Siden år 1900

VELKOMMEN TIL DANMARKS STØRSTE LANDSDELSSCENE

Aarhus Teater er Danmarks største landsdelsscene og opført i slutningen af 1890’erne på initiativ af en kreds af teaterinteresserede borgere i Aarhus. Bygningen, som er en arkitektonisk perle i jugendstil, blev indviet 15. september 1900 og har været fredet siden 1990. Teatret er bevaret i sin oprindelige pragt som kulturelt kraftcenter midt i Danmarks næststørste by.

Aarhus Teater er tegnet af arkitekten Hack Kampmann, manden bag flere af tidens mest markante offentlige bygninger i Aarhus – bl.a. Marselisborg Slot, Toldboden, Erhvervsarkivet og Aarhus Katedralskole. Udsmykningerne er udført af billedkunstneren Karl Hansen-Reistrup, mens Holberg-figurerne i frisen på teatrets facade er skabt af professor Hans Tegner. 

Arkivlogo

Arkivet på Aarhus Teater emmer af historie, billeder og hyggelige anekdoter fra de første forestillinger på teatret. Arkivet ledes af Marianne Philipsen som har det forkromede overblik over mange tusinde filer.

KONTAKT ARKIVET
Man er meget velkommen til at kontakte vores arkivar Marianne Philipsen, hvis man har har nogle spørgsmål vedrørende Aarhus Teaters historie.
mail: marianne.philipsen@aarhusteater.dk. 

I billetservice sælges der et udvalg af billeder fra arkivet fra både for og bag scenen. Læs mere om mulighederne og se det aktuelle udvalg

Store Scene

698X418

Store Scene, Store drømme
I tilskuerrummet til Store Scene møder man Aarhus Teaters stolthed, som har givet det tilnavnet 'Det gyldne hus'. Her er forgyldte motiver fra naturens verden: planter, blomster, fugle og alfer. Rummet er bygget op over farverne hvidt, guld og grønt, med loftets blå som samlende farve.  

I kongesiden er udsmykningen landdyr og planter, og i damesiden havets flora og fauna*. Over prosceniet (scenerammen) er der tre havfruer. Øverst over sceneåbningen ses Thalia, poesiens muse og to putti (tykke, bevingede og nøgne babyer, ikke at forveksle med keruber), den ene med en brændende fakkel (oplysningens symbol) den anden med et spejl (visdommens symbol).  

I udsmykningen går de fire elementer igen og symboliserer en hel verden, hvor eventyret er tilstede. Scenens rum afspejler en fortryllet verden, mens scenens handling skal tolke verden gennem poesiens Skytsånd, der har oplysning og indsigt til formål.  

Normalt befinder regentens loge sig i kongesiden, men da Aarhus Teaters Kongeværelse ligger nærmest damesiden, er logen af praktiske årsager undtagelsesvist placeret i denne side. Værelset bliver brugt til royal afslapning før og efter forestillingen samt i pausen. Oprindeligt hed værelset prinseværelset, men med Christian d. X's kroning i 1912 fik det sit nuværende navn. Et navn der i øvrigt ikke blev ændret i 1972, da Dronning Margrethe d. II tiltrådte.  

Store Scene salen og publikumsarealerne omkring er renoveret i løbet af sommeren 2013. Scenen er 9,80 meter bred, højden er 6,80 meter og scenedybden 11,20 meter. Forscenen er 3,10 meter og udstyret med en orkestergrav. Teatersalens areal og scenearealet har samme mål.  

*På alle teatre betegnes venstre og højre som Kongesiden (scenens venstre side) og damesiden (den højre) set med publikums øjne. Dette for at undgå fejltagelser når instruktøren sidder i salen og skuespilleren står på scenen med front til salen.

Store Scene består af et gulv, 1. balkon samt 2. balkon og publikumskapaciteten er på 702 personer, hvoraf 3 er kørestolspladser.

Gulvet indeholder A- og B-pladser. 1. balkon indeholder A-, B- og C-pladser. Og sidst men ikke mindst indeholder 2. balkon B-, C- og D-pladser.

Udsynet fra de forskellige prisgrupper kan variere rigtig meget. Det afhænger meget af hvor i salen man sidder og hvilken scenografi der er valgt til den pågældende forestilling man er inde at se. Derfor kan der forekomme ændringer i fordelingen af prisgrupperne.

