Spillested
Event location

Scala

Spilledato
Se kalender
Spilletidspunkter
Kl. 19.30
Priser
160 kr. løssalgspris inkl. gebyr

Tænkepauser Live

Sebastian Dorset er vært, når videnskaben indtager teatret i et anderledes talkshow. Mød førende forskere, bliv klogere på deres nyeste bøger, og lad dig underholde, når bøgerne forvandles til monologer på scenen.

Tænkepauser Live bliver til i et unikt samarbejde mellem Aarhus Universitetsforlag og Nørrebro Teater. Hver måned udgiver forlaget en ny bog i den populære serie ”Tænkepauser”. Heri formidler topforskere fra Aarhus Universitet deres viden om alt fra tro, håb og kærlighed til kød og karma. Tænkepauser Live går tæt på månedens aktuelle bog. Journalist og komiker Sebastian Dorset er vært og præsenterer publikum for en skuespiller, der opfører en videnskabsmonolog baseret på bogen. Efter monologen møder Sebastian Dorset forskeren bag bogen i et interview, og publikum har mulighed for at stille spørgsmål.

Udvalgte Tænkepauser Live vil i den kommende sæson også kunne opleves på Aarhus Teater. Med i billetprisen følger et eksemplar af den ”Tænkepause”-bog, som arrangementet omhandler. Teatrets bar vil være åben både før og efter arrangementet, så du kan være heldig at møde forskeren, værten, skuespilleren
eller sidemanden over et glas vin eller en kop kaffe. Temaet for hver enkelt aften offentliggøres senere.

Følg med på aarhusteater. dk eller tilmeld dig nyhedsbrevet, så er du
opdateret.

  • Præsenteres i samarbejde med Nørrebro Teater