Spillested
Event location

STORE SCENE

Spilledato
14. - 20. okt 2017
Spilletidspunkter
Denne forestilling spiller ikke længere på Aarhus Teater
Priser
60 - 415 kr. inkl. gebyr
Varighed
2 timer og 30 min inkl. pause

Edda

A production by Det Norske Teatret, Oslo, Aarhus Teater, Denmark and Unlimited Performing Arts

Vi kender den nordiske mytologi med Odin og Thor, Loke og Balder, Midgårdsormen og Vølvens Spå­dom. Nu bringer en superliga af teaterbegavelser de 800 år gamle Edda-digte til live i en musikalsk billedstorm ud over det sædvanlige.

”Edda” er skabt af Robert Wilson, en af verdens største, nulevende, visuelle teatergenier. Kendt for sine samarbejder med prominente kunstnere som Tom Waits, Lou Reed og Lady Gaga og i Danmark for forestillinger som ”Woyzeck” og ”Black Rider”.

Teksten til ”Edda” er gendigtet af Jon Fosse, Norges mest toneangivende dramatiker siden Henrik Ibsen. Fosse vandt i 2015 Nordisk Råds Litteraturpris og nævnes som kandidat til Nobelprisen. Musikken er skabt af den amerikanske indie- og freak folk-duo CocoRosie og forestillingen har endvidere musik med af den klassiske komponist Arvo Pärt, der fik Sonningprisen i 2008.

Vi tøver ikke med at kalde denne sceniske sensation en ’once-in-a-lifetime totaloplevelse’. ”Edda” er gjort mulig med støtte fra Aarhus 2017, der beskriver ”Edda” som et af kulturhovedstads­årets absolutte højdepunkter.

Forestillingen spilles på nynorsk af 13 skuespillere og er tekstet på dansk.

Læs meget mere her

Præsenteres i samarbejde med Det Norske Teatret og Aarhus2017

Teaser 2017

anmeldelser

Politiken / “Billedmagi af en anden verden ... Med sine gådefulde universer får Wilson os til at huske på, at der findes større fortællinger end dem, vi normalt ser udfolde sig påen scene. (Wilson) får som en af vor tids teaterfornyere givet den flygtige, forgængelige kunstart et fastmejslet udtryk, der er til at huske.”

Aarhus Stiftstidende / “Fremragende flot og meningsfyldt. ... Det er en fryd at opleve en multikunstner som Robert Wilson i aktion. Velovervejet og dristigt drilsk i de paralleller til nutidsmennesket, som han lægger ind i den visuelle og skulpturelle fremstilling af de nordiske guders dumheder og fortræd, ruller den ene mytefortælling efter den anden over scenen. Med greb som aldrig bliver kedelige, fordi tanken er så klar og gennemførelsen så præcis. ”

Kristeligt Dagblad / “Teaterlegenden Robert Wilson genopliver absurdismen i en visuelt vild og vanvittig gentænkning af nordisk mytologi. ... Edda er et absurd projekt, men dens kvaliteter og vanvittige udtryk er også et særsyn på de danske scener.”

Ungtteaterblod.dk / “Der kan kun lyde en stor anbefaling til at se opsætningen, men anbefalingen kommer med forbehold! Dette er ikke som noget andet teater, de fleste kender, det er ikke en fortælling, som det er muligt at finde hoved og hale i. Det er derimod en afsindig smuk scenisk oplevelse, som er så overdådig, at man ikke lige slipper det igen, når man forlader teatersalen.”

Teaterkikkerten / “Gennem iscenesættelsen af Edda bliver det belyst, hvorfor myterne er så vigtige, selv for os moderne mennesker. Vi bliver konfronteret med problematikkerne i vores eget liv gennem de temaer, der bliver taget op i myterne, vi får at se, at selv guder også kan lave fejl, og vi får mulighed for at spejle os i dem og tage ved lære. ... Han gør med sin nøjeregnende og præcise æstetik historierne og lærdommen, der er gemt i myterne mere tydelige og mere tilgængelige for os som publikum.”

Scenekanten / “Det er en anderledes forestilling – mærkelig ville nogen måske kalde det, og jeg er tilbøjelig til at være enig, men jeg kan lide denne mærkelighed. Den bliver ligesom charmerende. Det hele er eksperimenterende, og det skal du som publikum være klar over, men det er samtidig en storslået oplevelse, som du nødig vil gå glip af.”

teateranmeldelse.dk / “Med Edda har Aarhus Teater endnu engang formået at gentænke teatret og skabe et stærkt bidrag til kulturbyåret. ”

Jyllands-Posten / “Skal man se forestillingen, er det ... for billedernes skyld ... det er som et freakshow på et kunstmuseum - moderne, elegant, køligt, smådekadent, velkalkuleret.”

cphculture.dk / “Man bør rose Robert Wilson og co. for en unik fremstilling af det klassiske persongalleri ... der er som sædvanligt kælet for det visuelle udtryk ...”

Dagbladet / “Endetiden er nær, og den er storslagen”

Dagsavisen / “Den norrøne mytologien slik du aldri har sett den framstilt før”

Aftenposten / “En visuell fest”

Klassekampen / “En uvanlig fascinerende opplevelse”

Vårt Land / “Teater av en annen verden”

NRK P2 Kulturnytt / “Det er store teateropplevelser”

Den 4. væg / “EDDA er en forestilling, som skal opleves som et samlet kunstværk. Hvert enkelt tableau er gennemført og mærkbart. Man føler sig mæt på en rigtig skøn måde, når man forlader teatret. Hvor højtragende det end måtte lyde, er dette virkelig en forestilling, der for alvor beriger dig kulturelt og får dig til at længes efter en tur til i Wilsons vidunderlige univers. ”

Koncept Robert Wilson / Med tekster af Jon Fosse / Instruktør, scenograf og lysdesign Robert Wilson / Musik CocoRosie og Arvo Pärt / Kostumedesign Jacques Reynaud

Medvirkende Henrik Rafaelsen, Gjertrud Jynge, Sigve Bøe, Frode Winther, Eivin Nilsen Salthe, Marianne Krogh, Paul-Ottar Haga, Joachim Rafaelsen, Ola G. Furuseth, Renate Reinsve, Tiril Heide-Steen, Jon Bleiklie Devik, Wenche Elena Medbøe.

Har du styr på historien?

Hent en handy guide til myterne i EDDA

De 800 år gamle Edda-kvad er skrevet på vers og fremføres også i en poetisk billedstorm. 

Så hvordan er det nu lige med Thors Brudefærd? Og kan du helt huske historien om Balder og misteltenen? Hvad siger Vølvens Spådom og hvem er Hymer? 

Hent vores korte pdf med et oprids af de historier, der refereres til i forestillingen. Så er du sikker på at få det hele med. 

Guide til myterne

Mytologien i nye ramme

Med tekster af: Jon Fosse
Musik: CocoRosie og Arvo Pärt
Regissør, scenograf og lysdesigner: Robert Wilson
Kostumedesigner: Jacques Reynaud
Co-regissør: Ann-Christin Rommen
Co-scenograf: Serge von Arx
Co-lysdesigner: John Torres
Maskedesigner: Manu Halligan
Co-kostumedesigner: Alexander Djurkov Hotter
Dramaturg: Carl Morten Amundsen
Musikproducent: Valgeir Sigurdsson
Scenografiassistent: Mari LB Kamsvaag
Regiassistent: Desiree Vaksdal
Dramaturgiassistent: Kristoffer Spender