Køb en del af historien med hjem

Aarhus Teaters arkiv sælger eksklusive print fra teatrets historie

Siden år 1900 har Aarhus Teater været samlingspunkt på Bispetorv og teatrets arkiv bugner med billeder fra både forestillinger, værksteder og af den historiske bygning. 

For første gang sælger vi nu ud af disse billeder i eksklusive særprint i stærkt begrænset oplæg. Nye print vil blive sat til salg løbende.   

Billederne er trykt på flot fotopapir i formatet 30x20 cm med hvid kant. Der medfølger et kort skriv til hvert billede med information om billedet/forestillingen. Pris 125,- 

Billederne kan købes i Billetservice man-fredag kl. 14-18.

Du kan også reservere de ønskede billeder på billet@aarhusteater.dk. Ønskes forsendelse skal beregnes en forsendelsesudgift på 35,- kr 

Nr. 1 : Prinsessen på Ærten (1900)
Eventyr-opera komponeret af August Enna og skrevet af P.A. Rosenberg efter H.C. Andersens eventyr. Uropført på Aarhus Teaters åbningsaften d. 15. september 1900. 

Nr. 2: Et Folkesagn (1924)
Romantisk eventyr-skuespil af August Bournonville, Edgar Collin, Alfred Ipsen og Vilhelm Østergaard

Nr. 3: Frk. Nitouche (1958)
Operette af Henri Meilhac og Albert Millaud, komponeret af Hervé

Nr. 4: En Idealist (1959)
Skuespil af Kaj Munk og den første forestilling, der gæstespillede på Det Kongelige Teater (1960/61)

Nr. 5: Erasmus Montanus (2017)
Komedie af Ludvig Holberg, bearbejdet af Christian Lollike. Forestillingen vandt Reumert-priser som Årets Forestilling og for Bedste Scenedesign og Bedste Mandlige Hovedrolle

Nr. 6: Jesus Christ Superstar (2017)
Rockopera skrevet og komponeret af Andrew Lloyd Webber og Tim Rice

Nr. 7: Bispetorv (1929)