Idioten Aarhus Teater
Scala

Scala

Dato

8. mar. - 12. apr.

Pris

95 - 295 kr. 


Idioten

Nyfortolkning af den fascinerende romanklassiker om den gode og ærlige idealist, der altid siger sandheden, men som verden ikke vil vide af.

Fyrst Mysjkin vender retur til Skt. Petersborg efter års ophold i Schweiz, hvor han er blevet behandlet for sin epilepsi. Og mens det samfund, der omgiver ham, er i hastig forandring, forbliver han den samme: en empatisk og oprigtig idealist, der altid siger sandheden – helt uden bagtanker eller skjulte dagsordner. En egenskab, der desværre gør ham til katalysator for stridigheder, konflikter og katastrofer.

Idioten er baseret på Fjodor M. Dostojevskijs roman af samme navn – et af den moderne litteraturs skelsættende mesterværker. I bogen gransker han forholdet mellem det gode og det onde, sandt og falskt, gennem skildringer af den menneskelige psyke. Historien fortælles af flere stemmer – nogle ganske upålidelige, andre direkte manipulerende. Ud over fyrst Mysjkin møder vi bl.a. også den smukke og selvdestruktive Natasja, som mændene behandler som et bytteobjekt, og den rige, stolte og dyriske Rogozjin, der kæmper for hendes gunst.

Sigrid Johannesen, der tidligere stod bag den anmelderroste teaterudgave af Charlotte Brontës roman Jane Eyre, kaster sig nu over endnu en klassiker. I sin nyfortolkning af den kendte roman rejser hun spørgsmålene: Hvem stempler vi i dag som idioter, fordi de siger sandheden? Og hvad sker der, når vi muligvis ikke kan stole på fortælleren, og sandheden relativiseres, fordi ”jeg ved” erstattes af ”jeg føler” og ”jeg oplever”?

Som fyrst Mysjkin får du Emil Prenter, der har taget publikum med storm i sine roller i A Clockwork Orange og Erasmus Montanus. Og som Natasja møder du Mette Klakstein, der tidligere har brilleret i hovedrollen som Jane Eyre på Aarhus Teater. I rollen som Rogozjin kan du opleve stjerneskuddet Daniel Mortensen, der tidligere har medvirket i Kong Lear på Aarhus Teater.

Scenograf Peter Schultz gæster for første gang Aarhus Teater med denne forestilling. Du kan se frem til et drama med eksistentielle intriger og karakterer, der træder lysende klart frem på tværs af århundreder og direkte ind i nutiden.

 


Rabat på billetten?

I sæson 24/25 tilbyder vi - udover løssalgsrabat til studerende - to fordelagtige rabatordninger til dig, der elsker teater: 

Bliv Sæsonkunde
Få 50 kr. rabat på billetprisen når du køber til min. 3 forestillinger på Store Scene og/eller Scala. 

Få Sæsonrabat
Spar 10% på løssalgsprisen på alle billetkøb i sæsonen - uanset scene og antal forestillinger. 

Holdet bag

Fjordor M. Dostojevskij
Af
Sigrid Johannesen
Dramatisering & iscenesættelse
Peter Schultz
Scenografi & kostumedesign
Mathilde Niemann Hyttel
Lysdesign
Aki Bech
Lyddesign

Medvirkende

Emil Prenter, Mette Klakstein, Daniel Mortensen, Mette Døssing, Laura Kronborg Kjær, Emil Busk Jensen, Thorbjørn Hedegaard m.fl.

Lady Chatterleys elsker
ScalaPremiere d. 8. maj
Blodbadets gud
ScalaSæson 24/25
Tro, håb & kærlighed
Store SceneSæson 24/25
Jeppe på bjerget
Store SceneSæson 24/25