Øde lagt faster pussycat kill kill
Stiklingen

Stiklingen

Dato & Pris

12. april - 12. maj 2024
Billet: 90 - 160 kr.

Varighed

ca. 100 min. uden pause

OBS!

Blinkende lys og brug af røg


ØDE LAGT eller Markise von O... - Faster, Pussycat! Kill! Kill! 

Hæsblæsende popkultur møder historisk drama i en humoristisk utopi om kvindelig hævn

Enis Maci er en af ny tysk dramatiks mest visionære og vedkommende stemmer. I dette anmelderroste stykke smelter hun dybt originalt Marquise von O, en novelle af romantikkens godfather Heinrich von Kleist, sammen med Faster Pussycat! Kill! Kill!, et cinematisk vovestykke af B-filmenes ukronede konge, Russ Meyer.

Den noble Markise von O er blevet gravid, men aner intet om, hvornår og med hvem dette er sket. Hun eftersøger faderen via en annonce i avisen og tvinges af sin familie til at gifte sig med ham. På deres bryllupsrejse møder markisen og hendes mand de voldelige Pussycats, og mellem hede dialoger og hurtige biler finder det første mord snart sted …

De tre actionpakkede Pussycats stammer fra Russ Meyers obskure og monstrøse film Faster Pussycat! Kill! Kill!. Ved premieren i 1966 blev den udråbt til verdens værste film, men har i dag fået kultstatus som feministisk klassiker.

Glæd dig til et fedt, flippet og mangestemmigt mash-up af popkultur, historisk drama, alvor, humor og samfundskritik. Europæisk scenekunst til tiden drevet af ønsket om at finde retfærdighed – en utopi om kvindelig hævn udspillet i et medrivende mix af kostumedrama og roadmovie med Tarantino-vibes.

ØDE LAGT eller Markise von O…. – Faster, Pussycat! Kill! Kill! byder på et eminent hold af syv nye skuespiltalenter fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus. Forestillingen er skabt af de to svenske stjerneskud, instruktør Nina Rudawski, der i sidste sæson iscenesatte BANG på Aarhus Teater, og scenograf og kostumedesigner Anna Dolata.

Teksten af Enis Maci gør brug af bl.a.:
Heinrich von Kleist: Die Marquise von O
Russ Meyer: Faster Pussycat! Kill! Kill!, EVE Productions, 1966
Sangen: „Drei Meter Spannweite“ af Natascha P
Præsenteres i samarbejde med

Den danske scenekunstskole

©Suhrkamp Verlag Berlin, 2020
Teaterforlag: Nordiska ApS
De spiller røven ud af bukserne og det er svært ikke at blive revet med som publikum
Ungt Teaterblod
Øde Lagt. Aarhus Teater og Den danske scenekunstskole. Foto Rumle Skafte
Øde Lagt. Aarhus Teater og Den danske scenekunstskole. Foto Rumle Skafte

50/50 kostumedrama og Tarantino-roadmovie

Men hvad er det reelt for nogle historier vi mash´er?  

"Markise von O" Af Heinrich Kleist (1808) 

Markise von O bliver i den oprindelige historie reddet fra voldelige soldater af en flot, ung officer. Oplevelsen er så traumatisk, at hun falder besvimet om for hans fødder. Sidenhen opdager Markisen, at hun er gravid.

Hun insisterer på at have æren i behold, men familien udstøder hende. For at kunne gifte sig med den ukendte barnefader og genoprette sin ære sætter hun en efterlysning i avisen. Den helteagtige officer melder sig og indrømmer at have forgrebet sig på hende mens hun var besvimet.

De gifter sig og med tiden opstår ægte lykke og kærlighed.

Faster, Pussycat! Kill! Kill! af Russ Meyer (1965)

Tre go-go dansere drøner ud i ørkenen i hver deres sportsvogn i jagt på noget spænding. De møder et nydeligt, ungt par og bortfører pigen efter at have dræbt fyren.

På en tank bemærker pigerne en gammel krøbling. Tankpasseren fortæller at manden bor på en ranch med sine to sønner, og at han angiveligt har en stor sum penge gemt. Pigerne beslutter derfor at følge efter ham i håbet om at kunne forføre mændene og dermed få dem til at afsløre gemmestedet.

Det udvikler sig dog til kaos og de tre pussycats (Billie, Varla og Rosie) ender dræbt enten af hinanden, gidslet eller den ældste søn. Den unge pige og den ældste søn slipper væk og kører sammen mod solnedgangen.

Øde Lagt. Aarhus Teater og Den danske scenekunstskole. Foto Rumle Skafte

Holdet bag

Enis Maci
af
Heinrich von Kleist
Russ Meyer
efter værker af
Madame Nielsen
OVERSÆTTELSE
Nina Rudawski
ISCENESÆTTELSE
Anna Dolata
SCENOGRAFI & KOSTUMEDESIGN
Ossi Niskala
Koreografi
Mathilde Niemann Hyttel
LYSDESIGN
Michael Buchardt Steffensen
komponist og LYDDESIGN
Medvirkende
Studerende ved DDSKS, Skuespil, Aarhus:
Cast
  • Ask Berntsen
    Ask Berntsen
  • Emil Knutzon
    Emil Knutzon
  • Ida Mia Appel
    Ida Mia Appel
  • Marie Boda
    Marie Boda
  • Mia Lindgreen
    Mia Lindgreen
  • Minna Flyvholm Tode
    Minna Flyvholm Tode
  • Oskar Salvatore
    Oskar Salvatore

Oplev forestillingen i København

Den Danske Scenekunstskole præsenterer stolt forestillingen også for hovedstadens teaterpublikum.

Oplev den på Folketeatret i en begrænset spilleperiode

Spilleperiode i København: 

17.-22. maj 


Lady Chatterleys elsker
ScalaPremiere d. 8. maj
Chicago
Store ScenePremiere 2. maj
#JEANNE
StiklingenSæson 24/25
Tro, håb & kærlighed
Store SceneSæson 24/25