Aarhus Teater
Podwalk


Oplev scenekunst udenfor scenerummet, når Aarhus Teater skaber digital scenekunst.

App´en er gratis at hente, men der er mindre gebyr på de enkelte ture. 

Ruten er 5-6 km lang. Undervejs er der kortere stop, men ingen egentlige pauser. Varigheden er derfor også afhængig af hvor godt til bens man er. 

Husk at have de gode gåsko på og være klædt på efter vejrforholdene. 

App’en fungerer sådan, at der er forskellige lokationer, som du skal forbi i nummeret rækkefølge, ved hver lokation starter der en ny lyd.

App’en har derfor brug for tilladelse til at kende din telefonens placering.

Skulle du opleve problemer med at lyden slet ikke starter, kan du altid finde den enkelte lokation på kortet og starte lyden ved at trykke på play-knappen under billedet. 

Når du har købt adgang til den pågældende tur kan du altid kigge på kortet over ruten, som du kan finde oppe i højre hjørne, efter du har trykket ”start turen”.

Bemærk at selve markeringen på kortet er vejledende, så brug også gerne fotos til at guide dig til den bedste placering

Når du har hentet den gratis app Aarhus Teater Podwalk vil du i app´en finde en oversigt over de aktuelle podwalks vi tilbyder. 

Du køber adgang til den tur du ønsker at benytte i app´en og kan herefter trykke på download turen. Når du så er klar til at gå ruten og har fundet frem til startstedet er det blot at trykke start på turen. 

Aktuelle podwalks: 

Jeg er her!

Inspireret af byens Poverty Walks kommer du på en guidet tur gennem Aarhus’ gader, der omslutter dig i lyd og fortællinger.

På din vej møder du fem hjemløses stemmer og deres fortællinger om livet på gaden – barske, ubegribelige, men også håbefulde livsfortællinger.

En anderledes måde at opleve byen på, der kan give dig nyt blik på byens mere usynlige mangfoldige liv.

En af de hjemløse, Råbin, vil med din stemme guide dig på din vej fra en lokation til en anden. 

Forestillingen anbefales fra 16 år og opefter.

Jeg er her! er en podwalk, der er lavet på baggrund af vandreforestillingen Jeg er her! der spillede i sensommeren 2019.

App´en Aarhus Teater Podwalk er gratis at hente. I selve app´en køber du adgang til turen. 

Når først turen er købt og betalt er den tilgængelig i ubegrænset tid og til ubegrænset antal aflytninger.

Stemmer fra hjemløse og tidligere hjemløse
Medvirkende
Råbin Bille
Guidestemme
Petrea Søe og Tine Voss Ilum
Koncept og bearbejdelse
Marie Koldkjær Højlund og Steffen Lundtoft 
Lydunivers
Kim Engelbredt
Lydansvarlig


Jeg er her! præsenteres af Aarhus Teater i et tæt samarbejde med flere organisationer i Aarhus som alle arbejder for at hjælpe hjemløse og skabe opmærksomhed på, hvordan der kan hjælpes:

Værestedet

SAND De hjemløses landsorganisation

Kirkens Korshær

Podwalk Aarhus Teater Jeg er her
Kort over ruten i Podwalken