Dato

20. - 22. maj

Billetpris

195,- inkl. gebyr


Verdensfrelserinden

Madame Nielsen og strygekvartetten Halvcirkel inviterer til kamp for en ny verden. 

Verdensfrelserinden er et musikalsk opgør med verden, som vi kender den. Madame Nielsen stikker fingeren i jorden og udfordrer den reelle villighed til at sikre planetens overlevelse. Lad os feje for egen dør! Med fire kvindelige strygere i ryggen som en amazonsk hær træder VERDENSFRELSERINDEN frem for øjnene af os.

En kvinde fortæller os sin historie. Lige siden hun var en lille dreng, har hun jagtet sin helt personlige identitet. Hvem er hun? Mand eller kvinde, frelser eller frister? Nu giver hun slip – hun træder ud af jagten på sig selv og ind i fællesskabet. Er du parat til at følge med?

Kvinden starter en bevægelse. Hende, dig, os. Alle! Nu står vi sammen. Sammen om at omskrive planetens historie. YES WE CAN! Væk med alle fine fornemmelser, saving humankind is a dirty job.

Samproduktion mellem The Nielsen Movement, Sort/Hvid og Teater Momentum.

Verdensfrelserinden Sort/Hvid Emilia Therese
Verdensfrelserinden Sort/Hvid Emilia Therese
Verdensfrelserinden Sort/Hvid Emilia Therese
Verdensfrelserinden Sort/Hvid Emilia Therese
Verdensfrelserinden Sort/Hvid Emilia Therese
Holdet bag
Madame Nielsen & Halvcirkel: Pernille Kristiansen (violin), Bettina Marie Ezaki (violin), Mika Persdotter (bratsch), Nicole Hogstrand (cello)
Medvirkende 
MADAME NIELSEN og CHRISTIAN LOLLIKE 
Koncept
CHRISTIAN LOLLIKE 
Iscenesættelse 
ANDERS THRUE DJURSLEV 
Dramaturg
MIE RIIS 
Scenografi
MORTEN KOLBAK 
Lysdesign
MADS EMIL NIELSEN 
Lyddesign
RASMUS HANSEN
Lydteknik
SEBASTIAN FREIRE 
Foto/Grafik
Madame Nielsen Verdensfrelserinden

Hvem er Madame Nielsen?

Madame Nielsen er forfatter, musiker, skuespiller m.m. – multikunstner ville nogle kalde hende. Hun er kendt for sit sproglige intellekt, der med poetisk kraft sætter vores verden i et nyt perspektiv. Madame har gennem hele sin karriere undersøgt og udfordret vores forståelse af identitet.

Hendes værker og performances tager ofte udgangspunkt i hende selv – hun både former og formes af sin egen kunst. Man kunne sige, at hun stiller sin krop til rådighed for kunsten. Når kunsten udvikler sig, udvikler Madame Nielsens identitet sig og omvendt. Skellet mellem privat og offentlig er derfor lidt småt at benytte om Madame Nielsen. ”Jeg er ikke noget, eller nogen bestemt, jeg er en mulighed,” har hun sagt i et interview til Politiken (lørdag den 2. januar 2021).
Madame Nielsen har gennemlevet et hav af identiteter. Hun er født Claus Beck-Nielsen, men har de sidste mange år levet som kvinde under navnet Madame Nielsen. Hun blev for alvor kendt, da hun i 2001 erklærede sit tidligere jeg Claus Beck Nielsen for død og levede på gaden som hjemløs uden cpr-nummer. Efterfølgende forsøgte hun at leve videre uden navn via virksomheden Das Beckwerk, og i 2010 lod hun denne Claus begrave på Assistens Kirkegården på Nørrebro i København med et stort begravelsesoptog.

Senest har Madame Nielsen udgivet kærlighedsromanen Lamento (2020). Af andre meget omtalte romaner kan blandt andet nævnes The Monster (2018) og Den endeløse sommer (2014). Desuden har Madame skrevet flere bøger, der mere direkte tager udgangspunkt i egne udviklingsrejser. Bl.a. Invasionen – En fremmed i flygtningestrømmen (2016), som hun skrev efter at være rejst til Grækenland og have fulgt den rute, som flygtninge tager op igennem Europa til Danmark. I 2003 skrev hun også den posthume selvbiografi Claus Beck-Nielsen (1963-2001).

På scenen har Madame Nielsen blandt andet skabt performances som Teaterslagteren (Kaleidoskop 1999), Parlamentet (Gladsaxe Teater 2003), Transformatoren (CafeTeatret 2014) og Black Madonna (Sort/Hvid 2018). Hun har modtaget adskillige priser. Blandt andet en Reumert for Årets Dramatiker 2003 for Parlamentet og Årets Performer 2019 for Black Madonna. Ligeledes har hun modtaget flere priser som forfatter. Blandt andet Dagbladet Politikens Frit Flet-pris i 2018 og Kjeld Abell-prisen i 2005.

Forestillingen støttes af
STATENS KUNSTFOND
AUGUSTINUS FONDEN
WILHELM HANSEN FONDEN 

Vita Danica
ScalaFRA 9. jun.
100 Sange
Stiklingen
Girls & Boys

Girls & Boys

StiklingenFRA 16. jun.