Spillested

Cafe Hack

Spilledato
tirsdag d. 22. jan.
Spilletidspunkter
kl.18.15 serveres maden
Priser
kr. 95,- inkl. et lille måltid mad
Varighed
ca. 2 timer

Må man kun spille sig selv?

Samtale i Forsamlingshuset 

Spørgsmål om identitet, køn, etnicitet og baggrund er med til at styre hvem, der må sige hvad og hvem, der må spille hvad. Repræsentationsdebatten er ikke ny, men blusser op igen og igen seneste ved Halloween – for hvad kan vi egentlig klæde os ud som i dag? Eller i forbindelse med Madam Nielsen og Christian Lollikes forestilling på S/H Black Madonna, der rejste heftige diskussioner om, hvorfor blackfacing opleves som stødende. Bølgerne har gået højt og debatterne er måske begyndelsen til enden på arrangementer og udklædning med mulige racistiske undertoner. Hvis vi vil inkluderende fællesskaber – betyder det så at vi skal holde op med klæde os ud som andre mennesker? Hvad betyder identitet for os i dag? Og hvor efterlader fokus på identitetspoliti­ske spørgsmål kunsten – er der i fremtiden ikke længere brug for skuespillere? Eller, er der for alvor et opgør i gang med idealet om den neutrale skuespiller?

Vi har inviteret Jørn Bjerre, Henrik Dahl og Madame Nielsen til at dykke ned i samtalen og debattere disse spørgsmål. Aftenen starter vanen tro med et let måltid mad (inkluderet i billetprisen) inden vi går i gang med samtalen, som også vil inkludere tilhørerne i salen.

Lidt om deltagerne

  • Jørn Bjerre (moderator) Associate professor/Lektor Ph.d. i Pædagogisk Sociologi ved Aarhus Universitet
  • Madame Nielsen Forfatter og performancekunstner
  • Henrik Dahl Forfatter og foredragsholder, Medlem af Folketinget, Liberal Alliance

Vel mødt i Forsamlingshuset.

Eksempler på aktuelle debatter:

"Københavns Universitets kommende jurister har fået en kraftig henstilling om ikke at klæde sig ud som indianere og mexicanere, efter nogle studerende blev krænket af temaerne til en udklædningsfest op til studiestart på jura." Berlingske Tidende

"For vi ved jo godt, at Nemesis vil ramme og slå tusindfold igen: for hver afdækning af racistiske figurer i den danske kulturarv – fra Lille-Per til holocaust – vil både Madame Nielsen og vi, som løser billet til forestillingen, blive beskyldt for selv at kolportere disse synspunkter. Fordi teatret fungerer sådan: fordi det er et medie, hvor vi ser billederne blive skabt for øjnene af os." Tidskriftet Peripeti i deres anmeldelse af forestillingen Black Madonna (Madame Nielsen)

I will fight to the death for the right to suspend disbelief and play roles beyond my experience. I think reality television and all that that entails had an extraordinary impact, a profound impact on the way we view the creation of character.” Cate Blanchett citeret i The Guardian

  • Forsamlingshuset præsenteres i samarbejde med FO-Aarhus