Studio

Studio

Spilledage

16. sep - 16. okt

Pris inkl. gebyr

130 kr.


Når vi døde vågner

Henrik Ibsens sidste skuespil, hvor den pulserende og allestedsnærværende natur æder sig ind på de forstenede eksistenser

Billedhuggeren Arnold Rubek vender sammen med sin kone, Maja, hjem til Norge efter mange år i udlandet. De er rastløse og har ikke rigtig noget at sige til hinanden. De indlogerer sig på et kursted i bjergene – omsluttet af den klare luft, duftene på højfjeldet og ikke mindst den gennemtrængende lyd af stilhed. Men så dukker bjørne- og skørtejægeren Ulfheim op. Han vækker de slumrende længsler i Maja, og hun tager med ham på fjeldet for at fælde en bjørn. Samtidig på kurstedet møder Arnold sin tidligere muse, Irene. Hun stod model for ham til den skulptur, der gjorde ham verdensberømt. Men Irene anklager ham for at have stjålet hendes liv ved at vælge kunsten frem for kærligheden og et liv med hende.

Det norske dramatikerfyrtårn Henrik Ibsen skrev sit sidste stykke i 1899, få år inden sin død, og det centrale spørgsmål for Ibsen, hans hovedpersoner og mennesker til alle tider er: Har jeg gjort det rigtige? Har jeg egentlig levet nok? 

Skuespillerne Kasper Leisner og Patrick Baurichter gæster teatret i rollerne som henholdsvis Arnold og godsejeren Ulfhejm, imens Irene og Maja spilles af henholdsvis Mette Døssing og Sofia Nolsøe fra Aarhus Teaters ensemble.

Den unge, gnistrende instruktør Amanda Linnea Ginman sætter i scene. Hun har tid­ligere høstet roser for Damphjerte og Klædt af på Aveny-T. Aarhus Teaters huskunstnere Nathalie Mellbye og Marie Koldkjær Højlund skaber henholdsvis scenografi og lyddesign, urovækkende og kalibreret med blik for katastrofen. ​

Holdet bag 

Henrik Ibsen
af
Amanda Linnea Ginman
ISCENESÆTTELSE
Nathalie Mellbye
SCENOGRAFI
Marie Koldkjær Højlund
Kenneth Nørby Andersen
LYDUNIVERS
Kim Glud
LYSDESIGN
Kasper Leisner
MEDVIRKENDE
Mette Døssing
MEDVIRKENDE
Sofia Nolsøe
MEDVIRKENDE
Patrick Baurichter
MEDVIRKENDE
Gratis introduktion til forestillingen

Kom til kort, uformel og ganske gratis introduktion til aftenens forestilling.

Alle er velkomne - hvad enten du har billet, allerede har set forestillingen eller blot interesserer dig for hvorfor lige netop denne forestilling spilles.

Dato 5. oktober

Tid Kl. 16.30-16.45

Sted Scala Foyer

Scala Foyer

Flere forestillinger med klassikere som ophav:
Romeo & Julie
Store SceneFRA 3. feb.
Man vokser op
StiklingenFRA 12. nov.
Sandmanden
ScalaFRA 9. feb.
Omstigning til paradis
ScalaFRA 6. maj

Vil du vide mere? 

Forestillinger på Aarhus Teater skabes fra bunden og derfor er der hele tiden nyt at fortælle fra husets værksteder, øvelokaler og scener. I teatrets nyhedsbrev får du indblik i forestillingernes tilbliven, du bliver husket på når premieren nærmer sig. Og så er det også vores læsere der får først besked om nye forestillinger, ekstra billetter og særlige arrangementer. 

aarhus teaters facade