Spillested
Event location

Stiklingen

Spilledato
Denne forestilling spiller ikke længere på Aarhus Teater

anmeldelser

Ungtteaterblod.dk / “Underholdende og interessant ... Teaterstykket To er en forestilling, som tegner et portræt af to forskellige unge mænd, deres ”tosomhed” på godt og ondt, og hvad det vil sige at være en ung mand, der både skubber sine følelser til side – og på samme tid tager dem alvorligt. ”

Aarhus Stiftstidende / “Opgang 2 Turnéteater har fingeren på pulsen og noget på hjerte i forhold til publikum. I særdeleshed et ungdomspublikum, som teatret aldrig taler ned til. De har vist det før, og de viser det igen med " To". Der er noget forfriskende vitalt og virkelighedsærligt over forestillingen, en charmerende skuespiltone, og en vilje og evne til at gå nye veje i scenekunstsproget.”

Teateravisen / “’TO’ (er ...) en ganske gennemtænkt forestilling om et venskab, der går ud over det rent venskabelige ... guf for enhver dansk- eller dramalærer, der skal lære sin klasse om symbolik og værkanalyse.”

To

Alt er på spil
Alt kan ske – når man er TO

Bo og Nadim står ved en sø og fisker. Vandet spejler himlen, træerne og de to barndomsvenner.
Under overfladen – dybest nede i mørket – kredser gedden. Den er sulten, og den lever i en verden, hvor det eneste, det handler om, er at æde eller blive ædt.

Når man er bedste venner, kan man dele alt. Planer, tanker og hemmeligheder.
Eller kan man? Er der ting man, bevidst eller ubevidst, skjuler for selv sin bedste ven? Sin eneste ven?

”Jeg skal afsted i morgen”

”Afsted til hvad?”

”Jeg er blevet udsendt.”

”Skal du i krig?!”

”Nej, det er en international operation.”

”Javel, hr. Sergent! Kald det, hvad du vil. Det er i hvert fald noget, du kan dø af! Hvorfor har du ikke sagt noget om det?!”

En musikalsk forestilling om ubrydeligt venskab mellem to mennesker. Et venskab så stærkt og vigtigt, at alt er på spil, og alt kan ske..

Om Opgang2

Opgang2 Turnéteater har 15 års erfaring med at begejstre og udfordre et ungt og teateruvant publikum. Under ledelse af Reumertvinder Pia Marcussen, som i 2017 også blev hædret af Danske Dramatikere med prisen Årets Børne- og Ungdomsmanuskript for ”HABIBI”, er der garanti for højaktuelle og debatskabende teateroplevelser med bid, musik og humor.

”Opgang2 har en skøn evne til at sætte sig ind i, hvordan det er at være teenager. Ikke hvordan forældre tror, at teenagere har det, men hvordan teenagerne selv oplever, at det er at være klemt mellem forventninger og drømme.” — Anne Middelboe Christensen, Information, 2016

”Det er ungdomsteater, når det er bedst.” — Martin Ingemann, Fyens.dk, 2017

Manuskript og instruktion Pia Marcussen Medvirkende Henrik Blauner Clausen, Mo Chara, Jesper Brun-Jensen Musik Eskild Dohn Scenografi Inge Line Lautrup Jessen Lysdesign Anders Kjems Dramaturg Lise Ørskov

Alt er på spil

Scala Foyer - tid til hygge

Nyd en simreret fra Cafe Hack i Scala Foyer

Simreret inkl. en øl kr. 125,- 
Simreret alene kr. 85,-

Den er klar allerede en time før forestillingens start på hverdage og efter forestillingen på lørdage.  Ønsker du at vente til efter forestillingen, skal det bestilles i baren inden forestillingen eller i pausen.

Hvis du vil være sikker på at retten er klar kan den købes forud ved at klikke på billedet:

Simreret i Scala Foyer

Café Hack tilbyder også teatermiddage, drinks og lette retter i restaurationslokalerne.
Se aktuel menu og åbningstider