Spillested
Event location

Studio

Spilledato
4. - 30. maj
Priser
Alle dage 95 kr

Løssalgspris inkl. gebyr
Varighed
Oplyses senere

Lav sol

Det moderne menneskes møde med den kunstige intelligens

Lav Sol er en teaterundersøgelse af forholdet mellem det moderne menneske og kunstig intelligens. Den kunstige intelligens bliver klogere og klogere og rykker hele tiden tættere på. En intelligens, som helt naturligt og nærmest usynligt indgår som en del af vores hverdag. Lav Sol tager et poetisk greb på de teknologiske forandringer, der med sin stadigt accelererende kraft har skubbet til vores etiske kodeks. Lav Sol er en performance om den fremtid, der allerede er nutid. Om hvad, der sker, når mennesker bruger kunstig intelligens til at lege Gud, og når mennesker bruger kunstig intelligens til at blive en maskine.

I Lav Sol har Aarhus Teaters husinstruktør Sargun Oshana og husscenograf David Gehrt med udgangspunkt i husdramatiker Peter-Clement Woetmann tekst skabt en forestilling om de dilemmaer, den højteknologiske verden stiller menneskeheden i.

Husdramatiker Peter-Clement Woetmann har i sin tid ved teateret skrevet ”Til mine brødre” om krigens væsen og ”Den sidste bølge” om Mars og menneskets søgen efter uudforsket land. Sargun Oshana og David Gehrt har som fast kreativt makkerpar på vores eksperimenterende Studio-scene i sæsonen 17/18 skabt succeserne #amlet og Momentet.

Dramatiker Peter-Clement Woetmann / Bearbejdet og iscenesat af Sargun Oshana / Med tekstfragmenter af de medvirkende /
Scenografi David Gehrt / Medvirkende Sofia Nolsøe, Alvin Olid Bursøe

Moderne teknologi - ven eller fjende