Spilleperiode

Forestillingen spillede i sæson 19/20


En god dag efter en god dag efter en god dag. Hvad mere kan du ønske?
Se dagens lys Aarhus Teater

SVEND ÅGE MADSENS FINURLIGE OG TANKEVÆKKENDE FREMTIDSROMAN

Ville det ikke være fantastisk at vågne op til et nyt og dugfriskt liv hver eneste morgen? Kigge en ny partner i øjnene og mærke lyst? En ny dag i en ny bolig, hvor du ikke aner, om du har børn, og hvis du har, sender du dem videre til nogle andre i morgen. Så finder du ud af, om du i dag er skolelærer, buschauffør eller måske borgmester.

Alt er muligt – bortset fra at du ikke selv har indflydelse på noget af det. For hver nat nulstiller Madam Datam din tilværelse, og dine minders harddisk slettes. Hver dag er en jomfruelig en af slagsen, befriet for lidelse, sorger, kedsomhed, jalousi og misundelse.

Velkommen til et idealsamfund, hvor penge er afskaffet, demokratiet blomstrer, og forpligtende kærlighed er suspenderet.

Stykket er baseret på Svend Åge Madsens bevægende, lattermilde og tankevækkende roman ”Se dagens lys” fra 1980. En syret fantasi om systemets hensigtsmæssige harmoni, der pludselig rystes, da Elef og Maya bliver forelskede og gør oprør. En historie om det dyrebareste af alt: den menneskelige frihed.

Tidligere husdramatiker ved Aarhus Teater Julie Petrine Glargaard former fortællingen. De forelskede rebeller får liv af Christian Hetland og Anne Plauborg sammen med et hold af Aarhus Teaters skuespillere. Rune David Grue, der senest imponerede på Aarhus Teater med West Side Story, sætter i scene, og for scenografien står den finurlige, farverige og fantasifulde Julian Juhlin.

Forestillingen er baseret på romanen ”Se dagens lys” af Svend Åge Madsen, udgivet af Gyldendal, produceret i samarbejde med Gyldendal Group Agency

ANMELDELSER
En interessant og helstøbt forestilling
AARHUS UPDATE

INFORMATION

KULTURKUPEEN

JYLLANDS-POSTEN

KRISTELIGT DAGBLAD

ISCENE

WRDSMTH.XYZ

SCENEKANTEN.COM

DEN 4. VÆG

KULTURNYT.NET

BELLETRISTIK.DK

FREDERIKAMANSDUS.DK

UNGTTEATERBLOD.DK

KREATIVT TEAM
Svend Åge Madsen
FORFATTER
Julie Petrine Glargaard
DRAMATISERING
Rune David Grue
ISCENESÆTTELSE
Julian Juhlin
SCENOGRAFI OG KOSTUMEDESIGN
Anders Kjems
LYSDESIGN
Kim Engelbredt
LYDDESIGN
medvirkende
Christian Hetland
Anne Plauborg
Anders Baggesen
Marie Marschner
Anna Nøhr
Kirsti Kærn
Kim Veisgaard
Frederik Mansø
Magnus Haugaard
Nahla Ravn Kaasing
Johanne Marie Brandt
Malou Ambrosius
Bertram Lyng Engelsted Jarkilde
Viola Madicken Bøhm Vatn
Malthe Rosenkrands Langballe

INTERVIEW MED FORFATTEREN

HAN FORTÆLLER MENNESKENE

Svend Åge Madsen interviewet af Michael Holbek til Aarhus Teaters sæsonbrochure

Hvad nu hvis …
Sådan begynder det altid for forfatteren Svend Åge Madsen. Også da han skrev sin roman ”Se dagens lys” i 1980.
”Hvad nu hvis man vågnede op med en ny ægtefælle hver dag? Det var en lidt gakket ide, men så voksede det. Man fik ikke kun en ny ægtefælle, men også nye børn, en ny familie, nye venner, et nyt arbejde, et nyt sted at bo. Hver evig eneste dag.”