 

Scala

Husets anden største scene

Scala har fået sit navn til minde om den store teater- og filmmand Frede Skaarup, som præsenterede danskerne for datidens berømte Scala-revyer. Scala er oprindeligt bygget som biograf og koncertsal for Aarhus Byorkester i starten af 1950’erne. Scala havde 817 pladser, og var opbygget som amfiteater med orkesterpodie og et lærred, der kunne hæves og sænkes efter behov.

Scala er i indretning ligeså typisk for sin tid, som teatret er for tiden omkring år 1900. Scala-salen er bygget i moderne, funktionalistisk stil, med rene linjer, glatte naturmaterialer og teaktræ. Lamperne i salen er tegnet af arkitekt Poul Henningsen.  

Under tilskuerpladserne i Scala blev der indbygget en ny scene, Stiklingen. I nederste etage ligger Studioscenen, indrettet i 1969.

Med en generøs donation fra Købmand Herman Sallings Fond, har det været muligt at renovere Scala og de tilhørende publikumsarealer. I foråret 2012 rykkede håndværkerne ind på Aarhus Teater for at foretage en gennemgribende renovering af vores gamle bygning. Scalas scene og sal er bragt op til en nutidig standard, hvad angår både teknik og komfort. Publikumsarealerne omkring scenerne er blevet moderniserede, og billetkontoret er flyttet tilbage i nye, tidssvarende rammer i selve teaterbygningen. Det er alt sammen sket som et naturligt led i Aarhus Teaters vision om at tilbyde teater som en helhedsoplevelse. at gå i teatret er mere end at sidde i salens sæder og se, hvad der foregår på scenen. En aften i teatret er også, at føle sig godt tilpas fra man ankommer, til man bryder op og at nyde samværet med andre teatergæster.

Scalascenen kan rumme ca. 280 gæster fordelt på 15 rækker, hvoraf 2 pladser er forbeholdt kørestolsbrugere. 

Der er på Scala scenen kun en prisgruppe, A-pladser. Dette er grundet et meget skrående gulv og salen er bygget op lidt som en biograf. Dette giver også et super udsyn næsten uanset hvor du sidder i salen.

 

Studio & Stiklingen

Små utraditionelle forsøgsscener

Frem til midten af 1950’erne havde musik været en uundværlig del af teateropførelser, og i repertoiret indgik mange syngespil og operetter. Men fra starten af 1950 ændredes repertoiret, skuespillene blev mere realistiske, og til absurd teater eller intimteater var Hack Kampmanns guld-og stukteater ikke så egnet. Fra 1960’erne blev der et stort behov for nye rumtyper til skuespillet, hvilket førte til indretningen af en forsøgsscene, Studio, under Scala i 1968. Studio kan rumme 80-100 tilskuere, og både placeringen af tilskuerpladser og sceneopbygning kan varieres.

Ved ombygningen af Scala, i begyndelsen af 1980’erne, blev der plads til Stiklingen under Scala scenen.  

Stiklingen har ligeledes plads til 80-100 tilskuere, og som på Studio, er der gode muligheder for variation af sceneopbygningen.  

Oprettelsen af Studio scenen var en af teaterchef Edvin Tiemroths (teaterchef 1964-73) mest skelsættende bedrifter. Studio startede som en lille utraditionel forsøgsscene med kælenavnet ’Kælderscenen’ på grund af sin placering i teatrets kælder i et tidligere møbelmagasin.

Pladserne på Studio og Stiklingen er unummerede.

Selv set blot udefra er der masser af historie at finde på Aarhus Teater

1) Bygningen
Aarhus Teater er tegnet af Hack Kampmann som også stod bag en række andre betydningsfulde bygninger i Aarhus på denne tid, bl.a. Marselisborg Slot.

Den stærkt pyntede facade på teatret er fuld af magi og den magiske stemning fortsætter indenfor, hvor forgyldte detaljer, mangfoldige dekorationer og ekstravagante lysekroner fylder rummene.

Under balkonen ses Aarhus´ byvåben. Skjold med portal og to tårne, der symboliserer byens tidligste kirke. Bølgerne forneden henviser til byens placering ved havet og åen. Over portalen og spirene ses en måne og en syvtakket stjerne. Inde i portalen sidder byens skytshelgen Sct. Clemens med et anker og apostlen Paulus har et sværd med spidsen pegende mod jorden, som tegn på fred.

