Store Scene
Info om Covid-19
Dato
Forestillingen får desværre ingen spilleperiode på Aarhus Teater grundet Covid-19 restriktioner
Pris inkl. gebyr
215 – 490 kr.
Rabat på billetten?
Sommer i Tyrol
— Gæstespil fra Folketeatret
Amors pile flyver på kryds og tværs, så det synger mellem alpetoppene, i den legendariske og fornøjelige musical-komedie
Genoplev eller mød for første gang det kåde galleri af kærlighedsramte, der samles på det lille, hyggelige hotel i de østrigske alper langt fra hverdagens trummerum.
Her klinger de kendte og elskede toner fra sange som Ja, ja, ja – nu kommer jeg og Man kan vel ikke gøre for at man har charme, mens der på gæstgivergården Den Hvide Hest hersker en stemning af rent halløj på tyroler-hotellet.
Amorinerne flyver forvildede rundt over alpetoppene og vikler sig ind i en tvist mellem de konkurrerende fabrikanter Sülzheimer og Møller, om hvorvidt den nyopfundne undertøjsheldragt skal knappes forfra eller bagfra. Først da selveste Kejser Franz Joseph træder til, finder både knapper og kærlighed deres rette plads.
Den Reumert-belønnede instruktør Rolf Heim bearbejder Sommer i Tyrol med en kærlig hilsen til John Cleeses komedieserie Halløj på Badehotellet og et skævt blik på den danske filmversion af den elskede, musikalske komedie – filmen, som Erik Balling lavede med Dirch Passer, Ove Sprogøe og Susse Wold i front. Glæd dig til et velklingende hold skuespillere anført af blandt andre Jesper Groth, Meike Bahnsen, Karsten Jansfort, Søren Hauch-Fausbøll og Troels Malling.