Leonora Christina
- Sandhedens Dronning
Christian Lollike går i kødet på den radikale ener fra Blåtårn og dykker ned i et af danmarkshistoriens vildeste dramaer.
Verdensborger og førstedame. Årelang straffefange og litterært fyrtårn. Leonora Christina var ikke bare Christian 4.s datter, hun var en særdeles stærk, topbegavet og helt enestående kvinde i sin egen ret.
I et intenst og hæsblæsende drama går dramatiker Christian Lollike tæt på danmarkshistoriens mest spektakulære kvindeskikkelse. Gennem Jammers Minde, Leonora Christinas selvbiografiske erindringer fra Blåtårn, går Lollike løs på endnu en klassiker efter sin Reumert-succes med Erasmus Montanus på Aarhus Teater.
Leonora Christina var stormfuldt og lykkeligt gift med rigshofmester Corfitz Ulfeldt – en mand helt inde i magtens centrum, som dog rapsede af statskassen og blev anklaget for højforræderi. Parret måtte som i en klassisk roadmovie flygte til udlandet, men vendte hjem, og i 1663 blev Leonora Christina taget til fange og uden rettergang spærret inde i fængslet i Blåtårn på Københavns Slot. Her sad hun under kummerlige forhold i 22 år og nedskrev sine erindringer, Jammers Minde: en kanoniseret, litteraturhistorisk perle og et fyrværkeri af kvindeklogskab.
Det er kongeligt drama i hænderne på dansk teaters enfant terrible, Sort/Hvids kunstneriske leder Christian Lollike, instrueret af norske Fredrik Longva. Forestillingens omsluttes af sit helt eget lydunivers skabt af The Overhead ved Marie Koldkjær Højlund og Morten Riis, som med kompositioner af komponist Astrid Sonne, indrammer dramaet. David Gehrt, Aarhus Teaters husscenograf, står for scenografi og kostumer.
Oplev Aarhus Teaters uforlignelige Nanna Bøttcher og Kjartan Hansen som Leonora Christina og Corfitz Ulfeldt i danmarkshistoriens vildeste kærlighedshistorie.
Holdet bag
Christian Lollike
Af
Fredrik Longva
Iscenesættelse
David Gehrt
Scenografi
Súni Joensen
Lysdesign
The Overheard
Marie Højlund & Morten Riis
Lydunivers
Astrid Sonne
Komposition og musiker
Jakob Bangsø
Guitar-arrangementer & musiker
Kim Engelbredt
Lyddesign
Medvirkende
Nanna Bøttcher
Kjartan Hansen
Anne Plauborg
Christian Hetland
Anne Laybourn
Simon Kongsted
Gratis
Introduktion til forestillingen
Teatrets dramaturger inviterer til en kort introduktion på udvalgte dage før forestillingsstart.
Introduktionerne er ganske gratis at overvære, hvadenten du allerede har set forestillingen, har billet til dagens visning eller blot er nysgerrig på hvorfor lige netop denne forestilling er sat på scenen.