Himmelvendt
Stiklingen

Stiklingen

Spilleperiode

Forestillingen spillede på Aarhus Teater i sæson 21/22


HIMMELVENDT

Oplev fem nye skuespiltalenter i Aarhus Teaters urpremiere på en hjertevarm historie om at elske landet uden for storbyen

Forestil dig et sted i Danmark uden for de større byer: Bag Brugsen og OK-tanken ligger klubhuset og fodboldbanen, og på hovedvejen gennem byen stopper bussen foran frisørsalonen og genbrugsbutikken. Vi er i et landområde, hvor rågerne skriger i traktorernes mørke pløjespor, hvor vinden suser i trækronerne, og himlen er høj og uendelig.

Himmelvendt er en historie om dybe længsler, familie og kærlighed, ensomhed og hestekræfter. En fortælling om, hvordan det er som ung voksen at blive boende i de landområder, hvor man er vokset op, fordi man har lyst. Om den store afstand mellem land og by i et land, hvor det kun tager en halv dag at køre fra den ene ende til den anden. Hvor den tætte kontakt til naturen og kærligheden til den endeløse himmel vejer meget stærkere end en abstrakt længsel efter storbyen.

Med Himmelvendt skriver Henrik Szklany et originalt stykke ny dansk dramatik. Han har tidligere blandt andet skrevet forestillingerne Altid for AaB og Røde Orm, og han stod for den dristige dramatisering af Kongens Fald for Aarhus Teater og Det Kongelige Teater.

Stykket får liv af fem nye, fremadstormende skuespiltalenter fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus, som hermed præsenterer deres afgangsforestilling, der sættes i scene af Line Paulsen, der instruerede Pagten på Aarhus Teater og Friheden, hvor vi var i Tivoli Friheden efter lukketid.    

Sprudlende hjemstavnsromantik
Politiken
De fem afgangsstuderende, giver deres karakterer liv og dybde til en grad, hvor publikum mærker dem så stærkt, at latteren ubesværet erstattes af tårer i øjenkrogen.
Jyllands-Posten
Du får lyst til at flytte på landet og købe en Fergusontraktor, efter du har set denne forestilling
Kristeligt Dagblad
Det anbefales alle med hang til nydramatik og især til ungdom der selv tumler med fremtidige drømme, rodede forhold og usikre ambitioner.
WRDSMTH
Som “Beverly Hills” på bondegårdsferie - de fem denim-klædte skuespilstuderende får formidlet komplekse, ungdommelige følelser.
Morten Hede

Holdet bag

Henrik Szklany
AF
Line Paulsen
ISCENESÆTTELSE
Ditte Marie Tygesen
SCENOGRAFI & KOSTUMEDESIGN
Kim Glud
Lysdesign 
Sebastian Toft / Skt. DeLarge
Lyddesign/Komponist

Medvirkende 

Alle studerende ved DDSKS, Skuespil, Aarhus
Cast
  • Amanda Friis Jürgensen
    Amanda Friis Jürgensen
    Solvej
  • Clint Ruben
    Clint Ruben
    Kasper
  • Emil Busk Jensen
    Emil Busk Jensen
    Dennis
  • Kristoffer Eriknauer
    Kristoffer Eriknauer
    Sebastian
  • Sarah Simone Jørgensen
    Sarah Simone Jørgensen
    Fie
Kender du typen?

I Himmelvendt har dramatiker Henrik Szklany tegnet en ode til provinsen og et kærligt portræt af ungdommen. 

Karakterne er skrevet efter samtaler med de 5 skuespilelever og selvom der er langt fra Dennis, Solvej, Fie, Sebastian og Kasper til Emil, Amanda, Sarah, Kristoffer og Clint - ja, så er der alligevel en fællesnævner, som du måske også genkender selv. En kejtethed og glæde over at stå på tærsklen til noget stort. Over at være lige ved og næsten voksen...

Måske genkender du en person fra din egen ungdom i karaktererne? 

Har været i mesterlære som landmand hos sin morfar

Hænger tit ud med Psycho, Pillen, Anders P, Rotten og Daniel Teske

Lokal mester i at slå søm i

Født ind i en familie med kommunerekord i børnefødselsdage

Blev headhuntet af den lokale ejendomsmægler, fordi hun var så god til at snakke i Brugsen

Har en stor hund, der hedder Kanye

Har en subwoofer, der fylder hele bagagerummet i hans Honda Civic

Altid den børnene i SFO’en helst vil være på hold med, når de er orker.

Er fandeme træt af T-Hansen for tiden

Kan fint skifte kølerhjelm og kofanger, hvis det skulle være

Er den bedste til at køre med frosne fisk i Norge

Elsker Thomas Helmig

Fik en ko i konfirmationsgave

Spillede Satine i Moulin Rouge i gymnasiet

Var dronningen af Mexico, før hun flyttede til København

Præsenteres i samarbejde med

Den Danske Scenekunstskole 

Podcast

Livet som skuespil-studerende

I seneste udgave af Aarhus Teaters podcast Kulissen handler det om Himmelvendt,  der er skrevet til og med udgangspunkt i de afgangsstuderendes egne liv.

Skuespiltalenterne Amanda Friis Jürgensen og Kristoffer Eriknauer taler bl.a. om at etablere forskellen på privatperson og skuespiller og det svære arbejde i ikke at tage rollen med hjem.

Vært og tilrettelægger: Mathias Wissing