Spillested
Event location

Scala

Spilledato
26. - 30. okt
Priser
Alle dage: 305 kr.
Løssalgspris inkl. gebyr
Varighed
2 timer inkl. pause

Komedien hvor alt går galt

Mordmysteriet, der får dig til at dø af grin 

Vi advarer: Der er risiko for, at du græder af grin, for sjældent har man set noget så rablende og hjælpeløst udført.

En ambitiøs amatørteatergruppe kaster sig ud i et spil om et mordmysterie i bedste Agatha Christie-stil, men de har desværre
ikke styr på ret meget andet end spilleglæden.Scenografien lever sit eget liv, rekvisitterne er aldrig, hvor de skal være, replikkerne falder ikke til tiden, men til gengæld snubler de glade amatører over møbler og medspillere og hele tiden på det forkerte tidspunkt.

Titlen er ikke falsk reklame; absolut ALT, der kan gå galt, går med sikkerhed HELT galt. Hvis du er til Mr. Bean og Monty Python, går du ikke galt i byen med denne crazy komedie – veloplagt oversat af Henrik Lykkegaard.

På scenen står et hold af Danmarks mest morsomme og adrætte skuespillere til denne vanvittige og prisvindende slapstickfarce, der i flere sæsoner har hensat Londons West End i latterkrampe.

  • Gæstespil fra Folketeatret

Forfatter Henry Lewis, Jonathan Sayer, Henry Shields / Iscenesættelse Geir Sveaass / Scenografi Søren Glad / Medvirkende Troels Malling, Gordon Kennedy, Jakob Højlev Jørgensen, Jesper Riefensthal, Kristian Holm Joensen, Patricia Schumann, Marie Mondrup, Peter Schlie Hansen