sleeping beauties aarhus teater
Studio

Studio

Dato & pris

7. feb - 9. mar 2024
Billet: 90-185 kr.

Varighed

Ca. 90 min uden pause

OBS!

Anbefalet alder: 15+
Sprog: dansk + engelsk

Bemærk kraftigt blinkende lys i perioder 


Sleeping Beauties

Kvindelige skønhedsidealer kommer under kniven i en forvrænget version af et velkendt eventyr

”Dronning, stor er din skønheds glans, men Snehvide er skønnest med ungdommens krans.”

I Grimms Eventyr får dronningen, Snehvides onde stedmor, det nedslående svar af spejlet på sit spørgsmål om, hvem der er smukkest i landet her. Men hvorfor er det så vigtigt at være den smukkeste? Spørgsmål og tanker om vores samfunds skønhedsfiksering og kvindelige skønhedsidealer begynder at vokse frem hos den onde stedmor. For den unge kvinde er skønheden erotisk kapital, for den modne og ældre kvinde en forbandelse, der minder om dødsangst.

I Sleeping Beauties møder eventyret om Snehvide vores samfunds fetichering af den unge, smukke og stærke krop og spørger hvad det har af betydning i dag at blive gammel og miste sin aldersbetingede skønhed. Forestillingen er frit baseret på Inne i Spegelsalen, en graphic novel af svenske Liv Strömquist.

Den onde stedmor spilles af Aarhus Teaters blændende Reumert-vinder Nanna Bøttcher, mens de tre dansere Carley Lund, Bjørk-Mynte Paulse og Yeji Lim fra det internationalt anerkendte Holstebro Dansekompagni spiller de tre unge prinsesser Snehvide, Tonerose og Askepot - skarpt koreograferet af den prisvindende koreograf David Cornelius Price. Iscenesættelse og scenografi er skabt af Aarhus Teaters to huskunstnere, instruktør Sigrid Johannesen og scenograf Laura Løwe.

Sleeping Beauties er inspireret frit efter den grafiske roman Inne I Spegelsalen
af Liv Strömquist. Inne I Spegelsalen er udgivet af Nordstedts.
Forestillingen præsenteres i samarbejde med 

Kristeligt Dagblad

Nanna Bøttcher spiller forrygende, og hun balancerer komikken og det tragiske udtryk i fortællingen, når hun involverer publikum i snakken, eller når hun råber sin afmagt ud i rummet

Politiken

Skarpt konfronterer [instruktør Sigrid Johannesen] tilskuerne med vores eget skønhedsbegær, eget male gaze og mindreværd

Information

Aarhus Teaters huskunstner Laura Løwe er en eventyrligt alsidig scenograf med billedstærk sceneunivers, her flot realiseret af scenografen Astrid Lindgren Hjerming

Iscene

Det stærke koncept og de medvirkendes flotte præstationer giver både nerve til kritikken og stof til eftertanke

Ungt Teaterblod

Vigtigheden af fortællingens budskab er ikke til at tage fejl af. Den giver stof til eftertanke for alle, både før og efter overgangsalderen. Om man vælger at gå derfra med nye tanker eller en dårlig samvittighed må være op til den enkelte.

Sceneblog

[Forestillingen og koreografien] lader de tre meget forskellige dansere shine, både som eventyrlige skønheder, og som modstandsfolk i en ulige krig mod the male gaze

Peripeti

Nanna Bøttcher leverer en aldeles pragtfuld og nærværende figur [...] Kampen for at bryde fortællingen om skønhed får [via danserne] lov til at udmønte sig i en koreografi, der giver et smerteligt ubehag.

CPH Culture

Forestillingen fungerer bedst, når iscenesætter Sigrid Johannesen stoler på det sanselige udtryk og lader dans og skuespil smelte sammen i en ubesværet symbiose.

Laura Løwe og Astrid Lindgreen Hjerminds scenografi er både fortryllende og forjættende, yndig og virkelig ulækker. Bøttchers afsluttende monolog om at blive gammel er stærk, og det samme er den afsluttende bitch fight i høje hæle på catwalken. De tre dansere fra Holstebro Dansekompagni er fremragende og fungerer narrativt, langt ud over de atletiske præstationer.

Weekendavisen

Sleeping Beauties Aarhus Teater Holstebro Dansekompagni Foto Rumle Skafte
Sleeping Beauties Aarhus Teater Holstebro Dansekompagni Foto Rumle Skafte
Sleeping Beauties Aarhus Teater Holstebro Dansekompagni Foto Rumle Skafte
Sleeping Beauties Aarhus Teater Holstebro Dansekompagni Foto Rumle Skafte
Sleeping Beauties Aarhus Teater Holstebro Dansekompagni Foto Rumle Skafte

Holdet bag 

Medvirkende
Nanna Bøttcher, Carley Lund, Bjørk-Mynte Paulse, Yeji Lim

Kim Veisgaard (Voice Over) 

Rikke Frigast Jakobsen & Holstebro Dansekompagni
IDÉ
Sigrid Johannesen
TEKST & ISCENESÆTTELSE
David Cornelius Price
Marie Brolin-Tani
KOREOGRAFI
Laura Løwe 
SCENOGRAFI (koncept)
Astrid Lindgreen Hjermind
SCENOGRAFI (realisering)
Aki Bech
LYDDESIGN
Kim Glud
LYSDESIGN

Frit inspireret af

Inne i spegelsalen af Liv Strömquist

Svenske Liv Strömquist har en uddannelse fra Statskundskab og hendes værker, som primært består af graphic novels, har oftest et stærkt feministisk perspektiv. 

Hendes værk "Kundskabens frugt" (2014) handler om menstruation og tabuerne omkring dette. "I´m every woman" (2019) skildrer de uretfærdige kvinder i relation til berømte mænd har måtte udholde. "Den er der ikke" (2020) giver en status på kærligheden i senkapitalismens æra. 

"Lille spejl på væggen der" (2021) handler om den kvindelige skønhed. Som handelsvare, som statussymbol og som både en byrde og en gevinst. 

Hvem spejler du dig i?

Karakterer du møder i Sleeping Beauties

De tre prinsesser bliver nok trods deres næsten gotiske oprindelse i europæiske folkeeventyr i dag mest forbundet med tegnefilmenes søde og smukke versioner. Altid smukke, altid i ét med naturen og uforgængelige i deres skønhed. 

Vi møder også Marula, en navnløs schweizisk pige, Nourie Hadiq og en ung smuk sydafrikansk pige - som alle kommer fra internationale variationer af gamle Snehvide-eventyr. 

I en keltisk udgave gentages Snehvide-eventyret i fortællingen om Guldtræ og Sølvtræ, en datter og mor.  

Intet eventyr uden en ond stedmor, der foragter ungdommens skønhed og uskyld. Men hvad er der egentlig på spil for "den onde dronning"? Hvor stammer vreden fra? 

 

Frankrigs sidste kejserinde (1853-1870). Var en nær politisk rådgiver til kejseren og fortaler for kvinders indtræden i akademiske kredse. Men blev mest kendt for hendes position som trendsetter indenfor mode. Hun brugte aldrig en kjole mere end én gang og skiftede tøj 4 gange om dagen. Engelske satireblade kaldte hende bl.a. "Queen of Fashion", "Imperatrice de la Mode" og "Countess of Crinoline".

Levede 1826-1920

Kejserinde Elisabeth (Sisi) af Østrig og dronning af Ungarn (1854-1898). Kendt for sin store skønhed, som dog fremstår problematisk med nutidens sundhedsfaglige briller. Hun var usædvanlig høj for sin samtid (173 cm) men vejede dog aldrig over 50 kg og havde et livmål på mellem 40 og 48 cm. Flere anekdoter peger på at hun har haft spiseforstyrrelser hele sit liv. Hendes dage var ofte fyldt med omfattende skønhedsregimer. 

Den dag i dag er Sisi, særligt i germanske lande, et stort skønhedsideal. 

Levede 1837-1898. 

Optrådte første gang som 10-årig i familiens realityserie Keeping up with the Kardashians, som kørte i 15 år. Havde sin første makeup-collab som kun 12-årig og stiftede sit eget makeup brand da hun var 18. Samme år blev hun sammen med sine søstre kåret som de mest indflydelsesrige teenagere i verden, ikke mindst takket være hendes sociale medier. Hendes markant store læber inspirerede en sundhedsskadelig trend online kaldet The Kylie Lip Challenge. 

Født 1997

Blev i første omgang kendt for sit venskab med reality-stjernen Paris Hilton. I 2007 lækkede hendes eks-kæreste et sexbånd, som skabte meget opmærksomhed. Senere samme år startede realityserien Keeping up with the Kardashians, som fulgte familien i 15 år. Det er via denne serie at Kim Kardashian har baseret meget af hendes status som kulturelt ikon. Hun er desuden ejer af et tøjmærke, der specialiserer sig i shapewear. 

Født 1980

Huskunstner-duo på Studio

På STUDIO vender vi verden på vrangen. Her går vi hele vejen, når vi udfordrer grænserne for, hvad scenekunst kan være. STUDIO er det overrumplende rum, hvor du kommer helt tæt på og midt ind i begivenhederne.

Årets tre forestillinger på STUDIO er i hænderne på Aarhus Teaters to nye visionære huskunstnere, instruktør Sigrid Johannesen og scenograf Laura Løwe. Under temaet Twisted Fairy Tales præsenterer de forvrængede eventyr:

”Vi er den fremtidsløse generation – begge født i opsvings-90’ernes tro på den lykkelige slutning, den romantiske kærlighed, demokratiets sejr, økonomisk stabilitet. Men pludselig voksede noget frem, noget, der slog sprækker i virkeligheden, og det eneste, vi nu kan se, er klimakriser, krige, depression, stress, angst, inflation. Verden, som vi kender den, er i opløsning. Vi længes efter lykkelige historier at gemme os i. Hvor kan vi finde det forløsende credo: AND THEY LIVED HAPPILY EVER AFTER?”


Peter Pan - Forever Young
StudioPremiere 24. april
ØDE LAGT eller Markise von O... - Faster, Pussycat! Kill! Kill!
StiklingenSpiller nu
Lady Chatterleys elsker
ScalaPremiere d. 8. maj
En lykkelig slutning
StudioSæson 24/25