Jane Eyre på Aarhus Teater
Scala

Scala

Varighed

1 time og 45 min. uden pause

OBS!

Aldersgrænse +15 år
Der anvendes stroboskoplys

Dato

Spiller ikke længere


Jane Eyre

- En romantisk drøm

Voldsomt portræt af en kvinde der kæmper for at holde fast i sig selv og sine valg

Glæd dig til Aarhus Teaters nyfortolkning af Charlotte Brontës klassiske, romantiske fortælling om Jane Eyre fra 1847. 

Traditionelt set hyldes romanen Jane Eyre som et gribende drama svøbt i naturbesjælinger, store følelser og dødbringende flammer. En af romantikkens uomgængelige klassikere om Janes lidenskabelige kærlighed sat i en tid, hvor samfundets moralske korset er snøret stramt til.
Samtidig regnes Jane Eyre også for en af de første, store feministiske værker, som gav en kvinde muligheden for at fortælle sin egen historie og tage skæbnen i egen hånd.

I Aarhus Teaters udgave af Jane Eyre bliver drømmen om den lykkelige slutning udfordret, når vi kaster et kritisk blik på Janes historie. 

For hvordan udspiller den store, romantiske drøm om en lykkelig slutning sig egentlig, når historien fortælles med nutidens kvindestemmer?

I rollen som Jane Eyre får du Aarhus Teaters Mette Klakstein, der imponerede som Julie i Romeo & Julie i sæson 21/22 og i den fandenivoldske performative koncert Frankly my dear I don´t give a damn i denne sæson. Simon Matthew spiller rollen som Rochester, Janes store kærlighed - og chef. For at fuldende trekløveret indtager Anne Plauborg rollen som Bertha, Rochesters tilsyneladende sindssyge ekskone, der ikke er helt tilfreds med fortællingen. 

Vi præsenterer en moderne læsning af Brontës klassiker iscenesat af den unge talentfulde instruktør Sigrid Johannesen, i et tæt samarbejde med scenograferne Laura Løwe og Helle Damgård. Læs mere om Sigrid Johannesen

Vredt, moderne og interessant
Kristeligt Dagblad

Aarhus Stiftstidende

Man mærker det lige fra begyndelsen. Fra allerede før forestillingen rigtigt går i gang. Det her, det bliver vildt, og det bliver sjovt. Og ja. En time og femogfyrre minutter efter sidder man i sædet og føler sig fem kilo lettere.

Svævende og med lettere ondt i maven af at have grinet så meget. Samtidig myldrer alverdens interessante tanker rundt i kuplen på én. Tanker om selvrealisering og selvfortabelse for kvinden, dengang i 1800-tallet og i dag.

Cph Culture

Mette Klakstein har aldrig været bedre end som “Jane Eyre”, og formår at bevare en klassisk bund i sit portræt af Jane, selvom den moderne iscenesættelse med djævelens vold og magt vil tvinge hende til fysisk oprør.

Mette Klaksteins portræt bliver i sidste ende et vidnesbyrd om formatet og integriteten i Charlotte Brontës hovedværk, som selv ikke den rebelske Sigrid Johannesen kan overvinde.

Jyllands-posten

Sigrid Johannesens fortolkning af ”Jane Eyre” er alt andet end forudsigelig.

Hvis du hører til dem, der tænker, at endnu en romantisk fortælling lyder lidt småkedeligt, så er det ingenlunde tilfældet på Aarhus Teater. Det er første forestilling på teatret, hvor de to kommende huskunstnere, Laura Løwe og Sigrid Johannesen, arbejder sammen.

Det er forfriskende og anderledes, og det bliver uden tvivl interessant at følge de tos arbejde.

Out & About

Både instruktion og ensemblets spil står stærkt. Med få virkemidler og karikeret spil i balance, gives der liv til de enkelte karakter.

Der er grin på grin på baggrund af de mange skæve sekvenser. De er både abstrakte, absurde og karikerede. Men aldrig platte eller flade. Det er lige til på den kringlede og eftertænksomme måde. Man har fundet den perfekte balance, hvori vi overraskes og udfordres.

Iscene

Pumper velgørende nyt liv og rasende energi i den ellers så romantiske Jane Eyre. Pussy Riot-huer og blodige kastrationer kæmper med melodramatiske poseringer og hvide heste om narrativet i Sigrid Johannesens konsekvente og vanvittigt morsomme klassikerangreb.

Hele castet har grebet spillestilen i farten og spiller overdådigt underholdende til kanten og lidt over i dette mageløst morsomme og konsekvente greb, der går direkte i kødet på en klassiker, som der pludselig er al mulig grund til at se. 

Ungt Teaterblod

Titelrollen som Jane bliver spillet af Mette Klakstein, og i denne rolle får hun vist hvor meget hun egentligt rummer som skuespiller. Janes desperation og frustration over hendes omstændigheder kommer helt ud over scenekanten med hendes vilde og nærmest sindsplagede blik.

Klakstein formår at lave nogle perfekt timet skift fra det klassiske teater til det moderne, hvor man bryder den fjerde væg og nærmest bryder ud af fortællingen. Dette gør at absurditeten og satiren bliver en del af historiens faktum.

Sceneblog

Anne Plauborgs rasende Bertha er den sømmåtte resten af ensemblet svæver på. Konstant stikkende, til tider blodig og smertefuld, men hele tiden livgivende som katalysator for nytænkning.

