Spillested
Event location

Scala

Spilledato
12. - 14. dec
Spilletidspunkter
Man-fre kl. 19.30
Lør kl. 16.00
Priser
285 kr. inkl. gebyr
Varighed
Oplyses senere

Opus 131 / Ending

Moderne dans på randen af den vestlige civilisations afgrund

Som optakt til den store komponist Ludwig van Beethovens 250-års  fødselsdag i 2020 bringer vi danseforestillingen Opus 131 / Ending til Aarhus Teater. Skabt af franskmanden Laurent Chétouane, der med en lang række roste og banebrydende forestillinger står som en af Europas førende koreografer og sceneinstruktører.

Opus 131 er også kendt som Beethovens Strygekvartet #14. Han skrev den i 1826 som et af sine sidste værker inden sin død i marts 1827. Beethoven var da stokdøv, og netop de sene værker var så dristige i deres tonesprog og så radikale i deres opgør med harmonisk vellyd, at de ofte bliver kaldt de ’gale’ kvartetter. Musikken er mærket af melankoli og tristesse, men også af skærende brutalitet og nærmest venerisk raseri.

For Laurent Chétouane indvarsler Opus 131 det vestlige verdensbilledes endeligt. Og han mener, den er lige så aktuel i dag, fordi reaktionære kræfter og kulturelt pres udefra skubber det hvide Europa mod en fremtid, der vil gøre en ende på verden, som vi kender den. Musikken spilles live af fire internationale strygerstjerner, og den maskuline balletdanser Leonard Engel opløser den skolede krops bevægelser og bebuder selve dansens sammenbrud på kanten af afgrunden.

Opus 131 / Ending er en co-produktion mellem Aarhus Teater, Laurent Chétouane, Hebbeltheater Berlin og Senatsverwaltung für Kultur und Europa i Berlin.

Forestillingen er en co-produktion med Laurent Chétouane

Koreografi Laurent Chétouane / Lysdesign Philippe Gladieux / Musik af Ludwig von Beethoven String quartet #14 (op.131) / Medvirkende Leonard Engel / Musikere Nora Romanoff-Schwarzberg, Azadeh Maghsoodi, Artiom Shishkov, Stefan Hadjiev