Spillested
Event location

Scala Foyer

Spilledato
Tirsdag 8. januar
Spilletidspunkter
Kl. 20.00
Dørene åbner kl. 19.00
Priser
40 kr
Varighed
2 timer

Litteraturoplæsning

Litteraturen På Scenen og Aarhus Teater præsenterer: 

Madame Nielsen, Bjørn Rasmussen og Caspar Eric

Aarhus Teater er en labyrint af rum og oplevelser, der hele tiden bliver udforsket og udvidet. Med renoveringen af Scala Foyer er endnu et rum opstået, der allerede er taget godt imod af gæster, der nu samles både inden og efter forestillinger til spisning, snak og samvær.

Vi vil fejre Scala Foyers nye muligheder tirsdag d. 8. januar, hvor vi sammen med Litteraturen på Scenen åbner teatrets døre for litteraturen med oplæsninger ved aktuelle forfattere Madame Nielsen, Bjørn Rasmussen og Caspar Eric.

Kom når dørene åbnes og nyd en let aftensmad (forudbestilles ved billetkøb) eller få en hyggelig snak over en øl, før de tre forfattere læser uddrag fra deres værker i en uformel setting. 

Aftenens oplæsere: 

Madame Nielsen (f. 1963) er dansk forfatter og står bag udgivelserne Den endeløse sommer (2014), Invasionen (2016) og Det højeste væsen (2017). Sproglige og litterære udmærkelser, der med sine lange og finurlige sætninger og fortællekunster tegner billeder af menneskets og relationernes komplicerede natur – og som hele tiden prikker til vores politiske virkelighed. Hvad der i endnu højere grad gør sig gældende i Madame Nielsens sideløbende virke som performancekunstner.

Performancekunstneren Madame Nielsen står bag værker inden og uden for alle rammer, der i flere sammenhænge har involveret Aarhus Teater; Madame Nielsens forfattersaloner på Aarhus Teater og senest forestillingen Black Madonna, teatret Sort/Hvid - en fast samarbejdsparnter med Aarhus Teater.

D. 8. januar vil Madame Nielsen introducere os for sin nyeste roman The Monster (2018): ”en New York-gyser, en vision om det, der skal komme”.

Bjørn Rasmussen (f. 1983) er uddannet ved Forfatterskolen i 2011 og gjorde sig bredt bemærket allerede samme år med sin enestående debut Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet (2011) og har siden udgivet Pynt (2013) og Ming (2015). Værker der alle ernærer sig på sine helt egne og helt unikke former og nyskabende sproglige og billedlige sammensætninger.

Før Bjørn Rasmussen imponerede som forfatter, blev han i 2007 uddannet dramatiker ved dramatikeruddannelsen tilknyttet Aarhus Teater og står bag eksperimenterende dramatiske værker som Myg marcherer i sødt blod (2004), Alrune (2006) og Happy Nation (2016). En inspiration, evne og interesse, der også præger Bjørn Rasmussens særlige og formeksperimenterende bogudgivelser.

Bjørn Rasmussen er nu aktuel med romanen Jeg er gråhvid (2018) om ”noget, der kunne hedde en papfars præ-fødselspsykotiske bekendelser”, som han vil dele med os til arrangementet.

Caspar Eric (f. 1987) er dansk forfatter og uddannet cand.mag. i Litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Han debuterede i 2014 med udgivelsen 7/11, der især blev bemærket for sit rammende portræt af samtidens unge menneske, der hos mange unge blev oplevet som en aktualisering af poesien. Caspar Eric har siden udgivet Nike (2015) og Avatar (2017), hvorudover han stod bag teksten til #amlet (2017) iscenesat på Aarhus Teaters eksperimenterende scene Studio i samarbejde med instruktør Sargun Oshana og scenograf David Gehrt.

Om lidt er Caspar Eric igen aktuel som dramatiker på En teori om kærlighed, der spiller på teatret Republique til foråret 19. Han er desuden aktuel med sin fjerde poesiudgivelse Alt hvad du ejer (2018), om en personlig oplevelse af tab, der på samme tid indplacerer sig i et hav af politiske handlingsforløb.

Oplev Caspar Eric og Alt hvad du ejer d. 8. januar.