MISSION, VISION OG STRATEGI

Mission
Aarhus Teaters mission er at skabe kunstnerisk teater i overensstemmelse med lovgivningen på scenekunstområdet.

Vision
Aarhus Teater skal lave scenekunst af international klasse. Som Danmarks største landsdelsscene er det Aarhus Teaters kerneopgave at skabe kunstnerisk teater af højeste kvalitet for publikum i Aarhus og Midtjylland.

Ordene ‘international klasse’ udtrykker en ambition om at være en professionel, moderne institution i dynamisk udvikling, der skaber scenekunst af højeste kvalitet. Kvaliteten skal udtrykkes gennem det kunstneriske virke, men også i Aarhus Teaters øvrige arbejde og aktiviteter, der alle skal styres af ambitionen om at præstere en international standard.

Udviklingen skal skabes af den stærke synergi mellem nationale og internationale aktører, samtidig med at vi fortsætter det tætte samarbejde med regionale aktører.

Vi henter næring og inspiration til samarbejdet og erfaringsudvekslingen med førende nationale og internationale kunstnere og samarbejdspartnere.

Kvaliteten skabes i krydsfeltet mellem det regionale, nationale og internationale. Det er her, vi kan opsamle den viden og erfaring, der på sigt kan medvirke til udvikling, fornyelse og modernisering af scenekunsten i Danmark. Til glæde for teatrets nuværende og kommende publikumsgrupper i Aarhus og det øvrige Danmark.

Læs mere i vores rammeaftale under ØKONOMI OG LOVGRUNDLAG.

ØKONOMI OG LOVGRUNDLAG

Aarhus Teater, Aalborg Teater og Odense Teater skal som landsdelsscener bidrage til at dække teaterbehovet i landsdelene, i Jylland og på Fyn, samt være en afgørende faktor i det samlede teaterliv i Danmark.

Landsdelsscenernes fælles vision er overordnet at komplettere det samlede teaterliv i Danmark og samlet fremstå som Danmarks Nationalscene uden for hovedstaden. Strategisk er nøgleordet samarbejde. Landsdelscenerne vil på alle niveauer udvikle berøringsfladerne uden at det enkelte teater mister selvstændighed eller profil.

Øverste tilskudsgivende myndighed til landsdelsscenerne er Kulturministeriet.

Læs mere i Teaterloven på retsinformation.dk.: Teaterloven

 

RAMMEAFTALE OG VEDTÆGTER:

Aarhus Teater Rammeaftale 2016-2020

Vedtægter

 

REGNSKABER:

Årsregnskab 2016/17

Årsregnskab 2015/16

Årsregnskab 2014/15

Årsregnskab 2013/14

Årsregnskab 2012/13

Årsregnskab 2011/12

Årsregnskab 2010/11

Årsregnskab 2009/10

Årsregnskab 2008/09

Årsregnskab 2007/08

 

 

 

 

 

Aarhus Teaters Direktion

Aarhus Teaters direktion består af en teaterdirektør og en direktør. Direktionen ansættes af bestyrelsen for en tidsbegrænset periode i henhold til 'Bekendtgørelse om landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg'. Der må ikke uden kulturministerens godkendelse gøres indskrænkninger i direktionens ret til frit og uafhængigt at træffe bestemmelse om repertoire, engagement og øvrige kunstneriske spørgsmål.

De to direktører er sideordnede og refererer hver især til bestyrelsen. Direktørerne har i samarbejde det overordnede ansvar for den daglige ledelse og udviklingen af teatret. Teaterdirektøren besidder det kunstneriske ansvar for teatret i henhold til Teaterloven. Direktøren har ansvaret for teatrets økonomi, administration og organisation.

Direktion:
Teaterdirektør Trine Holm Thomsen / mail trine.thomsen@aarhusteater.dk
Direktør Allan Aagaard / mail allan.aagaard@aarhusteater.dk

Afd.ledere og nøglepersoner

Ledelsen:
Ledelsen på Aarhus Teater består af teaterdirektør, direktør samt
HR chef Lene Christensen / mail lene.christensen@aarhusteater.dk

Afdelingsledere:
Økonomichef
Søren Just / mail soeren.just@aarhusteater.dk

Kostumechef Camilla Bruun / mail camilla.bruun@aarhusteater.dk

Scenechef Jesper Ahnfeldt / mail jesper.ahnfeldt@aarhusteater.dk

Værkstedschef Lars Fog / mail lars.fog@aarhusteater.dk

Kommunikationschef Morten Daugbjerg / mail morten.daugbjerg@aarhusteater.dk

Produktionsleder Line Bjergø / mail line.bjergoe@aarhusteater.dk

Salgs- og Marketingchef Emilie Brøgger / mail marketing@aarhusteater.dk

Nøglepersoner:
Producent Ebba Bertelsen / mail ebba.bertelsen@aarhusteater.dk

Chefdramaturg Hanne Lund Joensen / mail hanne.joensen@aarhusteater.dk

Sponsorchef Barbette Møller / mail barbette.moeller@aarhusteater.dk

Aarhus Teaters Bestyrelse

Landsdelsscenerne Aarhus Teater, Odense Teater og Aalborg Teater drives som selvejende institutioner. Det er en tilskudsforudsætning, at landsdelsscenerne ledes af en bestyrelse på 6 medlemmer, der tilsammen skal repræsentere juridisk, ledelsesmæssig, økonomisk, markedsføringsmæssig og teaterfaglig indsigt.

Bestyrelsen sammensættes i overensstemmelse med lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den offentlige forvaltning.

Kulturministeren udpeger 2 medlemmer af bestyrelsen. Mindst 1 af disse medlemmer skal så vidt muligt have lokal tilknytning. De øvrige medlemmer udpeges af:

1) Hjemstedskommunens kommunalbestyrelse (1 medlem, som enten skal være borgmester eller rådmand for kulturområdet)

2) Statens Kunstfond (2 medlemmer, hvoraf mindst 1 medlem så vidt muligt skal have lokal tilknytning)

3) Teatrets medarbejdere (1 medlem)

AARHUS TEATERS BESTYRELSE

Aarhus Teaters bestyrelse består pr. 1. januar 2017 af:

Udpeget af kulturministeren:
Henning Kærsgaard (Bestyrelsesformand)
Laura Hay - jurist - (Næstformand)

Udpeget af Statens Kunstfond:
Janicke Branth, dramaturg
Jakob Højgård, teaterchef Teater Nordkraft

Udpeget af Aarhus Kommune:
Rabih Azad-Ahmad (R), kulturrådmand, Aarhus Kommune

Udpeget af teatrets medarbejdere:
Kira Stochholm Exe, make up artist/maskør

Aktuelle månedlige honorarer til bestyrelsesmedlemmer på Aarhus Teater:

Formand kr. 8.247,49
Næstformand kr. 5.484,20
Øvrige bestyrelsesmedlemmer kr. 2.754,81

Bestyrelsens medlemmer beskikkes af kulturministeren for 4 år ad gangen. Medlemmerne beskikkes forskudt, således at halvdelen af bestyrelsen beskikkes hvert andet år. Dette for at sikre større kontinuitet i bestyrelsens arbejde. Umiddelbar genbeskikkelse kan kun finde sted én gang.

Kulturministeren udpeger en formand blandt bestyrelsens medlemmer. Bestyrelsen udpeger en næstformand. Bestyrelsen tegnes af formanden og i dennes fravær af næstformanden. I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for den resterende del af perioden.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.