Jeppe på bjerget Aarhus Teater
Store Scene

Store Scene

Dato

6. feb. - 8. mar.

Pris

95 - 475 kr.

OBS!

Anbefalet alder 15+


Jeppe på bjerget

Efter kæmpesuccesen Erasmus Montanus går Christian Lollike nu direkte i kødet på Holbergs mest kendte komedie.

Det oftest stillede spørgsmål til Ludvig Holbergs over 300 år gamle komedie lyder: Hvorfor drikker Jeppe? Og i Christian Lollikes uforfærdede udgave kan svaret lyde: Fordi han har været i krig. For Jeppe er ikke bare en uduelig bonde og doven slyngel, men en martret mand i krig med sig selv.

Efter sin monstersucces med Erasmus Montanus, der har vundet tre Reumert-priser og solgt mere end 100.000 teaterbilletter, bearbejder og instruerer Christian Lollike denne gang Jeppe på bjerget med den radikale originalitet, der er blevet hans internationalt anerkendte signatur.

Når baronen og hans lakajer drikker Jeppe til blackout og lader ham vågne op i baronens seng, udsættes den ynkværdige drukkenbolt for mere end bare en uskyldig narrestreg. Under kunstens dække bliver Jeppe stjerne i den stenrige barons private overgrebslignende realityshow, når den privilegieblinde kreativ overklasse går på jagt efter at mærke …. bare noget.  

I rollen som Jeppe kan du opleve fænomenale Thure Lindhardt, kendt fra en lang række film og tv-serier i både ind- og udland, og vi er stolte af at kunne præsentere ham for første gang i en egenproduktion på Aarhus Teater. Jeppe får heftigt modspil af Nille og Baronen, som spilles af henholdsvis Nanna Bøttcher og Jacob Madsen Kvols – i spidsen for et fornemt hold af Aarhus Teaters skuespillere og Aarhus Teaters Kor.

Christian Lollikes løsslupne og forfriskende take på Jeppe på bjerget gav genlyd, da den sidste år blev opført på Nationaltheatret i Oslo. I versionen til Aarhus Teater skabes en helt ny scenografi af David Gehrt og Ida Grarup, der sammen blev belønnet med en Reumert for deres ikoniske og banebrydende scenografi i Lollikes udgave af Erasmus Montanus.

PRÆSENTERES I SAMARBEJDE MED

Hvorfor drikker Jeppe?

"Man siger Jeppe drikker, men man siger ikke, hvorfor Jeppe drikker. Og det har jeg altid synes var interessant. Men da jeg så læste teksten, så synes jeg egentlig at det er ret klart: Han har jo været i krig. Og i dag lever vi sammen med ret mange mennesker, der har været i krig."

Christian Lollike om relevansen af Holbergs værk

Hvad kan du forvente af en Lollike-forestilling?

En kunstner, som i den grad har sparket dansk scenekunst ud af vante rammer. Dansk teaters enfant terrible, der i årevis har begejstret, provokeret og udfordret publikum og landets politikere med sine brutale, barske og rasende-begavede bud på samtidsteater, aktionskunst, musikdramatik og ikke mindst klassikerfornyelse. 

[...]

Du lader ondskaben sive ind i dine værker. Vrænger virkeligheden ud på ny. Væmmeligt, tæt på og altid med en eksistentiel og samfundsetisk undren for øje. Tak for din unikke tilgang til teatret. Din fandenivoldskhed og din kompromisløse søgen og udvikling af scenekunsten og samfundet.

- Reumert juryen, da Lollike fik Årets Hæderspris 2024


Rabat på billetten?

I sæson 24/25 tilbyder vi - udover løssalgsrabat til studerende - to fordelagtige rabatordninger til dig, der elsker teater: 

Bliv Sæsonkunde
Få 50 kr. rabat på billetprisen når du køber til min. 3 forestillinger på Store Scene og/eller Scala. 

Få Sæsonrabat
Spar 10% på løssalgsprisen på alle billetkøb i sæsonen - uanset scene og antal forestillinger. 

