Restaurant Hack

Restaurant Hack 

Hack ligger i Teatergaden til venstre for Aarhus Teaters hovedindgang. Restauranten har fået sit navn efter arkitekt Hack Kampmann, som har tegnet Aarhus Teater. Udover at tilbyde teatrets gæster menuer og pausebar, tilbyder vi også skræddersyede selskaber og private fester. 

Hack er ikke blot en ordinær restaurant, men et besøg udgør en hel oplevelse i sig selv. Kvalitet, service og fantastiske stemning er nøgleordene i konceptet. Menuen er nøje sammensat af sæsonens råvarer, og der tilbydes retter, som både kan deles rundt om bordet eller nydes individuelt, så der er noget til alle præferencer.

Hack tager også socialt ansvar, og der bestræbes på at anvende lokale, økologiske og danske råvarer og mindske madspild. Kendetegnet ved Hack er atmosfæren. Der serveres fantastiske måltider med lækker vin og cocktails, og senere på aftenen forvandles restauranten til en stemningsfuld bar.

Der tilbydes teatermenuer, som kan nydes inden en forestilling, men der er ligeledes mulighed for at komme forbi efterfølgende til en cocktail eller et glas vin. Vi tager selvfølgelig imod både reservationer til spisning men også til festlighederne efterfølgende.

Book bord på www.restauranthack.dk 
Restaurant Hack
Restaurant Hack
Velkommen

Lad os stå for dit arrangement

Hack er moderne gastronomi, varme sommeraftener med kold hvidvin under åben himmel og varm kakao i november. Det er konfirmationer, bryllup og konferencer. Der er de helt store arrangementer, som fylder hele teatret og de små, intime selskaber i husets kringelkroge. Med sin beliggenhed i Aarhus Teaters smukke bygning er stedet imidlertid også en rejse i arkitektoniske detaljer, finurligheder og ikke mindst levet teaterliv. 

Kontakt os pr. mail, så ringer vi dig op og giver et forslag til, hvordan et arrangement kunne se ud. Eller endnu bedre: kontakt os og aftal en tid, hvor du kan komme forbi for med egne øjne at se, hvilke rammer vi kan tilbyde. Alt er selvfølgelig uforpligtende, indtil vi sætter kryds i kalenderen.

Skriv til info@restauranthack.dk 

Bryllupsfest på Aarhus Teater

På udvalgte datoer, hvor der ikke spilles teaterforestillinger, kan rammerne på Aarhus Teater bruges til en bryllupsfest.

Forestil dig at invitere dine gæster ad den røde løber til hovedindgangen på Aarhus Teater, at få middagen serveret i unikke omgivelser og efterfølgende feste hele natten – med højt til loftet på alle måder.

Vi har flere lokaler at vælge imellem afhængig af stil og økonomi. Teaterbygningen giver desuden mulighed for elegante sceneskift under det enkelte arrangement. Forløber festen eksempelvis med reception, middag og derpå bar og dans med band/DJ, kan du vælge at benytte tre forskellige lokaler arrangementet igennem. Det er med til at give en på samme tid uformel og unik stemning lige fra ankomsten.

Alt i alt tilbyder vi et planlægningsforløb, hvor i både vil blive vejledt og hørt. Vi udarbejder en afviklingsplan for festen, hvor intet er overladt til tilfældighederne.

Skriv på: info@restauranthack.dk 

Bryllup på Aarhus Teater

Se mere på 

www.restauranthack.dk 

Miljø- og bæredygtighedsprofil

Restaurant Hack er beliggende inde på selve Aarhus Teater og synergien med teatrets bæredygtige politikker er derfor oplagte. 

Restaurant Hack står for al servering på teatret, fra kantinedrift til pausebarer og restaurant

Med den brede spændvidde af serveringer fra restaurant- til kantinedriften er der god mulighed for at udnytte alle råvarer, mindske madspild og optimere råvareleverancerne. 

Restaurant Hack og Aarhus Teater deler affaldssortering, hvor der er rig mulighed for genanvendelse. Indkøbt engangsemballage er så vidt muligt produceret af genanvendelige materialer, og sorteres og håndteres efterfølgende herefter.

Gør en god teateraften bedre med en teatermenu

Se mere her