Spillested
Event location

Scala

Spilledato
18. - 22. februar
Spilletidspunkter
Kl. 9.30
Priser
Gratis - men billetter er nødvendig
Varighed
60 min inkl. Q&A efter forestillingen

DEBATTEATER FRA C:NTACT

Relevant teater for Erhvervsskoler, produktionsskoler, gymnasieelever og folkeskoleelever fra 8. klasse og op.

Giv dine elever indsigt i ekstremisme og radikalisering, og mød en gruppe mennesker, der har haft ekstremisme og radikalisering tæt inde på livet. Hvad er radikale holdninger egentlig? Hvordan bliver man radikaliseret – og af hvem? Og hvorfor taler vi om det hele tiden?

Du møder en mangfoldig gruppe af mennesker, der fortæller om at være en del af yderliggående miljøer, føle sig marginaliseret i samfundet – og befinde sig i gråzonerne for, hvad man kan som en del af et demokratisk samfund. Om vejene ind og ud af ekstreme miljøer. Om hvilke spørgsmål, man skal stille til sine egne og andres holdninger. Og om grænserne for, hvad demokratiet kan rumme.

EKSTREMT DEMOKRATISK er en forestilling og et undervisningstilbud, som vil gøre publikum klogere på radikaliseringens væsen. Hvor rummeligt er vores samfund for vilde holdninger? Hvordan opfører man sig ”udemokratisk”? Og hvornår er man ude, hvor man ikke kan bunde?

Varighed inkl. Q & A efter forestillingen: 60 min.

Workshop
Efter hver forestilling inviterer vi til en workshop à 60 minutters varighed. Workshoppen foregår mellem de medvirkende og mindre hold af publikum og giver mulighed for at dele egne erfaringer. Workshoppen udbydes til max 75 elever efter først til mølle princippet.