Kagefabrikken

Grotesk farce om kage, krise og klæbrig konsulentkrymmel skrevet af Christian Lollike 

Se, der var engang en hyggelig kagefabrik, hvor alle kendte hinanden og havde det fedt og fortræffeligt. Altså lige med undtagelse af fabriksejer Niels. Han overvejer at tage livet af sig, fordi sundhedshysteriet har fået folk til at skrotte kagerne, og nu truer konkursen. Men så kommer virksomhedskonsulenten Faxholm. En slikket type med management-lingo sukret ind i klæbrige buzzwords.

Nu skal fabrikken trimmes og revitaliseres. Medarbejderne må omstille sig, for de skal ud på en rejse med holdmoral og storytelling. Med robust identitet og high performance skal de nu genopfinde kagemarkedet og hjælpe menneskeheden til en sundere livsstil: Løsning­en er slankekager! Og her træder en kvinde ind på scenen. Hun har, hvad der skal til: en opskrift på kager uden smør og mel. Men hun er også en kagebager i burka, og kagen er oveni købet efter en hellig opskrift, hvilket giver udfordringer for de ansatte.

I Kagefabrikken stikker dramatiker Christian Lollike fingrene i den glasur, vi pynter os med, når tingene går godt. For hvad sker der med empatien og tolerancen, når vi presses på vores brød og vores holdninger? 

I rollen som den disruptede fabrikant Niels serverer vi Reumert-vindende Kristian Holm Joensen, der med sit eminent timede komiske talent senest gæstede Aarhus Teater i Christian Lollikes morbide sygehus-satire Hospitalet. Den unge, vilde og ekspressive instruktør Niels Erling, der i 2020 fik en Reumert Talentpris, serverer historien om den pressede kagefabrik og dens medarbejdere. 

Forestillingen skulle have haft sin premiere i sæson 19/20, men blev lagt ned før prøverne startede. Genopsætningen i sæson 21/22 betød også delvise udskiftninger i holdet. 

Der anvendes kortvarigt stroboskoplys i forestillingen

Holdet bag

Christian Lollike & Franz Wilhelm Søes-Cybulski

Af

Medvirkende

Dramatiker Christian Lollike:

”Franz Wilhelm Søes-Cybulski og jeg blev i sin tid enige om at lave en komedie tv-serie med udgangspunkt i de to temaer, som vi mente optog danskerne mest: Angsten for fremmede, og angsten for være for tyk. Vi oplevede med andre ord, at kropsfokuseringen var stærkt tiltagende, og at den sammen med fremmedangsten havde afgørende betydning for, hvordan vores hverdag ser ud.

Det mærkelige er jo, at teksten stadig opleves som aktuel. Det lignede lidt en døgnflue, noget meget tidstypisk, men egentlig er vi stadig hjemsøgt at tekstens to temaer: fremmedangst og kropsfokuseringen.”