve Simon Kvamms remix af den danske sangskat.

Sammen med musiker Marie Koldkjær Højlund har Nephew-sangeren givet nyt liv til de sange og salmer, vi bærer i os – fra vi bliver født, til vi tager herfra: ”Dejlig er jorden”, ”I skovens dybe stille ro”, ”Du danske sommer”, ”Septembers himmel er så blå”, ”Solen er så rød, mor” – og mange, mange flere. En overdådig skat af stemmer, rytmer og klange, der kommer til live i et legende smukt elektronisk musikunivers, og som går lige i kroppen.

Sangene er spundet ind i betagende og forførisk overraskende billeder, og forestillingen snuppede to Reumertpriser for Årets Musical/Musikteater og Årets Scenedesign 2018. Det er duoen Christian Albrechtsen, scenografi og kostumer, og Mathias Hersland, lysdesign, der sammen har kreeret en flydende strøm af rørende, gribende, sjove, knugende og underskønne scenebilleder, der får musikken og det visuelle til at gå op i en højere enhed.

Lyden af de skuldre vi står på er en stærkt sanselig og billedmættet rejse ind i de toner, der binder os sammen på tværs af generationer.

Du får fornøjelsen af et stærkt hold af skuespillere og sangere, der sammen med Aarhus Teaters Kor med kærlighed og respekt smelter det gamle sangguld om, så vores fælles sange på én gang lyder både klassiske og helt til tiden.

Den bedste danske teaterkoncert nogensinde… "
Børsen

ANMELDELSER

 

Børsen

“AARHUS TEATERS "LYDEN AF DE SKULDRE VI STÅR PÅ" ER DEN BEDSTE DANSKE TEATERKONCERT NOGENSINDE. ... Det her er ubetinget den bedste, flotteste og mest seværdige teaterkoncert jeg har set på dansk grund. Nogensinde. Der er kun et at gøre: Køb billet.”

Jyllandsposten

“Skulderlyden er en af de visuelt mest vellykkede teaterkoncerter, jeg har set. ...Blændende smukke og vokalt ørerislende nyfortolkninger af danske sange og salmer. ... som helhed er forestillingen tydeligvis født i kærlighed og respekt for materialet – og med et skønt glimt i øjet. ”

Gaffa

 “Ligesom et covernummer kan få en sangtekst til at stå frem på en ny måde, så bidrager aftenens moderne versioner af de gamle salmer til en ny forståelse for sangens kerne. Alt i alt endnu en teaterkoncert fra Aarhus Teater, som kan anbefales på det varmeste.”

Gaffa

“En stærk og udtryksfuld forestilling. ... Mens elskere af den danske sangskat klapper i hænderne over initiativet til at puste nyt liv i Carl Nielsen, Thomas Laub, Grundtvig, Ingemann og alle de andre, så lever poppen videre. ...vi fejrer på den måde både musikken, historien og Danmark med denne musikalske teaterforestilling, og Aarhus Festuge er således åbnet med manér på Aarhus Teater.”

Den 4. væg

"Man kan altid mærke, at sangen er genopdaget med nysgerrighed og kæmpe kærlighed til den originale. Både fra komponistens side (er man til Nephew, går man slet ikke forgæves!), men så sandelig også fra skuespillernes side! ”

Scenekanten.com

“Jeg fornemmer kærligheden til den danske sangskat, og forestillingen er alt i alt en smuk hyldest til historien, danskheden og fællesskabet. De gamle – lettere støvede – sange pudses på ny og serveres på et sølvfad.”

Teaterkikkerten

“Den danske sangskat får gennem Simon Kvamms elektroniske fortolkninger nyt liv, hvilket går hånd i hånd med temaet ”Rethink” for kulturhovedstadsåret. Den blander det traditionelle med det moderne ved også at give plads til operasang, smukt og inderligt fremført af Lisbeth Balslev, mellem de elektroniske melodier. Lyden af de skuldre vi står på er en yderst seværdig teaterkoncert, der bliver siddende i kroppen, efter man har rejst sig fra sin tilskuerplads og forladt teatret.”

Kulturkongen

“Teaterkoncerten har plads til både melankoli og fest, men det er helt klart festen, jeg som publikum drages af. Det er en elektronisk fest, man gerne vil med til, og der er en stor musikalsk oplevelse i vente, hvis man tager ind og ser forestillingen.”

Kulturmor.dk

 “Intet virker overflødigt eller unødigt. Det er ganske enkelt en seværdig og helstøbt teaterkoncert. ... Lyden af de skuldre vi står på byder ikke på den traditionelle udgave af de gamle folkeviser og sange. Men den griber ind i essensen af dem og bringer dem frem til i dag i nye, fine versioner i Nicolei Fabers overraskende velkomponerede iscenesættelse.”

Kreativt team
Simon Kvamm
Remixet af
Marie Højlund & Anders Boll
Musik arrangeret
Nicolei Faber
Iscenesættelse
Christian Albrechtsen
Scenografi & Kostumedesign
Mathias Hersland
Lysdesign
Lars Gaarde
Lyddesign
Marluze Da Cruz
Koreografi
Rebekka Lund
Koreografisk konsulent samt ansvarlig for genopsætning
medvirkende
Marie Højlund
Musiker
Esben Inglev
Musiker
Mark Linn
Marie Marschner
Nanna Bøttcher
Anders Baggesen
Marluze da Cruz
Lisbeth Balslev
Mikkel Hilgart
Arian Kashef
Aarhus Teaters Kor
Hør musikken
SANGENE OG MUSIKKEN

EP fra originalopsætningen kan streames på de fleste tjenester

Samlet sangoversigt i forestillingen: 

Sorrig og glæde de vandre til hobe 
Danmark nu blunder den lyse nat
Skyerne gråne og løvet falder 
Septembers himmel er så blå 
Den yndigste rose er fundet
Sig månen langsomt hæver 
Hil dig, frelser og forsoner 
Drømte mig en drøm i nat 
Tunge mørke natteskyer 
I skovens dybe stille ro 
Her vil ties, her vil bies 
Agnete og havmanden
I Danmark er jeg født
Solen er så rød mor 
Du danske sommer
Mørk er november 
Sov sødt, barnlille
Se nu stiger solen
Dejlig er jorden