Velkommen til Studio

Nye historier fortalt på radikale måder

Studio er scenen, hvor den nye danske dramatik får frit spillerum, og rammerne skabes af Aarhus Teaters nye huskunstnere – instruktør Sargun Oshana og scenograf David Gehrt.

De er begge uddannet fra Den Danske Scenekunstskole, København i 2016. Sargun Oshana er desuden uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 2012, og scenograf David Gehrt slog for alvor sit navn fast med den markante scenografi i sidste sæsons ”Erasmus Montanus”.

Sammen præsenterer de fire nye forestillinger, der hver for sig udfordrer teatrets formsprog og tradition – ja, hele måden vi går i teatret på. På Studio bygger de et nyt format og en ny portal for publikum at træde ind i. Et galleri, hvor tekster, spoken word, lyrik, sange og beats slippes løs og får frit spil.

I denne sæson byder vi på fire nye værker – leveret af lyrikeren Caspar Eric, skuespiller og dramatiker Nanna Cecilie Bang, vores husdramatiker Peter Clement Woetmann og rapperen L.O.C., hvis sange danner grundlag for en storbyrå teater-rap, skabt af instruktøren Sargun Oshana.

Velkommen til Studio, hvor vi fortæller nye historier på radikale måder.

Sargun &David _foto Petra Kleis

David Gehrt og Sargun Oshana

Sargun og David om at sætte publikum fri på Studio