Spillested
Event location

Stiklingen

Spilledato
22. - 26. okt
Spilletidspunkter
Man-fre kl. 19.30
Lør kl. 14.00
Priser
125 kr. inkl. gebyr
Varighed
90 min. uden pause

anmeldelser

Kristeligt Dagblad / “Et mesterligt solostykke om tidens race- og identitetsspørgsmål.””

Sceneblog.dk / “Kras. Finurlig. Kreativ. Nøgen. Provokerende.”

Black Madonna

Madame Nielsen sønderriver stereotyper om køn og race

På scenen står en hvid kvinde. Lige siden hun var lille, har hun ønsket at være en anden, end den hun er født som. Nu maler hun sit ansigt sort. Går i solarium, farver sit hår og kruser det. Hun rejser til USA og begynder et liv som sort. Hun engagerer sig i de sortes kamp, bliver talskvinde for en sort borgerretsbevægelse og kæreste med en af lederne af De Sorte Pantere. Hun brænder som en sort Madonna med knyttet næve, men udskammes som ’white nigger’ og må rejse hjem til et Europa i undtagelsestilstand.

Black Madonna er både en fremtidsvision og en dystopi. En kvinde skifter langsomt race, og imens fortæller hun sin historie blandet med sange om kulturel oprejsning, racekrig og kolonialismens mareridt. Fortalt i en verden, hvor spørgsmål om race fylder stadigt mere i den offentlige debat.

Forestillingen skabte voldsom debat sidste år, fordi den bruger ordet ’nigger’ og leger med et racistisk symbol som ’blackfacing’ – dét, at en hvid maler sig sort. Nu indtager Madame Nielsen atter det rum, scenekunsten altid er klar til at åbne – muligheden for, at vi kan sætte os i en andens sted.

Oplev Madame Nielsen solo i en stærk og vedkommende forfaldsfortælling. Forestillingen blev i 2019 Reumert-nomineret som Årets Performance og Madame Nielsen som Årets Performer. 

Forestillingen er et gæstespil fra Sort/Hvid

Idé og koncept Madame Nielsen og Christian Lollike / Tekst og kompositioner Madame Nielsen / Iscenesættelse Christian Lollike / Scenografi Ida Marie Ellekilde / Lysdesign Morten Kolbak / Lydproducent Mads Emil Nielsen / Musikproducer Turkman Souljah / Medvirkende Madame Nielsen