Selv om Brontës Jane Eyre med rette kan siges at være dekonstrueret, så er det en målrettet iscenesættelse vi er vidner til på Aarhus Teater. Og på samme måde kan man beskrive Mette Klakstein som Jane Eyre – open to new ideas, men i sidste ende determineret undergravende i et undertrykkende samfund.

Teateranmeldelse.dk

Sigrid Johannesen formår at løfte forestillingen og bringe den til nye højder. Selv hvis man kommer træt til teatret efter en hård uge, vil man forlade forestillingen opløftet og fyldt med den energi, som forestillingen udstråler.

Det er længe siden jeg har set et så velspillende hold som holdet til Jane Eyre. Mette Klakstein er i rollen som Jane Eyre helt vidunderlig. Jeg var også vildt imponeret over den kraft som Anne Plauborg spillede med i rollen som Bertha. Mette Døssings udviser stort komisk talent i rollens som Mrs Fairfax, og sådan kunne jeg blive ved.

Vidunderligt hæsblæsende, modig og ligedele arrig og morsom
Weekendavisen
Jane Eyre - en romantisk drøm. Aarhus Teater. Foto Rumle Skafte

Det er selvfølgelig en patriarkalsk konstruktion - den her forestilling om kvindens selvopofrende engle-agtig hed. Jeg er bare så træt. Jeg gider ikke være bannerfører for popkultur forklædt som politisk forandring

- Jane Eyre

Jane Eyre - en romantisk drøm. Aarhus Teater. Foto Rumle Skafte

På det her tidspunkt vil Jane Eyre fortælle en anden historie: En historie om HÆVN. I den her historie har Jane Eyre opdaget, at hun nægter at synge sangen om, at hun kun bliver lykkelig, når en mand fuldender hende.

- Bertha

Jane Eyre - en romantisk drøm. Aarhus Teater. Foto Rumle Skafte
Handlingen - i den klassiske Jane Eyre:  

Jane er en ung kvinde, som må gruelig meget ondt igennem, inden hun kan blive forenet med sin elskede.

Fra forældreløs og i pleje hos sin kolde tante, over en grufuld kostskole, til hun bliver ansat som huslærer hos den skrækindjagende godsejer og aristokrat Rochester. Men Jane forelsker sig lidenskabeligt i den bryske Rochester, som er noget ældre end hende og samtidig hendes arbejdsgiver. Alt tegner sig som en drøm, indtil Rochesters hemmelighed kommer frem foran alteret: han er allerede gift med den "gale" Bertha, som al denne tid har været spærret inde på godset. 

Jane flygter og bosætter sig på heden. Hun finder ro og succes som skolelærer og bliver efter et familiemedlems død pludselig en velhavende kvinde. Men Rochester spøger i hendes tanker og hun vender tilbage til godset. Her har Bertha taget sin hævn og forkrøblet Janes elskede. Og nu, hvor magtforholdet mellem Jane og Rochester er vendt på hovedet, tør hun gribe den romantiske drøm.

Holdet bag

Charlotte Brontë
AF
Sigrid Johannesen
Hanne Lund Joensen
DRAMATISERING
Sigrid Johannesen
Instruktion & koncept
Laura Løwe
SCENOGRAFI
Helle Damgård 
kostumedesign 
Clement Irbil
LYSDESIGN
Kim Engelbredt
LYDDESIGN
Oprindelig scenografisk idé udviklet af Sigrid Johannesen og Christian Friedländer

Medvirkende

Cast
  • Mette Klakstein
    Mette Klakstein
  • Simon Mathew
    Simon Mathew
  • Christian Hetland
    Christian Hetland
  • Anne Plauborg
    Anne Plauborg
  • Anders Baggesen
    Anders Baggesen
  • Mette Døssing
    Mette Døssing
  • Sarah Simone Jørgensen
    Sarah Simone Jørgensen
  • Marie Marschner
    Marie Marschner
  • Emil Busk Jensen
    Emil Busk Jensen
Mette Klakstein, Simon Mathew, Anne Plauborg, Christian Hetland, Anders Baggesen, Marie Marschner, Mette Døssing, Sarah Simone Jørgensen, Emil Busk Jensen, Nor Thorn Korterød/Alba Ophelia Hernandez Pontes

Video

Iscenesætter Sigrid Johannesen om det scenografiske koncept
Instruktør og dramatiker 

Sigrid Johannesen

"Jeg tror på, man kan lave teater, der kan bryde meget mere direkte ind i vores virkelighed. Og jeg tror, vi står i en tid, hvor vi skal finde nye veje til at lave politisk teater igen. Jeg elsker teater, der ikke kun bearbejder virkeligheden, men udvider grænserne for, hvad den kan indeholde. Jeg tror, vi har et akut behov for i fællesskab at kunne forholde os til den verden, vi lever i, og sammen kunne forestille os nye måder at leve på"

- Citeret i Politikens interviewserie om talenter i dansk scenekunst, sept. 21

Autodidakt instruktør og dramatiker. Ansat i en årrække som husinstruktør og konceptudvikler på Sort/Hvid og samarbejdede på bl.a. reumertvinderne Erasmus Montanus, Living Dead og En Fortælling om Blindhed samt Hospitalet og Revolution, der alle spillede på både Sort/Hvid og Aarhus Teater.

På Aarhus Teater har Sigrid stod for instruktion og oversættelse af monologen Girls & Boys med Nanna Bøttcher, iscenesættelsen af Tove Ditlevsen forestillingen Man vokser op og den empati-udfordrende podwalk 10.000 Skridt. I sæson 23/24 er Sigrid Johannesen tilknyttet Aarhus Teater som huskunstner sammen med scenograf Laura Løwe.