(2) Frontispice
På teatrets klassiske tempelgavl (frontispicen) ses et motiv med alle karaktererne fra Holbergs Maskerade. Valget faldt naturligt på Ludvig Holberg, der som faderen til dansk komedie var selvskrevet til at symbolisere, at dette var en teaterbygning. Motivet er skabt i keramisk mosaik.

Inde i buegangen (promenadefoyeren) på første balkon ses i øvrigt scener fra to andre danske teaterklassikere; Heibergs Elverhøj og Hostrups Genboerne, der er lavet som en del af stuk-udsmykningen.

(3) Djævlen selv
Kampmann havde oprindeligt tænkt at der skulle være klassiske motiver på taget, bl.a. var Apollo, de tre gratier og en lyre på tegnebrættet, men blev droppet. (Der sidder til gengæld små lyrer på tagrenderne hele vejen rundt om teatret).

Hvorfor det endte med at være en trold, drage, gargoyl eller djævel, ved man imidlertid ikke. En oplagt grund er, at det ”lå i tiden”, den lidt gotiske inspiration. Hansen-Reistrup anvendte også figuren i sin keramik. Derudover er der generelt en masse dobbelttydigheder og modsætninger at finde i Kampmanns og Hansen-Reistrups udsmykning af teatret (og andre bygninger). Et vedholdende rygte har været, at djævlen på taget skyldes Kampmanns modvilje mod Domkirken og gejstligheden. Det kan på dog ganske afvises, da Kampmann i en mangeårig periode havde ansvaret for arkitekturen i forbindelse med renoveringer og restaureringer i Domkirkebygningen. Og det var desuden ham, der designede kirkeuret på tårnet.

Djævlen blev hejst op på taget d. 13. september 1900, to dage før teatrets åbning, mens en stor mængde af byens borgere og presse stod spændt nedenfor og så til.

(4) Cafe Hack
Samtidig med at Aarhus Teater åbnede i 1900, åbnede også Teatercaféen i de lokaler, hvor Café Hack nu ligger. På førstesalen lå Teatercaféens restaurationslokale, i den nuværende Kampmannsal.

Teatercaféen blev gennem årene forpagtet af forskellige restauratører. Den fungerede foruden som café og restauration også som underholdningsetablissement, med musik, variéteer og lignende op igennem årene (af svingende kvalitet og lødighed.) Under 2. verdenskrig var caféen meget brugt af den tyske besættelsesmagt og byens letlevende damer, og efter krigen bukkede den derfor under for sit dårlige ry. I 1948 blev lokalerne derfor taget i brug til Aarhus Teaters første egentlige skuespiller-elevskole, hvilket det siden har været i årtier, afbrudt af perioder som forsøgsscene og en tid som hjemsted for Danmarks Radios radiodrama-afdeling. I 2001 åbnede det i sin nuværende form som Café Hack.

5) Biograf
I 1906 åbnede byens anden biograf, Fotorama, i Aarhus Teaters højre sidebygning. Her vistes stumfilm og reportagefilm, hvoraf mange var produceret i Aarhus. Byen var i en periode kendt som ”Danmarks Hollywood” og flere af Aarhus Teaters skuespillere havde en nebengesjæft som filmskuespillere. Der var biograf i lokalerne frem til 1954, hvor man gav plads til Scala-tilbygningen med den langt større biograf. Siden har lokalerne været anvendt til både elevskole, scene og billetkontor. Biografen lukkede i 1981, men scenen trives til forestillinger året rundt.

(6) Detaljerne i dekorationen
Under udgravningen til teatret fandt man et drikkebæger fra vikingetiden, der havde et forgyldt bronzebeslag med ørne ciselerede i. Kampmann var så begejstret for fundet at han ikke alene skrev sin første og eneste artikel nogensinde, det var en lang artikel til et tidsskrift om oldtidsfund), men også besluttede, at der skulle være ørne rundt om teatret, på samme måde som om bægeret. Frisen er støbt i keramik på Kählers fabrikker i Næstved, og da bygningen blev udvidet med Scalatilbygningen i 1954 fik man støbt flere ørne (samme fabrik og samme støbeform), så frisen kunne nå hele vejen rundt om huset.

På facaden ses også de klassiske ”komediens og tragediens masker”, en glad og en trist, anvendt som teatersymbol verden over. Disse er bl.a. inspireret af en mosaik fra Faunens Hus i Pompeji, som Kampmann på en Italiens-rejse havde malet en akvarel af.