Store Scene

Store Scene

Spilledage

17. - 18. marts 2022

Pris inkl. gebyr

215 — 490 kr.


Gæstespil fra Folketeatret

 

Bedrag

Knivskarpt og intenst trekantsdrama om kærlighed, utroskab, venskab og menneskets selvbedrageriske natur

Emma er lykkeligt gift med Robert. Robert og Jerry er bedste venner. Jerry og Emma har haft en årelang affære, som Robert har været uvidende om. Eller har han? Er alt faktisk, som det ser ud? Og hvordan reagerer vi, når den tilsyneladende fortrolige intimitet krakelerer, og bedraget pakkes ud i fuldt dagslys?

I en fortælling, som umiddelbart er en enkel historie om utroskab, spoles der baglæns over de ni år, som handlingen udspiller sig i. Den tid, der er gået, har sløret erindringen om, hvad der egentlig skete, og vi bliver smerteligt vidne til et ægteskab i opløsning og et venskab, der smuldrer.

I Bedrag står løgne og hemmeligheder i kø, og teksten skærer som et hårdt hvæsset samuraisværd ned gennem vores manglende oprigtighed og selvbedrageriske natur. Stykket er et tidløst mesterværk, skrevet af den britiske dramatiker Harold Pinter, som i 2005 fik Nobelprisen i litteratur, og nyoversat af den prisbelønnede dramatiker Line Knutzon.

Trekantsdramaet byder på et spændende gensyn med Niels Ellegaard, der i en årrække brillerede som en del af Aarhus Teaters ensemble. Ved hans side får du en diabolsk Henrik Lykkegaard, og som den attråede kvinde i midten kan du opleve Anette Støvelbæk, der blandt andet er kendt som den vibrerende fru Frigh i TV 2’s seermagnet Badehotellet

Holdet bag

Harold Pinter
AF
Line Knutzon
OVERSÆTTELSE
Maria Vinterberg
ISCENESÆTTELSE
Marianne Nilsson
SCENOGRAFI
Medvirkende
Niels Ellegaard, Henrik Lykkegaard, Anette Støvelbæk, Adam Schmidt 

Andre dramaer om parforhold:
Jeg er jo lige her
Store SceneFRA 18. sep.
Når vi døde vågner
StudioFRA 18. sep.
Romeo & Julie
Store SceneFRA 3. feb.
Omstigning til paradis
ScalaFRA 6. maj
Vil du vide mere? 

Forestillinger på Aarhus Teater skabes fra bunden og derfor er der hele tiden nyt at fortælle fra husets værksteder, øvelokaler og scener. I teatrets nyhedsbrev får du indblik i forestillingernes tilbliven, du bliver husket på når premieren nærmer sig. Og så er det også vores læsere der får først besked om nye forestillinger, ekstra billetter og særlige arrangementer. 

aarhus teaters facade