Spillested

Møllestien

Spilledato
12. - 23. juni
Spilletidspunkter
Lokalcenter Møllestien
Grønnegade 10
8000 Aarhus C
Priser
Alle dage 60 kr.
Løssalgspris inkl. gebyr og en kop kaffe
Varighed
oplyses senere

Anekdoter - livshistorier fra møllestien

Teaterudflugt til Lokalcenter Møllestien - hvad sker der, når ungdom og alderdom mødes?

Inde midt i Aarhus tæt på cafémiljøet omkring Åboulevarden og Aarhus Å ligger Lokalcenter Møllestien, som er hjem og aktivitetscenter for ældre og pensionister. Nu tager Udflugten ved Aarhus Teater dig med indenfor på Møllestien til en forestilling, der knytter bånd mellem generationer og bringer glemte tider og skjulte erindringer frem. Rundt om bordet servers der kaffe og kage alt imens du kan opleve en historie-montage opført som små sange, fortællinger og dialoger – fortolket af 3. års studerende fra Den danske Scenekunstskole, Skuespil og iscenesat af Aarhus Teaters husinstruktør Sargun Oshana.

Forestillingen vil bygge på historier indsamlet i mødet med beboere og borgere fra lokalcenteret. Skuespillerne vil tale med dem og indsamle deres vidnesbyrd, oplevelser og anekdoter, for derefter at fortolke disse og spille dem ’tilbage’ til publikum og de ældre selv i en fejring af denne generations fortællinger og mødet mellem ungdom og alderdom.

Bearbejdet og iscenesat af Sargun Oshana / Medvirkende 3. års elever fra Den Danske Scenekunstskole, Aarhus: Alexander Krumhausen, Arian Kashef, Maria Cordsen, Clara Ellegaard, Johannes Zois, Rasmus Skaarup, Sarah Francesca Brænne