Spillested
Event location

STORE SCENE

Spilledato
31. jan - 7. mar
Spilletidspunkter
Man-fre kl. 19.30
Lør kl. 16.00
Priser
220 - 450 kr. inkl. gebyr
Varighed
2 timer inkl. pause

Lyden af de skuldre vi står på

Simon Kvamms Reumert-vindende remix af sangskatten er tilbage

Anmelderne jublede, billetterne blev revet væk, og mange gik forgæves. Nu har du chancen for at opleve eller genopleve Simon Kvamms remix af den danske sangskat.

Sammen med musiker Marie Koldkjær Højlund har Nephew-sangeren givet nyt liv til de sange og salmer, vi bærer i os – fra vi bliver født, til vi tager herfra: ”Dejlig er jorden”, ”I skovens dybe stille ro”, ”Du danske sommer”, ”Septembers himmel er så blå”, ”Solen er så rød, mor” – og mange, mange flere. En overdådig skat af stemmer, rytmer og klange, der kommer til live i et legende smukt elektronisk musikunivers, og som går lige i kroppen.

Sangene er spundet ind i betagende og forførisk overraskende billeder, og forestillingen snuppede to Reumertpriser for Årets Musical/Musikteater og Årets Scenedesign 2018. Det er duoen Christian Albrechtsen, scenografi og kostumer, og Mathias Hersland, lysdesign, der sammen har kreeret en flydende strøm af rørende, gribende, sjove, knugende og underskønne scenebilleder, der får musikken og det visuelle til at gå op i en højere enhed.

Lyden af de skuldre vi står på er en stærkt sanselig og billedmættet rejse ind i de toner, der binder os sammen på tværs af generationer.

Du får fornøjelsen af et stærkt hold af skuespillere og sangere, der sammen med Aarhus Teaters Kor med kærlighed og respekt smelter det gamle sangguld om, så vores fælles sange på én gang lyder både klassiske og helt til tiden.

Remixet af Simon Kvamm / Musik arrangeret af Marie Koldkjær Højlund og Anders Boll / Iscenesættelse Nicolei Faber / Scenografi og kostumedesign Christian Albrechtsen / Lysdesign Mathias Hersland / Lyddesign Lars Gaarde / Koreografi Marluze da Cruz / Koreografisk konsulent samt ansvarlig for genopsætning Rebekka Lund / Medvirkende Mark Linn, Marie Marschner, Anna Nøhr, Anders Baggesen, Marluze Da Cruz, Lisbeth Balslev, Mikkel Hilgart, Arian Kashef, Aarhus Teaters Kor / Musikere Marie Koldkjær Højlund og Esben Inglev

Lyt til udvalgte numre

Ep fra originalopsætningen kan streames på de fleste tjenester

<iframe src="https://open.spotify.com/embed/album/6SRXuqsZLGLVe7yG7HUrj1" width="400" height="380" frameborder="0" allowtransparency="true" allow="encrypted-media"></iframe>

anmeldelser

Børsen / “AARHUS TEATERS "LYDEN AF DE SKULDRE VI STÅR PÅ" ER DEN BEDSTE DANSKE TEATERKONCERT NOGENSINDE. ... Det her er ubetinget den bedste, flotteste og mest seværdige teaterkoncert jeg har set på dansk grund. Nogensinde. Der er kun et at gøre: Køb billet.”

Information / “Forestillingen er intet mindre end en skønhedsåbenbaring. ... iscenesætteren Nicolei Faber og scenografen Christian Albrechtsen ... har fået udvalgt et teaterkoncertensemble og Aarhus Teaters kor til at synge så smukt og sært og voldsomt, at de danske sange sætter sig dybt i tilskueren.”

Jyllands-Posten / “Skulderlyden er en af de visuelt mest vellykkede teaterkoncerter, jeg har set. ...Blændende smukke og vokalt ørerislende nyfortolkninger af danske sange og salmer. ... som helhed er forestillingen tydeligvis født i kærlighed og respekt for materialet – og med et skønt glimt i øjet. ”

Gaffa / “Ligesom et covernummer kan få en sangtekst til at stå frem på en ny måde, så bidrager aftenens moderne versioner af de gamle salmer til en ny forståelse for sangens kerne. Alt i alt endnu en teaterkoncert fra Aarhus Teater, som kan anbefales på det varmeste.”

Aarhusupdate.dk / “En stærk og udtryksfuld forestilling. ... Mens elskere af den danske sangskat klapper i hænderne over initiativet til at puste nyt liv i Carl Nielsen, Thomas Laub, Grundtvig, Ingemann og alle de andre, så lever poppen videre. ...vi fejrer på den måde både musikken, historien og Danmark med denne musikalske teaterforestilling, og Aarhus Festuge er således åbnet med manér på Aarhus Teater.”

Den 4. væg / “Man kan altid mærke, at sangen er genopdaget med nysgerrighed og kæmpe kærlighed til den originale. Både fra komponistens side (er man til Nephew, går man slet ikke forgæves!), men så sandelig også fra skuespillernes side! ”

Scenekanten.com / “Jeg fornemmer kærligheden til den danske sangskat, og forestillingen er alt i alt en smuk hyldest til historien, danskheden og fællesskabet. De gamle – lettere støvede – sange pudses på ny og serveres på et sølvfad.”

Teaterkikkerten / “Den danske sangskat får gennem Simon Kvamms elektroniske fortolkninger nyt liv, hvilket går hånd i hånd med temaet ”Rethink” for kulturhovedstadsåret. Den blander det traditionelle med det moderne ved også at give plads til operasang, smukt og inderligt fremført af Lisbeth Balslev, mellem de elektroniske melodier. Lyden af de skuldre vi står på er en yderst seværdig teaterkoncert, der bliver siddende i kroppen, efter man har rejst sig fra sin tilskuerplads og forladt teatret.”

Kulturkongen / “Teaterkoncerten har plads til både melankoli og fest, men det er helt klart festen, jeg som publikum drages af. Det er en elektronisk fest, man gerne vil med til, og der er en stor musikalsk oplevelse i vente, hvis man tager ind og ser forestillingen.”

Kulturmor.dk / “Intet virker overflødigt eller unødigt. Det er ganske enkelt en seværdig og helstøbt teaterkoncert. ... Lyden af de skuldre vi står på byder ikke på den traditionelle udgave af de gamle folkeviser og sange. Men den griber ind i essensen af dem og bringer dem frem til i dag i nye, fine versioner i Nicolei Fabers overraskende velkomponerede iscenesættelse.”

Ungtteaterblod.dk / “’Lyden af de skuldre vi står på’ kan noget. Den kan præsentere publikum for en række fragmenterede, bizarre versioner af de mest traditionelle sange, vi har i Danmark, og stadig frembringe lysten til at synge. Og det er vel det helt unikke ved at høre vores sangskat udfoldet, om lyden så er klassisk eller elektronisk.”

Vink Aarhus / “Efter stykket har jeg forstået, hvorfor vi skulle “tvinges” gennem 15 minutters morgensamling med klaverspil og kedelige salmer, selvom vi meget hellere ville ud og lege. Og endnu vigtigere har jeg forstået, hvilken opgave det er at blive ved med at lære børn og unge de gamle salmer. ”

5stjerner.wordpress.com / “en særdeles visuel opsætning, der taler til vores sanser og ikke mindst danskheden. ... Simon Kvamm har formået at give den danske sangskat et løft igennem sit særegne digitale lydunivers. Måske er det på tide at jeg igen lytter til sangene fra min barndom.”