Holdet bag

Af
Ludvig Holberg
Bearbejdet af Christian Lollike med Njål Helge Mjøs og Anders Thrue Djurslev
Christian Lollike
Iscenesættelse
David Gehrt, Ida Grarup
Scenografisk koncept
Holstebro Dansekompagni
koreografi
David Gehrt
Scenografi & videocontent og design
Jeppe Lawaetz
Lysdesign & videocontent og design
Lars Gaarde
Lyddesign

Medvirkende

Thure Lindhardt, Jacob Madsen Kvols, Nanna Bøttcher, Olaf Højgaard, Amanda Friis Jürgensen, Oskar Salvatore, Anders Baggesen, Christian Hetland, Cecilia Gosilla, Alvilda Lyneborg Lassen*, Andreas Bruun Pedersen*, Luke Hodkinson**, Kateryna Kuznetsova**, Ilia Miroshnichenko** & Aarhus Teaters Kor
*Studerende ved DDSKS, Skuespil, Aarhus
**Danser fra Holstebro Dansekompagni

Få danske eller engelske undertekster på forestillingen på din mobil

Vi tilbyder live undertekster på Jeppe på bjerget på både engelsk og dansk på udvalgte forestillinger. Tekstningen er gratis og afvikles på din mobil via en app på følgende spilledatoer:

Onsdag 12. februar / onsdag 19. februar / onsdag 26. februar 

Sådan bruger du app’en

  • Download til din egen telefon app’en THEA gratis fra App Store eller Google Play* (søg på “Thea Dogood”)
  • Når du ankommer til teatrets foyer skal du logge på teatrets Wi-Fi "Textning" 
  • Slå herefter mobildata fra 
  • Sæt smartphonen på lydløs, åben THEA-app og vælg herefter hvilket sprog du ønsker teksterne på. 
  • Teksterne kører automatisk når forestillingen begynder (du kan på skærmen styre tekstens størrelse)

Hvis du har brug for hjælp eller information, vil der på aftenen være personale til rådighed til dette ved indgangen. Vi anbefaler at downloade app’en inden ankomsten til teatret.

Tekstningen vises med blå tekst på en sort skærm. Husk alligevel at vise hensyn til andre publikum i salen, ved at skrue ned for lysstyrken på mobilen og holde den i ro under forestillingen. Det er ikke tilladt at tage fotos/video af forestillingen.

*der er desværre problemer med app'en til nyere Android-mobiler. Hvis app'en ikke kan findes frem, kan der lånes en tablet i forhallen på teatret på aftenen. 
Vi anbefaler at downloade app'en THEA Dogood inden du ankommet til teatret.*
Tekstning på forestilling

Subtitled performance on select dates on your phone

We are glad to offer English subtitles straight to your own mobile device on select dates of Jeppe på bjerget:

Wed. Feb. 12 / Wed. Feb. 19 / Wed Feb. 26

How to use the app: 

  • Download THEA free from App Store or Google Play (search for "Thea Dogood")
  • Upon arriving at the theater choose the theater wi-fi connection: "Textning" 
  • Turn off your mobile data 
  • Mute your smartphone, open the app and choose the language of your subtitles. 
  • The subtitles will appear automatically once the play begins.

We recommend downloading the app prior to arriving at the theater. You may experience trouble on newer Android devices. We are working on finding a fix. 

If you need any further help or information we will be available to support you. You´ll find assistance near the main entrance. 

Remember – photo and video are not allowed during the performance

Trappen til første sal på aarhus teater
Gratis introduktion til forestillingen

På udvalgte datoer tilbyder vi en 15 min introduktion ved teatrets dramaturg til den aktuelle forestilling. 

Introduktionen finder sted i Kampmann Salen, som er på 1. sal ved siden af Store Scene med udsigt til Domkirken eller i Buegangen på samme niveau.

Der er begrænset antal pladser og det gælder først til mølle. 

Det er også muligt som gruppe at bestille en privat introduktion eller et skuespillerbesøg før forestillingen.
Læs mere om gruppetilbud

Datoer for introduktion til Jeppe på bjerget

Tirsdag d. 25. februar kl. 18.45-19.00

Tirsdag d. 4. marts kl. 18.45-19.00


GenZ ENDGAME
ScalaFRA 3. dec.
Kirstens hævn
StudioFRA 3. feb.
Idioten
ScalaFRA 6. mar.
The Sound of Music
Store SceneFRA 29. apr.