Spillested
Event location

STORE SCENE

Spilledato
29. aug -12. okt
Spilletidspunkter
Man-fre kl. 19.30
Lør kl. 16.00
Priser
65 - 450 kr. inkl. gebyr
Varighed
oplyses senere

Lazarus

David Bowies mesterlige og medrivende musikforestilling

David Bowie døde af kræft i 2016 kun to dage efter udgivelsen af albummet ”Black Star”. Videoen med nummeret ”Lazarus” blev delt over hele verden: ”Look up here, I’m in heaven,” sang han, mens han greb ud efter verden fra sit dødsleje. Det var Bowies bevægende jordiske exit, men hans egentlige requiem er den pirrende og originale musikforestilling Lazarus.

I Lazarus ankommer Thomas Newton til jorden. Han leder efter vand, som han kan tage hjem til sin tørkeramte planet. Snart finder han dog sig selv sølet ind i gin og discount-tv, sex og medicinalforsøg. Lazarus bygger på bogen ”The Man Who Fell To Earth”, der siden blev filmatiseret med David Bowie i rollen som Thomas Newton.

Vi byder på en spektakulær og surrealistisk billedstrøm, vævet ind i en perlerække af Bowie-hits som ”Changes”, ”Heroes”, ”This Is Not America”, ”Life on Mars” og svanesangen ”Lazarus”. Anmelderne i New York og London var enige: Det er magisk og hypnotiserende, overvældende og rørende, vildt poetisk og forførende.

Tag med ind i éneren David Bowies popunivers. Mærk ham omskabe planeten til en gigantisk dancehall, inden han som en supernova eksploderer og bliver slynget tilbage til Mars.

Lazarus er skrevet af Enda Walsh og David Bowie, og som Thomas Newton kan du opleve Aarhus Teaters Jakob Madsen Kvols. Scenedesign er af duoen Christian Albrechtsen og Mathias Hersland, der fik en Reumert for scenografi og lysdesign med "Lyden af de skuldre vi står på". Bag hele iscenesættelsen står Heinrich Christensen, som også står for oversættelsen af dialogen. Alle sange synges på engelsk. 

Produceres i samarbejde med

  • Det Kongelige Teater
  • Aarhus Festuge 2019
  • Mikkel Rønnow efter aftale med Robert Fox og Jones/Tintoretto Entertainment og The New York Theatre Workshop

Bowie _FOTOGavin -Evans

 

 

Af David Bowie & Enda Walsh / Inspireret af romanen "The Man Who Fell to Earth" af Walter Tevis / Iscenesættelse og oversættelse Heinrich Christensen / Scenografi og kostumedesign Christian Albrechtsen / Lysdesign Mathias Hersland / Originale musikalske arrangementer af Henry Hey / Kapelmester Søren Graversen / Koreograf Rebekka Lund / Lyddesign Lars Gaarde / / Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Sara Viktoria Bjerregaard, Sofia Nolsøe, Simon Mathew, Bjørn Fjæstad, Mathias Flint, Nanna Bøttcher, Kjartan Hansen, Sofie Topp-Duus, Isa Marie Henningsen og Kristine Marie Brendstrup / Musikere Søren Bigum, Mads Fogt, Henrik Poulsen, Stephan Grabowski, Mads Hyhne, Jakob Elvstrøm, Rene Damsbak