
Store Scene
Dato
24. aug - 27. sept
Pris
kr. 220 - 490
inklusiv gebyr
Natten – en teaterkoncert
En stemningsfuld og sanselig rejse ind i nattens pulserende verden udfoldet gennem vores fælles sangskat
Med Aarhus Teaters Reumert-vindende forestilling Lyden af de skuldre vi står på i 2017 mærkede vi den samlende kraft, der stråler fra vores fælles sangskat. Nu skaber vi en ny original teaterkoncert med fokus på nattens univers. Her kommer du på en visuel, musikalsk og sanselig rejse fra tusmørketimen og den sene aften, ind i nattens stadier af drømme og mareridtssyner, erotik og dødsangst til morgenlyset fænger, og vi atter kan skelne mellem livet og døden.
Vi plukker nattens sangblomster blandt salmer, vuggeviser og højskolesange. Fra de velkendte som Natten er så stille, Stille nu, Sig nærmer tiden og I østen stiger solen op til de nyeste højskolesange.
Den internationalt anerkendte kunstnerduo Den Sorte Skole kreerer sammen med Aarhus Teaters prisbelønnede huskomponist Marie Koldkjær Højlund en unik strøm af elektronisk samplede lydbilleder, der får de smukke sange til at dirre af nyt liv. Den Sorte Skole, der består af Simon Dokkedal og Martin Højland, har i en årrække trukket fulde huse med deres besættende audiovisuelle performances på bl.a. Roskilde Festival og i udlandet og modtog i 2017 Kronprinsparrets kulturpris. I 2022 stod de bag soundtracket til Aarhus Teaters foruroligende forestilling Sandmanden. Marie Koldkjær Højlund er kendt fra en række forestillinger på Aarhus Teater, bl.a. Lyden af de skuldre vi står på og senest sit lydunivers til Leonora Christina – Sandhedens dronning.
Natten – en teaterkoncert sættes i scene af Nicolei Faber og har lysdesign af Mathias Hersland – begge Reumert-vindere med Lyden af de skuldre vi står på. Også denne gang har vi sat alt ind på at skabe en helt særlig visuel oplevelse på Store Scene. Til at designe de æstetiske rammer er vi derfor stolte over at præsentere den Reumertvindende og helt unikke scenograf og performancekunstner Julian Juhlin, mens Marie Brolin-Tani skaber intens koreografi. Sangene får sceneliv af skuespillere fra Aarhus Teaters stærke ensemble og Aarhus Teaters Kor.
KØB SÆSONKORT OG SPAR 10 % PÅ HELE NÆSTE SÆSON
Med lanceringen af årets første forestilling åbner vi også for salget til Aarhus Teaters sæsonkort. Kortet koster 100 kr - til gengæld får du:
- 10% rabat på alle billetter du køber i sæson 23/24
- ingen binding på købsmængde, datoer eller forestillinger
Er I for eksempel to eller flere afsted på teatertur får I altså 10% på alle jeres billetter, såfremt du er logget ind på sæsonkortet.
Rabatten gælder kun på løssalgsprisen
Holdet bag
Den Sorte Skole
&
Marie Koldkjær Højlund
Musik & arrangementer
Nicolei Faber
Iscenesættelse
Julian Juhlin
Scenografi & kostumedesign
Marie Brolin-Tani
Koreografi
Mathias Hersland
Lysdesign
Lars Gaarde
Lyddesign
Nanna Bernholm
Assisterende kostumedesigner
Medvirkende
Nanna Bøttcher, Marie Marschner, Mette Klakstein,
Carla Eleonora Feigenberg, Jacob Madsen Kvols, Simon Mathew,
Emil Prenter, Emil Busk Jensen, Marie Koldkjær Højlund,
Aarhus Teaters Kor
- Nanna Bøttcher
- Emil Busk Jensen
- Emil Prenter
- Carla Eleonora Feigenberg
- Marie Marschner
- Simon Mathew
- Mette Klakstein
- Jacob Madsen Kvols
- Marie Koldkjær Højlund