Studio

Studio

Spilleperiode

Forestillingen spillede i sæson 21/22


Når vi døde vågner

Henrik Ibsens sidste skuespil, hvor den pulserende og allestedsnærværende natur æder sig ind på de forstenede eksistenser

Billedhuggeren Arnold Rubæk vender sammen med sin kone, Maja, hjem til Norge efter mange år i udlandet. De er rastløse og har ikke rigtig noget at sige til hinanden. De indlogerer sig på et kursted i bjergene – omsluttet af den klare luft, duftene på højfjeldet og ikke mindst den gennemtrængende lyd af stilhed. Men så dukker bjørne- og skørtejægeren Ulfheim op. Han vækker de slumrende længsler i Maja, og hun tager med ham på fjeldet for at fælde en bjørn. Samtidig på kurstedet møder Arnold sin tidligere muse, Irene. Hun stod model for ham til den skulptur, der gjorde ham verdensberømt. Men Irene anklager ham for at have stjålet hendes liv ved at vælge kunsten frem for kærligheden og et liv med hende.

Det norske dramatikerfyrtårn Henrik Ibsen skrev sit sidste stykke i 1899, få år inden sin død, og det centrale spørgsmål for Ibsen, hans hovedpersoner og mennesker til alle tider er: Har jeg gjort det rigtige? Har jeg egentlig levet nok? 

Skuespillerne Kasper Leisner og Patrick Baurichter gæster teatret i rollerne som henholdsvis Arnold og Ulfhejm, imens Irene og Maja spilles af henholdsvis Mette Døssing og Sofia Nolsøe fra Aarhus Teaters ensemble.

Den unge, gnistrende instruktør Amanda Linnea Ginman sætter i scene. Hun har tid­ligere høstet roser for Damphjerte og Klædt af på Aveny-T. Aarhus Teaters huskunstnere Nathalie Mellbye og Marie Koldkjær Højlund skaber henholdsvis scenografi og lyddesign, urovækkende og kalibreret med blik for katastrofen. ​

Stærke skuespilpræstationer, en sanselig scenografi og en vibrerende lydside
Iscene

Politiken

Først blev kvinderne formet. Nu vil de forme sig selv! 

Weekendavisen

Et meget ibsensk sted mellem dekadent forkælelse og ulmende sindssyge 

Information

Viser os verdens skønhed eller sandhed

Ungt Teaterblod

Teaterstykket får en moderne puls og sit helt eget liv igennem sin drømmeagtige kvalitet

Sceneblog

Nathalie Mellbye og Amanda Linnea Ginman har med et female gaze givet Ibsen sin berettigelse i 2021.

Kristeligt Dagblad

Et vellykket og urovækkende univers, længsler, ønsker og drømme vækkes, mens menneskene styrer direkte mod katastrofen.

Jyllands-posten

Virkelighed og mareridt mødes

CPH Culture

[Skuespillerne udgør] et stærkt firkløver

Holdet bag 

Henrik Ibsen
af
Amanda Linnea Ginman
Instruktion & bearbejdelse
Nathalie Mellbye
SCENOGRAFI & kostumedesign
Marie Koldkjær Højlund
Kenneth Nørby Andersen
LYDUNIVERS
Kim Glud
LYSDESIGN

Medvirkende 

Kasper Leisner
Rubæk
Mette Døssing
Irene
Sofia Nolsøe
Maja
Patrick Baurichter
ulfheim
tak til

I forestillingen bruges uddrag fra nummeret ”Wonderhunt” af Hiraki X Kh Marie

når vi døde vågner aarhus teater foto rumle skafte
Ny podcast ude nu! 

I det senest afsnit af podcastserien Kulissen sætter vi huskunstner Nathalie Mellbye og instruktør Amanda Ginman i stævne til en snak om muser og iscenesættelsen af os selv og hinanden. 

studio sæson 21/22

I denne sæson på Studio sætter vi spot på det affektive og skaber scenekunst, der er mættet med stemninger og sanselige rum fuld af musik og lyd, der påvirker os emotionelt og fysisk.