”Se dagens lys” er historien om et idealsamfund, hvor lidelse, kedsomhed, sorg og jalousi ikke findes, fordi ingen når at opbygge forpligtende relationer. Hver nat nulstiller Madam Datam alle menneskers hukommelse og sletter erindringen om i går. Alle lever konstant i nuet, og ingen bekymrer sig om i morgen. Indtil Elef og Maya, der en morgen tilfældigt vågner op ved siden af hinanden, bliver forelskede og bare må ses igen og være sammen for altid. Deres kærlighed gør dem til oprørere mod systemet.

Nu omskaber Aarhus Teater ”Se dagens lys” til teater. Det er dog ikke Svend Åge Madsen, der gør den sceneklar, selv om han var husdramatiker her fra 1983 til ’86. Det gør derimod en anden tidligere husdramatiker på Aarhus Teater, Julie Petrine Glargaard. ”Det ville være en hæmsko for mig. Dels er stoffet langt væk, dels var romanen hjerteblod, og det ville være som at skulle skære arme og ben af, hvis jeg skulle lave den om til teater. Men jeg glæder mig til at se, hvad hun får ud af den,” siger Svend Åge Madsen.

Optaget af menneskets frihed
Svend Åge Madsen, hvis aarhusianske rødder ikke fornægter sig i hans bøger, fylder 80 år i november 2019. Bag sig har han et imponerende værk på henved 50 romaner og mere end 20 stykker dramatik. Og er der en rød tråd, så er den, at han altid har været optaget af mennesket og dets drømme og ageren i den labyrint, det omskiftelige samfund til stadighed udgør.

”Jeg har altid interesseret mig for, hvordan vi former vores identitet. Hvor meget frihed vi har til det, og hvor meget det er omgivelserne, der former os. Det er den leg, jeg altid leger: Hvis det nu havde fungeret på en anden måde, hvilket slags menneske var jeg så blevet? Det er klart, at udviklingen påvirker vores identitet, og det optager mig, hvilken slags mennesker vi er i færd med at blive i kraft af for eksempel den teknologiske udvikling,” siger Svend Åge Madsen.

Den store trussel er vores egen komfort 
Han er helt på det rene med, at ny teknologi kan være en kæmpe gevinst for den enkelte og for samfundet.
”Det er klart, der er nogle fortrin ved teknologien. Det er derfor, den kommer. Men det er vigtigt, at vi også er opmærksomme på de negative sider. Da folk fik lommeregneren, glemte de den lille tabel. Med GPS er vi nu ikke i stand til at finde vej selv, og mobilen med indbygget telefonbog gør, at vi ikke længere husker nogens numre. Så på den måde går noget tabt, hver gang vi får nogle nye muligheder.”

”Se dagens lys” er dog ingen dystopi. Svend Åge Madsen bryder sig nemlig ikke om dommedagsskildringer.
”Mange sci-fi-romaner beskriver en dystopi, altså et uhyggeligt eller dårligt samfund, hvor nogle magtliderlige mænd i toppen vil tvinge folk til at gøre det og det. Det er en ret risikofri genre, for som læser ved man hurtigt, hvor man skal lægge sin sympati. Jeg prøver i stedet at lege med sympatien. For eksempel ved at beskrive de positive sider af sådan et samfund og lokke læseren til at spørge sig selv: Hvor langt kunne jeg være med her?”

Den leg gør det svært at sætte Madsen i bås. 

Anna Marín Schram
Svend Åge Madsen
”Det spændende for mig er tanken om det, der er anderledes. At vi aldrig holder op med at spørge: Behøver det være sådan? Kunne det ikke være på en anden måde? Den store trussel er, hvis vi bliver ramt af vores egen komfort, fordi det hele er så hyggeligt og rart.”
Madsen