Stiklingen
Info om Covid-19
Dato og Pris inkl. gebyr
6. - 28. nov
Varighed
Ca. 2 timer inkl. pause
Køb taske for to til pausen
Kærlighedens forrykte former
Urpremiere på to dramatiseringer af mesteren Stefan Zweigs pirrende noveller
Den østrigske forfatter Stefan Zweig er mest kendt for sin erindringsklassiker Verden af i går fra 1942, men allerede i 1920’erne og 30’erne var han en litterær stjerne og en af verdens mest læste forfattere. Ikke mindst i kraft af sin skarpe sans for det fortættede novelleformat.
I Kærlighedens forrykte former dramatiserer vi nu i to enaktere to af Zweigs erotiske noveller: Brændende hemmelighed fra 1911 og Følelsernes forvirring fra 1927. Begge er følsomhedsdampende historier, der kan få et hjerte til at springe et par slag over i spænding.
De to noveller nydramatiseres af de unge talenter fra linjen for Dramatisk skrivekunst ved Den Danske Scenekunstskole i Aarhus – de to andetårsstuderende Johanne Petrine Reynberg og Josephine Eusebius. Aarhus Teaters skuespillere giver kød og blod til den sensuelle spænding , mens Aarhus Teaters Reumert-vindende husscenograf, David Gehrt, skaber rummet. Iscenesættelsen er lagt i hænderne på Anna Katrín Einarsdóttir og Sullivan Lloyd Nordrum, der begge er kandidatstuderende på Den Danske Scenekunstskole.
Dramatikerne har taget udgangspunkt i Judyta Preis og Jørgen Herman Monrads danske oversættelse af novellerne der udkom i novellesamlingen ”Amok: Kærlighedens forrykte former” på forlaget Rosinante i 2018.
Man forstår jo først rigtigt et fænomen eller et menneske, når man ser det i dets mest flammende form, når det er grebet af lidenskab
Brændende hemmelighed
Den 12årige Edgar bliver en brik i et for ham uigennemskueligt spil, da hans mor forføres af en ung baron under et ferieophold.
Hvorfor føler han sig løjet for og hvad er det egentlig han får trang til at hævne? Sin mors ære? Eller hans egen rolle i noget han endnu er for ung til at forstå?
Johanne Petrine Reynberg*
Dramatiseret af
Anna Katrín Einarsdóttir*
Iscenesat af
Følelsernes forvirring
En ung universitetsstuderende forvilder sig i spændfeltet mellem beundring, begær og forelskelse, da han indlogerer sig hos en karismatisk professor.
Han er den sidste til at opdage kompleksiteten i hans situation, men forvirres blot af omgivelsernes fordømmelse og intensiteten i sine egne følelser.
Josephine Eusebius*
Dramatiseret af
Sullivan Lloyd Nordrum*
Iscenesat af
På Aarhus Teater demonstreres Stefan Zweigs lidenskabelige elegance i et comeback for den ofte ringeagtede kortform
Scenekanten
Det er teater, når teater er bedst
Århus Stiftstidende
Anmeldelse af Følelsernes forvirring
Ungt Teaterblod
Et kunstnerisk resultat, der er værd at opleve
Morten Hede
Komplekse følelser i fine dramatiseringer
Den 4. væg
Man bliver forført af det dystre og dragende univers i denne vellykkede forestilling
Holdet bag
Stefan Zweig
Af
David Gehrt
Scenografi
Kasper Daugberg
Lysdesign
Kim Engelbredt
Lyddesign
Medvirkende
Nanna Bøttcher
Frederik Mansø
Kjartan Hansen
Ane Stensgaard Juul*
* studerende ved DDSKS
Forestillingen præsenteres i samarbejde med
DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE