Store Scene

Store Scene

Spilledage

11. nov - 22. dec

Pris inkl. gebyr

145-355 kr
Børn: 80,- alle dage

Aldersgruppe

Fra 6 år


For børn og voksne i alle aldre

Alice i Eventyrland

Årets familieforestilling er en ny version af den magiske klassiker om den nysgerrige pige Alice og hendes rejse ind i en verden fuld af mystiske væsener

Alice i Eventyrland inviterer dig med ind i et forunderligt univers, der udfordrer dine sanser og dit perspektiv på verden. Lewis Carrolls legende fortælling om Alice har i mere end 150 år hensat børn og voksne i åndeløs betagelse. Den er blevet fortolket i stribevis af bøger og på film, og nu ruller vi hele den smittende galskab ud på Store Scene.

Måske kender du dét, at andre gerne vil have dig til at være på en bestemt måde? Sådan er det for Alice. Men en dag falder hun ned i et kaninhul og glider ind i en verden, hvor hun møder de særeste dyr og væsener: Den gale hattemager, Den hvide kanin, Hertuginden, Hjerter Dame, Kålormen, Syvsovermusen og Filihankatten. Alle kan de tale med Alice, og i deres farvestrålende verden af gæk og gak ophører logikken. Alice frustreres, undres og føler sig ensom, men midt i dette virvar finder hun modet til at være den hun er og sige fra over for nonsens og undertrykkelse. I rollen som Alice kan du opleve Aarhus Teaters unge stortalent Andrea Øst Birkkjær, der blandt andet foldede sig ud som juleånd i sidste sæsons familieforestilling, Et Juleeventyr.

Alice i Eventyrland er lagt i hænderne på det erfarne makkerpar instruktør Maria K. Sunesen og scenograf Mie Riis. De har sammen stået bag en række store og meget roste børne- og familieforestillinger i Danmark og Norge, blandt andet den flotte opsætning af Storm over Ramasjang på Østre Gasværk Teater i 2020. Med hjælp fra koreograf Christel Klan Stjernebjerg, en række skuespillere fra Aarhus Teaters ensemble og artisterne Alex Otto og Juliane Bauer sørger de for at få vores verden vendt mere eller mindre på hovedet.

Forestillingen er en storslået hyldest til fantasien og et vaskeægte eventyr for børn og voksne i alle aldre.

Tak til CAC Fonden for sponsorstøtte til forestillingen 

Holdet bag

Lewis Carroll
AF
Maria Kjærgaard-Sunesen
Dramatiseret af
Maria Kjærgaard-Sunesen
Simon Boberg
Iscenesat af
Mie Riis
Scenografi & kostumedesign
Christel Klan Stjernebjerg
koreografi
Alice Carreri
Komponist
Súni Joensen
LYSDESIGN
Lars Gaarde
lyddesign

Medvirkende

Andrea Øst Birkkjær, Christian Hetland, Marie Marschner, Kjartan Hansen, Viktor Pascoe Medom, Alex Otto, Juliane Bauer, Kristoffer Eriknauer*, Sarah Simone Jørgensen*
*Studerende ved DDSKS, Skuespil, Aarhus
Cast
  • Andrea Øst Birkkjær
    Andrea Øst Birkkjær
    Alice
  • Christian Hetland
    Christian Hetland
    Hattemager m.fl.
  • Viktor Pascoe Medom
    Viktor Pascoe Medom
    Den hvide kanin
  • Marie Marschner
    Marie Marschner
    Hjerter Dronning m.fl.
  • Kjartan Hansen
    Kjartan Hansen
Ad libitum

Bestil Nem Pause 

I forbindelse med udvalgte forestillinger tilbyder Cafe Hack Nem Pause. Forsyn dig med vin, cava, øl, sodavand, isvand, kaffe/te samt lækre snacks ad libitum for kun 75 kr. pr. person / Børn 45 kr. 

Nem Pause afholdes ved Store Scene i Otto Mønsted Salonen, som er det tilstødende lokale til Buegangen på 1. balkon ved indgang 6 på 1. sal. Drikkevarer fra Nem Pause må ikke medbringes i teatersalen eller tages med ud fra Nem-pause området.

Nem Pause kan købes online eller på dagen inden forestillingsstart.


Andre forestillinger med flotte kostumer og kulisser: 
Romeo & Julie
Store SceneFRA 3. feb.
Cabaret
Store SceneFRA 5. maj
Kagefabrikken
ScalaFRA 19. nov.
Cirkus Jul
Ude i byen
Vil du vide mere? 

Forestillinger på Aarhus Teater skabes fra bunden og derfor er der hele tiden nyt at fortælle fra husets værksteder, øvelokaler og scener. I teatrets nyhedsbrev får du indblik i forestillingernes tilbliven, du bliver husket på når premieren nærmer sig. Og så er det også vores læsere der får først besked om nye forestillinger, ekstra billetter og særlige arrangementer. 

aarhus teaters facade