Spillested
Event location

Stiklingen m.fl.

Spilledato
24. maj - 17. jun 2017
Spilletidspunkter
Forestillingen spiller ikke længere på Aarhus Teater
Varighed
90 min uden pause

Anmeldelser

Weekendavisen / “"Det er både dramatiker Woetmann og instruktør Johan Sarauws fortjeneste, at forestillingen fungerer forbilledligt på to planer: som fortløbende narrativ og sitrende stemningsreservoir. De tre medvirkende bliver talesøjler for en sindstilstand. Vi er langt fra bordtennisdialogen og den psykologiske realisme"”

Jyllands-Posten / “Original og begavet leg med teatret bag kulisserne. ... En skøn idé, sat særdeles vellykket på scenen. Ja, altså den del af forestillingen jeg så. For nok er der fællesscener, alle grupper ser, men mindst halvdelen er eksklusivt. ”

Århus Stiftstidende / “Som koncept og tekst er " Premiere" et interessant kik ind i, hvordan teaterverdenen kan se ud fra bagsiden eller indersiden af dem som skaber det fiktive univers for publikum, hvis der bliver lukket op for intriger og private hemmeligheder. ... At samtlige skuespillere, inklusiv afgangselev Anna-Sofie Fredslund er troværdige i deres roller samtidigt med at vi kan mærke at de tydeligvis gør opmærksom på at de er med i en fiktion, gør også stykket interessant.”

mortenhede.dk / “For det er på sidelinjen, vi står til læseprøven. Vi er fluer på teatrets smukt dekorerede vægge. Skuespillerne går rundt i lokalerne, og nogle gange går de nærmest ind i os – for de kan ikke se os, leger vi. Og det er en ganske morsom og ikke mindst betagende leg. At se Anders Baggesens selvransagende blik søge ud ad vinduet, mens man står kun en håndsbredde fra ham, er en usædvanligt intens teateroplevelse. ”

Teater1 / “Her er død og genopstandelse, liderlighed og lemlæstelse, afklippede lemmer og blødende aborter – alt sammen serveret med humoristisk overskud og et hold skuespillere der sprudler af ungdommelig vildskab. ... Liv Helm har iscenesat og får endnu engang bevist sin unikke evne til løfte den moderne tekst ind i et helstøbt univers”

Finespind.dk / “Nærhed er et nøgleord i Premiere. I bogstaveligste forstand, når man i sidste øjeblik springer til side for skuespilleren, eller når gruppen tavst organiserer sig i de trange lokaler. Men langt mere er det den eksklusive adgang, både til de ukendte dele af teatret og til skuespillernes følelser bag scenen, der skaber nærhed. Premieres absolutte vinderkort er denne intimitet.”

bibzoom.dk / “Det anbefales at opleve Teaterkoncert John Lennon Imagine, hvor samtlige skuespillere alt i alt stod for fremragende præstationer og aftenens band var velvalgt til opgaven.”

Gaffa / “En bundsolid teaterkoncert, som sætter Cashs slidstærke sange i centrum med lutter højkvalificerede sangere og musikere på scenen. Hermed anbefalet. ... (Vi får) den ene stærke sang efter den anden af både kendte og mindre numre fra Cashs bagkatalog – også covernumre, som han med sine indfølte fortolkninger har gjort til sine. Blandt andre Sheryl Crows ”Redemption Day” og Depeche Modes ”Personal Jesus” fremført af henholdsvis Kira Skov og Caroline Henderson. ...”

Scenekanten.com / “Jeg står nu tilbage med lysten til at købe endnu en billet i håb om, at få et kort i en anden farve og dermed få lov at følge en ny karakter, som har en anden historie at udforske. Ja, faktisk får jeg lyst til at købe 5 billetter, så jeg kan følge hver eneste karakters historie i dette ganske vellykkede stykke gentænkning.”

Den fjerde væg / “Man bør skrive sig bag øret, at når man går ind for at se Premiere får man kun én side af historien, selvom der er nogle scener hvor karaktererne mødes med hinanden. Hvis man vil se de andre karakteres historier, må man gå ind og se den flere gange. Kommer jeg til det? Ja, sgu.”

Ungtteaterblod.dk / “’Den sidste bølge’ er den slags teater, der virkelig kan give stof til eftertanke. Og det skønne er, at de store pointer egentlig ligger neden under en fortælling, der langt hen ad vejen er ret komisk. Det giver helt klart noget ekstra til fortællingen, at flere sceners komik egentlig dækker over tragiske pointer.”

Kulturkupeen.dk / “Selv har jeg ikke noget nært forhold til Johnny Cash, det lå ikke lige for den gang i slutningen af det 20. århundrede, men lyden er fascinerende, og Rolf Heim og scenografen Sisse Gerd Jørgensen rammer plet med looket, der er interessant, landligt, saloonagtigt, uden at være påtrængende og oven i endnu engang med kapelmester Kåre Bjerkøs musikalske arrangementer, som er suveræne. Gammelt og dugfriskt på en gang. Han kan sit kram.”

cphculture.dk / “man kommer til gengæld tæt på en teaterproces af den mere forfærdende slags. Så tæt, at man frygter at fluen ved et uheld får sig et ordenligt smæk, når trængsler mellem skuespillere og instruktør får decideret fysisk karakter.”

Berlingske / “Stærkt underholdende teaterlabyrint på Aarhus Teater ... vittig og stærkt forbeholden kærlighedserklæring til teatret.”

En forestilling om en forestilling

PREMIERE går tæt på teatrets dybeste hemmeligheder. Angsten for at fejle som skuespiller. Hungeren efter publikums kærlighed. Ensomheden efter tæppefald.

PREMIERE er en pseudo-dokumentarisk forestilling, hvor du som publikum er fluen på væggen i en eksperimenterende og helt særlig teateroplevelse. Her starter den rigtige forestilling bag kulisserne, i sminkerummet og på Aarhus Teaters mange gange, og den fortsætter, når klapsalverne er døet ud i salens mørke.

Mens skuespillerne øver stykkets replikker, bliver deres private hemmeligheder og intriger afsløret og rullet ud. Og lige så stille smelter virkeligheden sammen med forestillingens illusion. Når alt bliver vendt på vrangen, hvad er så forestilling, og hvad er virkelighed?

PREMIERE er iscenesat af Sargun Oshana og skrevet af Magnus Iuel Berg. Begge er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i foråret 2016 og debuterer nu på Aarhus Teater. Forestillingen bliver til i samarbejde med Aarhus 2017.

OBS!

Da forestillingen er en vandrings-forestilling rundt i Aarhus Teater,  beder vi om, at du kontakter os, hvis du er gangbesværet og i tvivl om, hvordan du skal forholde dig i forhold til vandringen rundt i huset. 

En forestilling om en forestilling

Efter idé af Sargun Oshana / Original tekst af Magnus Iuel Berg / Bearbejdelse og iscenesættelse Sargun Oshana / Scenografi Benjamin La Cour

Medvirkende Inge Sofie Skovbo, Anne Plauborg, Kim Veisgaard, Anders Baggesen, Mikkel Becker Hilgart, Anna-Sofie Fredslund*

*Studerende ved Den Danske Scenekunstskole, skuespil, Aarhus

Del din oplevelse på Instagram - brug: 

#aarhuspremiere #aarhusteater