Se dagens lys

INTERVIEW MED FORFATTEREN

Hvad nu hvis …
Sådan begynder det altid for forfatteren Svend Åge Madsen. Også da han skrev sin roman ”Se dagens lys” i 1980.
”Hvad nu hvis man vågnede op med en ny ægtefælle hver dag? Det var en lidt gakket ide, men så voksede det. Man fik ikke kun en ny ægtefælle, men også nye børn, en ny familie, nye venner, et nyt arbejde, et nyt sted at bo. Hver evig eneste dag.”

”Se dagens lys” er historien om et idealsamfund, hvor lidelse, kedsomhed, sorg og jalousi ikke findes, fordi ingen når at opbygge forpligtende relationer. Hver nat nulstiller Madam Datam alle menneskers hukommelse og sletter erindringen om i går. Alle lever konstant i nuet, og ingen bekymrer sig om i morgen. Indtil Elef og Maya, der en morgen tilfældigt vågner op ved siden af hinanden, bliver forelskede og bare må ses igen og være sammen for altid. Deres kærlighed gør dem til oprørere mod systemet.

Nu omskaber Aarhus Teater ”Se dagens lys” til teater. Det er dog ikke Svend Åge Madsen, der gør den sceneklar, selv om han var husdramatiker her fra 1983 til ’86. Det gør derimod en anden tidligere husdramatiker på Aarhus Teater, Julie Petrine Glargaard. ”Det ville være en hæmsko for mig. Dels er stoffet langt væk, dels var romanen hjerteblod, og det ville være som at skulle skære arme og ben af, hvis jeg skulle lave den om til teater. Men jeg glæder mig til at se, hvad hun får ud af den,” siger Svend Åge Madsen.

Optaget af menneskets frihed
Svend Åge Madsen, hvis aarhusianske rødder ikke fornægter sig i hans bøger, fylder 80 år i november 2019. Bag sig har han et imponerende værk på henved 50 romaner og mere end 20 stykker dramatik. Og er der en rød tråd, så er den, at han altid har været optaget af mennesket og dets drømme og ageren i den labyrint, det omskiftelige samfund til stadighed udgør.

”Jeg har altid interesseret mig for, hvordan vi former vores identitet. Hvor meget frihed vi har til det, og hvor meget det er omgivelserne, der former os. Det er den leg, jeg altid leger: Hvis det nu havde fungeret på en anden måde, hvilket slags menneske var jeg så blevet? Det er klart, at udviklingen påvirker vores identitet, og det optager mig, hvilken slags mennesker vi er i færd med at blive i kraft af for eksempel den teknologiske udvikling,” siger Svend Åge Madsen.

Den store trussel er vores egen komfort 
Han er helt på det rene med, at ny teknologi kan være en kæmpe gevinst for den enkelte og for samfundet.
”Det er klart, der er nogle fortrin ved teknologien. Det er derfor, den kommer. Men det er vigtigt, at vi også er opmærksomme på de negative sider. Da folk fik lommeregneren, glemte de den lille tabel. Med GPS er vi nu ikke i stand til at finde vej selv, og mobilen med indbygget telefonbog gør, at vi ikke længere husker nogens numre. Så på den måde går noget tabt, hver gang vi får nogle nye muligheder.”

”Se dagens lys” er dog ingen dystopi. Svend Åge Madsen bryder sig nemlig ikke om dommedagsskildringer.
”Mange sci-fi-romaner beskriver en dystopi, altså et uhyggeligt eller dårligt samfund, hvor nogle magtliderlige mænd i toppen vil tvinge folk til at gøre det og det. Det er en ret risikofri genre, for som læser ved man hurtigt, hvor man skal lægge sin sympati. Jeg prøver i stedet at lege med sympatien. For eksempel ved at beskrive de positive sider af sådan et samfund og lokke læseren til at spørge sig selv: Hvor langt kunne jeg være med her?”

Den leg gør det svært at sætte Madsen i bås.