Anmeldelser af DEN GODE VILJE

Velkommen til den gentænkte teateranmeldelser af forestillingen DEN GODE VILJE

Om forestillingen: 

”Den gode vilje” er et ætsende kærlighedsdrama i den stort anlagte Ingmar Bergman-tradition

Den fattige teolog Henrik falder for den forkælede overklassepige Anna. Det ulige par rejser til en lille udørk i Nordsverige, hvor Henrik får job som præst, og her gifter de sig. Men ægteskabet er fra starten fyldt med konflikter, og snart folder skæbnens blomst sine giftige blade ud.

Mathias Flint og Anne Plauborg står som Henrik og Anna i spidsen for Aarhus Teaters ensemble, der sættes i scene af tidligere skuespilchef på Det Kongelige Teater Emmet Feigenberg.

 

En teateroplevelse

Af Trine Wøldiche

Den følgende tekst matcher videoen om forestillingen på Aarhus Teater. 

Teksten matcher speaken fra videoen, men har nogle få uddybninger og tilføjelser, som ikke optræder i videospeaken.

Biografi iscenesat

På Aarhus Teater har Emmet Feigenberg iscenesat Ingmar Bergmans fortælling, Den gode vilje, i Eirik Stubø og Cecilia Ølveczkys dramatisering.

Godt tre timer og mange gentagelser senere efterlades publikum i en lidt uforløst tilstand. For hvorfor har teatret valgt at fortælle netop denne historie?

Den gode vilje er en biografi om Bergmans egne forældres historie – især deres turbulente kærlighedsforhold. I Steffen Aarfings statiske, lidt mørke scenografi, der mest af alt ligner en sparsomt indrettet dagligstue med ægte tæpper og enkel lædersofa, giver skuespillerne Mathias Flint og Anne Plauborg liv til Bergman-forældrene Henrik og Anna.

Og der er så afgjort liv i de to, som gentagne gange forestillingen igennem decideret skriger af hinanden med en heftighed, der først er fascinerende, men efter de første par gange lidt trættende.

Ind og ud af rollerne

Rollerne er besat af skuespillere fra Aarhus Teaters ensemble, samt Maria Buch Cordsen, der er studerende på Den Danske Scenekunstskole og drengene Ejgil Jørgensen Hvelplund og Sofus Petersen, der deler rollen som drengen Petrus.

Gennem hele Den gode vilje akkompagneres skuespillerne af pianisten Pojken Flensborg, som sidder ved et klaver på selve scenen. Og i enkelte lidt umotiverede scener træder også én af de førnævnte drenge ind og synger med sin lyse drengesopran både stykker af Schubert og Grubers julesalme, der på dansk kendes som Glade jul.

Skuespillerne træder ind og ud af deres roller. Skifter mellem at tale til publikum og spille sammen med de øvrige skuespillere. Bue Wandahl åbner forestillingen ved – direkte henvendt til publikum – kortfattet at forklare hele baggrundshistorien for derefter at træde ind i rollen som Henrik Bergmans farfar i forestillingens første scene.

Som om der mangler noget

Den gode vilje er fortællingen om to unge mennesker, der kommer fra vidt forskellige kår. Og som med alle odds mod sig, alligevel får hinanden. Selvom det tilsyneladende aldrig bliver et lykkeligt forhold.

En enkelt scene træder frem foran de øvrige: Bergman-parrets besøg i kirken. Her skaber Mikael Sylvests lys i samspil med Kim Engelbrechts lyddesign en decideret smuk gengivelse af et kirkerum, hvor lyset fra det ikkeeksisterende vindue skinner ned på gulvet og skuespillernes stemmer runger, som var det genklangen i en virkelig kirke.

Men til trods for fine skuespilpræstationer, veludført teknik og sammenhæng i historien, så kommer Den gode vilje aldrig for alvor ud over scenekanten. Der er som om, der mangler noget.

Publikum efterlades tilbage med spørgsmålet om, hvorfor Aarhus Teater har valgt at opsætte netop denne forestilling? Der er hverken nogen klar relevans for et moderne publikum eller en udpræget underholdningsværdi repræsenteret. Og selvom historien sikkert har været vigtig for Bergman at fortælle, så er det svært at se, hvad den skal vise os i Aarhus i 2017.

Den gode vilje. Medvirkende: Mathias Flint, Anne Plauborg, Bue Wandahl m.fl. Instruktør: Emmet Feigenberg. Dramatisering: Eirik Stubø og Cecilia Ølveczky. Scenografi: Steffen Aarfing. Lys: Mikael Sylvest. Lyd: Kim Engelbrecht. Spiller på Scala på Aarhus Teater til 21. oktober.

Det Bergmanske boghjørne

Af Emilie Hackenberg Alstrup

De gnavne dramaturger

Af Louise og Emil Fogh Christiansen

 

En date med Bergman

Af Camilla Boutrup Mathiasen

Camilla Mathiasen Insta

 

Hendes oplevelse:

Hans oplevelse: 

Klassisk og meget menneskelig

Af Rikke Frigast